Skip to content
Forged in Fire - verdenshistorien støbt i ild

News -

Forged in Fire - verdenshistorien støbt i ild

Hvem kan lave det dødeligste romerske sværd eller den mest autentiske vikingeøkse? I den nye serie Forged in Fire, som har premiere onsdag d. 20. april på HISTORY, dyster talentfulde våbensmede om at genskabe nogle af historiens mest ikoniske blankvåben.

Hver uge i Forged in Fire sætter fire af USA's bedste våbensmede deres talent og omdømme på spil - og konkurrencen er benhård. I den første runde bliver deltagerne udstyret med et materiale, som de skal bruge til at fremstille et knivblad. Smedene får 10 minutter til at tegne deres designforslag, og derefter yderligere 10 minutter til at producere selve klingerne.

Når tiden er gået, vurderes deres udførelse, kvalitet og design af dommerne.

Tre tilbageværende smede får derefter tre timer til at gøre deres knivblade til funktionelle våben. Dommerne udsætter hvert våben for en række tests for at evaluere deres skarphed, slidstyrke og brugervenlighed - ved bl.a. at hugge i sandsække, dele kokosnødder og filetere fisk!

Kun to af smedene går videre til finalerunden, hvor de får fem dage til at genskabe et historisk våben, f.eks. en vikingeøkse, et romersk sværd, en japansk katana eller en indisk chakram.

Vinderen af hvert af de otte afsnit rejser hjem med en præmie på 10.000 dollars.

Klik her for at se et eksklusivt klip fra første afsnit, hvor japanske samuraisværd (også kendt som katanaer) udsættes for den ultimative test: at spalte et flyvende projektil i to dele!

Programmets vært er Wil Willis - en tidligere Army Ranger og Air Force Pararescueman, som har praktisk erfaring med en lang række våbentyper i virkelige kampsituationer. Han ved, hvor vigtigt det er med pålidelige våben, og han bidrager med værdifuld indsigt fra slagmarken.

Deltagernes kreationer evalueres af et panel bestående af tre erfarne dommere: J. Neilson, som har produceret knive i over 20 år og er en af de bedste og mest alsidige våbensmede i verden. Doug Marcaid, som er en rutineret våbenspecialist og designer af nogle af verdens skarpeste klinger. Og David Baker, en anerkendt sværdmager, som har specialiceret sig i at genskabe nogle af historiens sjældneste kampvåben og som desuden har studeret våbenteknik.

Sæson 1 af Forged in Fire har premiere onsdag d. 20. april kl. 21.00 på HISTORY.

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms