Gå til indhold
Allego vil skubbe til det danske marked, og har derfor bl.a. satset på kortbetaling og Pay As You Go-modellen, hvor man - ligesom med benzin og diesel - kun betaler, når man tanker for at skabe et mere fleksibelt produkt tilpasset den enkelte kundes
Allego vil skubbe til det danske marked, og har derfor bl.a. satset på kortbetaling og Pay As You Go-modellen, hvor man - ligesom med benzin og diesel - kun betaler, når man tanker for at skabe et mere fleksibelt produkt tilpasset den enkelte kundes

Pressemeddelelse -

Elbiler: Stigende abonnementspriser får forbrugere til at spejde efter alternative lademuligheder

Ny spiller på det danske lade-service-marked oplever, at elbilsejerne leder efter mere fleksible alternativer til deres lade-services. “Danskerne skal ud af deres abonnementer for at nyde godt af den øgede konkurrence,” mener forretningsudvikleren.

I april fik flere danskere, der abonnerer på lade-services til deres elbiler, sig lidt af et chok. For hos en af de større spillere på det danske marked steg prisen pludseligt med 50 %. Fra udbyderen lyder det, at det er den seneste tids historiske prisstigninger på el, der nu også kan mærkes hos de danske elbilsejere. Hos Allego, der kom til Danmark sidste år, mener man, at det udstiller problemerne ved abonnementerne. De oplever lige nu en tilgang af kunder, der har været trætte af ufleksible løsninger og abonnementer med lang bindingstid:

“Danskerne skal ud af deres abonnementer for at nyde godt af den øgede konkurrence, og så skal der større fokus på fordelene ved ikke at binde sig til én og samme udbyder. Der er nemlig penge at spare ved opladningen af bilen under skiftende elpriser og kørevaner,” mener Steven Lau, der er business developer i Allego Danmark.

Han fortæller, at Allego vil skubbe til det danske marked, og har derfor bl.a. satset på kortbetaling og Pay As You Go-modellen, hvor man - ligesom med benzin og diesel - kun betaler, når man tanker for at skabe et mere fleksibelt produkt tilpasset den enkelte kundes behov. Steven Lau peger på, at ladning uden abonnement skaber mere fleksibilitet i lademuligheder, samtidigt med at det fjerner fastlåsningen til specifikke lade-steder. Og så gør det nye ruter og bilferie nemmere, fordi man ikke skal planlægge ruten efter særlige lade-stop på forhånd.

“I dag er de fleste udbydere gået sammen om at tilbyde deres konkurrenters kunder billig opladning gennem partnerskaber. Præcis som vi ser det med vores mobiltelefoner, når vi fx tager på ferie rundt omkring i Europa,” fortæller den nordiske direktør.

Fanget i abonnementsfælder
Prisudviklingen viser, at udbydere af lade-services kan fange kunderne i dyre abonnementsfælder. Allego håber, at prisstigningen får danskernes øjne op for, at der findes mere fleksible muligheder end lige abonnementsløsningerne på markedet, som stadig dækker bredt i Danmark og Europa:
“Det, vi lige nu ser, er, at abonnenterne fanges i alt for dyre løsninger, der slet ikke er tilpasset den enkelte danskers egentlige behov. Nu mere end nogensinde før har elbilsejerne brug for konkurrence og fleksibilitet på deres lade-services,” udtaler Steven Lau.

Han mener desuden, at prisstigningerne skal ses i lyset af, at vi både under og post corona er begyndt at arbejde væsentligt mere hjemmefra, og dermed også har brugte vores biler mindre - noget som ikke har afspejlet sig i lavere priser.

Danmark har de seneste år fået flere nye udbydere af opladningsløsninger til elbiler, og det er ifølge Allego godt nyt for elbilsejerne, for det har øget konkurrencen herhjemme, men Steven Lau mener stadig, at der er brug for et opgør med de dyre og ofte besværlige abonnementer.

Emner


Allego blev startet i 2013 og er i dag en førende leverandør af opladningsløsninger til eldrevne køretøjer, med lang erfaring inden for elektromobilitet. Allego driver et paneuropæisk netværk af opladere til elbiler i Sverige, Danmark, Norge, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Luxembourg og Storbritannien. Allego har ansvaret for mere end 30.000 ladestationer i byområderne og langs de store veje, hvoraf 2200 er hurtigladere. Allego støtter desuden virksomheder og brugere af elbiler via en cloudbaseret platform, der omfatter hele porteføljen af praktiske tjenester, såsom fakturering, aktiv overvågning, mobile apps, websideportaler og analyser. Som standard tilbyder vi mange forskellige betalingsmidler, herunder almindelige betalingskort og mere end 100 forskellige tags og apps. Hver dag gennemføres over 5000 transaktioner, og antallet stiger dag for dag.

Kontakt

Steven Lau

Steven Lau

Pressekontakt Business Developer, Denmark & Norway +45 3126 0701

Relateret materiale

Et pålideligt og tilgængeligt paneuropæisk netværk af superhurtige opladere til elbiler

Allego blev startet i 2013 og er i dag en førende leverandør af opladningsløsninger til eldrevne køretøjer, med lang erfaring inden for elektromobilitet. Allego driver et paneuropæisk netværk af opladere til elbiler i Sverige, Danmark, Norge, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Luxembourg og Storbritannien. Allego har ansvaret for mere end 30.000 ladestationer i byområderne og langs de store veje, hvoraf 2200 er hurtigladere. Som standard tilbyder vi mange forskellige betalingsmidler, herunder almindelige betalingskort og mere end 100 forskellige tags og apps. Hver dag gennemføres over 5000 transaktioner, og antallet stiger dag for dag.

Allego Danmark AS
Köpenhamn
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum