Skip to content
Mystisk fund kobler pirater til tempelriddere

News -

Mystisk fund kobler pirater til tempelriddere

De levede med århundreders mellemrum, men nu peger nye beviser på en forbindelse mellem middelalderens tempelriddere og 1600-tallets pirater. Undervandsforsker Barry Clifford og historiker Scott Wolter drager ud på en global opdagelsesrejse for at løse mysteriet i HISTORYs nye serie i seks dele Pirate Treasure of the Knights Templar.

Forsvundne skatte har givet næring til utallige myter, og den største af alle skatte tilhørte tempelridderne. Nu fremlægger eventyreren Barry Clifford og historikeren Scott Wolter nye beviser, som peger på en hidtil ukendt forbindelse mellem to af historiens mest legendariske grupperinger: Tempelridderne og sørøvere. Rejsen tager dem fra middelalderens byer i Europa til det hellige land i Mellemøsten og en vaskeægte skatteø i Det Indiske Ocean.

Deres fund kan omskrive historien og afsløre skatte, som har været skjult i århundreder.

Opdagelsen af et uvurderligt relikvie i et skibsvrag ved Madagaskar sender Barry Clifford og Scott Wolter ud på en verdensomspændende rejse. Wolter følger i tempelriddernes fodspor til Portugal, hvor nye opsigtsvækkende oplysninger for alvor sætter gang i undersøgelsen.

Samtidig på Madagaskar sætter Barry Clifford og hans team fokus på et mystisk skibsvrag, som de mener er kaptajn Kidds gamle krigsskib - og de gør en banebrydende opdagelse.

Barry Clifford er en af verdens mest kendte undervandsforskere, og han har været involveret i arkæologiske undersøgelser det meste af sit liv. Efter mange års research fandt han i 1984 det første og hidtil eneste piratskibsvrag i amerikansk farvand. Clifford er desuden forfatter til flere bøger og har deltaget i en lang række film og tv-dokumentarer om maritim historie.

Scott Wolter er en verdensberømt historiker og retsmedicinsk geolog, som bl.a. har udviklet "archaeopetrography" - en ny videnskabelig metode, som har til formål at datere og forstå gådefulde stenfund og historiske lokaliteter. Wolter har tidligere været med i HISTORY-dokumentaren Holy Grail in America og været vært for H2-serien America Unearthed.

Pirate Treasure of the Knights Templar - søndage kl. 20 fra d. 12. juni på HISTORY.

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms