Blogindlæg -

5 stærke madtrends i 2019

Plantefeberen raser, og det er blevet hipt at spise grønt på den lidt syndige, urbane måde med kant og vildskab. Iben Rouw, chefredaktør for fagredaktionen Aller Mad, giver her en status på fem af de stærkeste madtrends lige nu.

1. Bæredygtighed

Plasticservice udfases fra supermarkeder og restaurantkæder, mange er holdt op med at drikke af sugerør, og vi bærer vores dagligvarer hjem i miljørigtigt producerede poser. Alt, hvad der vedrører bæredygtighed, er i fokus, og det giver fornyet styrke til relaterede fødevaretrends som økologi, sporbarhed, fairtrade, sundhed og plantebaseret kost.

2. Wicked Healthy

Plantefeberen hersker, og den vegetariske trend suppleres af en bølge, hvor grøntsagerne behandles nærmest ligesom kød og dermed får en mere syndig feel good-smag. Grøntsagerne bliver fx røget, grillet, stegt hårdt og marineret. Derved opstår bl.a. også den eftertragtede umamismag, som vi ellers typisk finder i rødt kød. At spise grøntsager kan sagtens være både hipt og maskulint og giver masser af street credit.

3. Food Swaps

Alle er vilde med pasta, pizza, tacos… Men flere ønsker at skære ned på de hurtige kulhydrater og spise sundere, grovere og grønnere. Derfor vil vi se flere ”food hacks”, hvor pizza bliver til rootza (med bund af revet rodfrugt), hvor hvide ris erstattes af blomkålsris (hakket rå i foodprocessor), hvor tacoskallen erstattes af et let ristet kålblad, hvor pulled pork-burgeren erstattes af en pulled shroom burger (tilberedt af svampe/mushrooms), og hvor icecream bliver til nicecream (is blendet af frosset banan, avocado eller peanutbutter).

4. Sagen er (også) bøf

Trends har det med at svinge fra det ene yderpunkt til det andet. Allerede tidligt i den grønne plantebølge så vi restauranter med særligt fokus på kød poppe frem, hvor kæmpe kødstykker blev hængt til skue i udstillingsmontrer inde i restauranten eller ud mod gaden, og denne trend fortsætter. Kød er ikke længere noget, vi tager for givet – det er en luksusspise, et udstillingsobjekt, en delikatesse, en videnskab.

5. Teknik kombineret med probiotica

Kimchi, kraut, kombucha, yoghurt og andre former for fermenterede fødevarer er interessante og spændende. De signalerer fagkundskab og godt håndværk, de læner sig op ad stolte og ældgamle køkkentraditioner, og de forsyner os med probiotica, som styrker helbredet. Folk vil gerne selv eksperimentere med teknikkerne.

Af Iben Rouw, chefredaktør for Aller Mad.

Kontakt: iben.rouw@aller.com

Emner

  • Aviser, tidsskrifter

Kategorier

  • food swaps
  • wicked healthy
  • bæredygtighed
  • madtrends 2019
  • madtrends
  • iben rouw
  • aller mad
  • spis bedre
  • aller insights

Kontakt

Relateret materiale

  • Tendens: Mindre kød og mere grønt

    Mange danskere har et ønske om at skære ned på kødet og skrue tilsvarende op for grøntsager og anden plantebaseret kost. Ikke alle rykker lige hurtigt, men tendensen spirer frem overalt.

  • Forstå kvinder – 3 megatrends 2019

    Ifølge Boston Consulting Group køber eller influerer kvinder mere end 80% af alle køb, og det vurderes, at kvinder i 2028 på verdensplan vil kontrollere 72% af al forbrug. Herudover sidder pengene også noget løsere hos kvinder end hos mænd: Kvinder bruger eksempelvis 10% mere af deres rådighedsbeløb på kortvarige forbrugsgoder i forhold til mænd.

  • Sluk for larmen og skru op for skaberglæden

    I en tid hvor vi føler os nøgne, hvis vi ikke har vores smartphone på os, længes vi samtidig efter at sige ”sluk” og genopdage, hvordan vi kan bruge vores hænder til andet og mere end at klikke rundt på en skærm. Det handler om vores naturlige skabertrang, om at kunne mærke sine egne evner og om at være til stede i nuet.