Pressemeddelelse -

Oplev fodboldfeberen i England med Apollo

Forårets Premier League-kampe er sat til salg – og der er rift om kampene

En ting er at se forårets Premier League-kampe på tv. Noget helt andet er at opleve en kamp live på Old Trafford, Etihad Stadium eller Anfield. Med spændingen intakt i Premier League kommer der særligt run på billetterne til sæsonens kampe. Apollo har dog sikret sig billetter til samtlige kampe og kan derfor tilbyde fodboldrejser til bl.a. Manchester, Liverpool og Everton med fodboldfeber på første parket.

Forårets fodboldfeber raser i Europa. Særligt Premier League har sjældent været mere interessant, idet spændingen er intakt med alle de store hold i toppen af ligaen.

Der er derfor også stor rift om billetterne til forårets kampe lige nu. Men Apollo har sikret sig officielle billetter til topkampene og kan derfor tilbyde den ægte stadion-oplevelse på bl.a. Anfield, Old Trafford og Etihad Stadium i april og maj.

”Hvis man skal afsted på fodboldrejse denne sæson, så skal man næsten satse på en Premier League-kamp eller flere. Det bliver et yderst interessant forår i den engelske fodbold-liga, og mange billetter er allerede solgt. Men vi har sikret os billetter til nogle af de bedste kampe her til foråret til dem, der fx gerne vil opleve Zlatan i aktion på Old Trafford,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef for Apollo.

Apollo oplever, qua spændingen i netop Premier League, pt øget interesse for fodboldrejser.

Men der er fortsat billetter at hente til de fleste af kampene (bl.a. Manchester City vs Leicester City, Manchester City vs. Manchester United, Manchester United vs Swansea City og Arsenal vs West Ham).

Udover officielle fodboldbilletter, der reserveres hos udbyder med det samme, kan hotel og fly også bookes direkte hos Apollo og efter individuelle ønsker.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • swansea
  • arsenal
  • leicester
  • everton
  • liverpool
  • manchester
  • fodboldrejse
  • fodbold
  • rejse
  • glenn bisgaard
  • ferie
  • apollo

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale