Pressemeddelelse —

Gruppetræning hitter på ferien

Tiderne, hvor vi udelukkende rejste på ferie for at spise, drikke og boble rundt i poolen er for længst forbi. Danskerne ligger ikke på den lade side på ferien. Tværtimod. Løbesko og træningstøj er for mange blevet en lige så stor selvfølge i kufferten som solcreme og solbriller, og hos Apollo er særligt de sociale gruppetræninger et stort hit.

Interessen for aktive ferier har været stor i flere år. Men i kølvandet på pandemien er den interesse steget markant. Hos Apollo er salget af træningsrejser dermed allerede steget hele 40 procent sammenlignet med 2019, og sportshotellet Playitas Resort på Fuerteventura er rejsearrangørens mest populære denne vinter.

Og det siger ikke så lidt om danskernes lyst til bevægelse på ferien. På Apollo Sports-hotellerne i Playitas-gruppen alene deltog gæsterne i over 30.000 timers bookede sportsaktiviteter i løbet af sommeren, der netop er gået på hæld. I den forbindelse har padel, CrossFit og yoga været blandt de mest populære aktiviteter, men de udendørs gruppetimer har samlet set tiltrukket flest.

”For flere og flere handler ferien om egenomsorg og at dyrke personlige interesser. Samtidig er danskerne aktive af natur. Vi elsker at få gang i benene, afprøve nye fitnesstrends og være i gang. Er der træningsmuligheder på hotellet, er vi de første til at benytte os af muligheden,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Han fortsætter:

”Og når vi samles, så er det om de udendørs gruppetimer, som er helt utroligt populære blandt særligt de danske gæster. De er sociale, sjove og nemme bare at dukke op til og tage del i. Uanset hvilken form man måtte være i.”

Han tilføjer også, at der for nyligt blev sat deltagerrekord på en Body Balance gruppetime på Playitas, hvor hele 200 personer meldte sig til en og samme time.

Padelfeberen raser
Gruppetimerme ledet af professionelle instruktører er inkluderet på alle Apollo Sports hoteller samt på flere af Apollos egne koncepthoteller: Apollo Mondo. Derudover arrangerer Apollo træningsture med flere kendte profiler i løbet af året, heriblandt fx sundhedscoach Gustav Salinas.

På mange af Apollos hoteller har man desuden investeret i padelbaner. De første kom til i 2020, og interessen og antallet af padelbaner er siden kun steget.

I år alene har Apollo udvidet satsningen med hele ti nye padelbaner – og en træningskalender spækket med padel-arrangementer i samarbejde med Swedish Padel Camp. Padelsæsonen på hotellerne gælder både sommer- og vintersæsonen.

”Vi danskere har for alvor fået padelfeber, og som Nordens største arrangør af træningsture er det klart, at vi skal imødekomme den stigende interesse og lade vores gæster dyrke deres yndlingssport - også på ferien,” slutter Glenn Bisgaard.



De mest populære træningssessioner på udvalgte Apollo Sports-hoteller:

Playitas Resort

Levante – powered by Playitas

Porto Myrina – powered by Playitas

Sivota Retreat – powered by Playitas

Gruppetimer

WOD

Fitness & WOD

Aqua

Spinning

Padel

Padel

Yoga

Jumping Fitness

Yoga

Aqua

Stretch & Relax

BALLance

Spinning

Morning yoga

Core

Self Myofasial Release

Aqua

Gruppetimer

Water Volleyball

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • glenn bisgaard
  • apollo
  • apollo mondo
  • aktiv ferie
  • fuerteventura
  • vinterrejse

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo lancerer solorejser for seniorer

    Apollos solorejser er blevet en stor succes blandt danskerne. Og særligt træningsrejser, hvor der er mulighed for sved på panden sammen med andre, er noget, som rigtigt mange benytter sig af. Efterspørgslen på de aktive rejser er stigende – også blandt de rejsende, som måske kan pryde sig af at have et par grå hår på toppen. Derfor lancerer Apollo nu særlige rejser for dem over 60 år.

  • Apollo lancerer rejseprogram med nordiske kendisser

    I dag lancerer rejsearrangøren Apollo ”Go. Live a Little!”-serien, hvor kendisser fra hele Norden bliver kastet ud i en række udfordringer på rejsen. Serien er en del af Apollos nye kommunikationskoncept, som opfordrer rejsende til at skabe nye spændende ferieminder ved at turde træde ud af komfortzonen og prøve nye ting.

  • De fem største rejsetrends i 2023

    Nye opdagelser, egenomsorg og lokal gastronomi. 2023 bliver året, hvor vi træder ud af komfortzonen og tænker nyt, når kalenderen siger ferie. Det bliver også året, hvor Apollo Rejser opfordrer danskerne til at leve lidt mere på rejsen.

  • Hver tredje dansker har fundet kærligheden på ferien

    Valentinsdag er lige om hjørnet, og mange planlægger måske at lave noget særligt med deres bedre halvdel. Men hvor romantiske er danskerne egentligt, når de er på ferie? Noget tyder på, at vi godt kan lide at flirte og date på ferien, for hver tredje dansker (34 pct.) har fundet kærligheden på en ferie. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

  • Apollos rejsesalg slår nye rekorder

    Alt tyder på, at 2023 bliver et stærkt rejseår. Hos rejsearrangøren Apollo er salget ugentligt steget med hele 40 procent igennem januar. Og hele 7 ud af 10 af dem, der indtil videre har sikret sig deres sommerferie, skal tilbringe sommeren i Grækenland. Fortsætter tendensen, kan det ende med et udsolgt-skilt på de græske øer.

  • Apollo Sports lancerer X-Fit Week på Rhodos

    Træningsglade danskere kan følge de nordiske eliteatleter og trænere Matilde Øyen Garnes, Antonia Fält-Kottulinsky, Henrik Negård samt Sarah Krarup på træningstur til Grækenland til august. Apollo lover garanti for sved på panden og træning af højeste kvalitet med fokus på CrossFit, løft og gymnastik.

  • Alle vil på træningsrejse – Apollo lancerer største flyprogram til Fuerteventura

    Salget af træningsrejser er steget med intet mindre end 40 pct. sammenlignet med før pandemien. Nu udvider Apollo investeringen i Furteventura for at imødekomme den enorme efterspørgsel. Samtidigt lancerer rejsearrangøren sit hidtil største flyprogram til øen med hele fem ugentlige flyvninger fra København, Billund og Aalborg.

  • Her rejser danskerne hen dette efterår

    Apollo melder om rekordstort salg for den kommende efterårsferie med kun ganske få rejser tilbage til de feriehungrende. For sol- og badeferie er der særligt en destination, der skiller sig ud på danskernes liste over efterårsferiedestinationer. Mens dem, der rejser mod storbyer, overrasker i deres valg. Men der er ingen tvivl om, hvem vi helst vil rejse med – og ikke rejse med ...

  • Apollo udvider padel-satsning

    Padel er en af landets hurtigst voksende sportsgrene. Hos Apollo mærker de også en markant øget efterspørgsel efter hoteller med padel-baner. Derfor udvider rejsearrangøren nu padel-satsningen og investerer i ti helt nye baner fordelt på en række forskellige hoteller.