Gå til indhold
53 værelser hos Hotel Kong Arthur er blevet renoveret i herskabelig københavnerstil.
53 værelser hos Hotel Kong Arthur er blevet renoveret i herskabelig københavnerstil.

Pressemeddelelse -

53 nyrenoverede værelser på Hotel Kong Arthur

Den 1. juni kunne Hotel Kong Arthur byde gæster velkommen til en gennemrenoveret hovedbygning. 53 værelser er blevet renoveret i stil med klassiske herskabslejligheder, som kendetegner hotellets nabolag.

Renoveringen af de 53 værelser er en del af den overordnede modernisering af Hotel Kong Arthur, som har stået på siden 2019. Hotellets lobby, morgenmadsrestaurant og de værelser, som omgiver gården mod Vendersgade, har tidligere gennemgået en renovering for at opnå et klassisk udtryk i ægte herskabelig københavnerstil. I tråd med hotellets øvrige værelser og loungeområder har de nyrenoverede værelser nu sildebensparket på gulvene, høje paneler og klassiske designikoner fra danske møbeldesignere.

De nyrenoverede værelser kombinerer klassisk elegance, hyggelig atmosfære og en central beliggenhed i byen, så gæster på hotellet har mulighed for at opleve den ægte københavnerånd.

En bæredygtig profil
Arthur Hotels, der består af Hotel Kong Arthur og det lidt mindre Ibsens Hotel, har længe gået forrest i bæredygtighedens tegn, og renovationsprojektet er også en del af hotellets bæredygtige profil. Der er derfor lagt tid og ressourcer i at vælge materialer til gulve, gardiner og møbler, så de er holdbare og kan bruges i mange år. Andre møbler, som for eksempel skriveborde og natborde, er blevet genbrugt på værelserne. Møblerne har fået en kærlig hånd og et nyt liv i de renoverede værelser. Andre møbler, der stadig er i god stand, men ikke passer ind i den nye indretning, er doneret til velgørenhed

Hoteldrift i konstant udvikling
Selv om Hotel Kong Arthur har været populært hos byens gæster siden etableringen i 1982, er det afgørende, at begge hoteller i Arthur Hotels forbliver konkurrencedygtige i et stadigt voksende marked. Det betyder vedligehold af både mursten og de mere bløde værdier, for selv om hotellernes fysiske udtryk er vigtigt, er det personalts engagement, der får gæster til at føle sig hjemme og giver lyst til at vende tilbage.

Få et glimt af de nye værelser, og book et ophold på www.arthurhotels.dk.

Emner

Kategorier


OM ARTHUR HOTELS
Arthur Hotels er paraplyen over Hotel Kong Arthur, Ibsens Hotel, tre travle restauranter, en labyrint af gårdhaver, en spa og et konferencecenter. Alt sammen lige rundt om hjørnet fra Nørreport midt i København.

Arthur Hotels bygger på værdier som gæstfrihed, solidaritet og omsorg, og både bæredygtighed, lokalmiljø og en uformel atmosfære er det, der kendetegner stedet. Der skal nemlig være rart at være, og gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Med kærlig omsorg for såvel gæster som medarbejdere bliver Arthur Hotels drevet med to kvinder i direktionen: CEO Kirsten Brøchner og CCO Pia Schmølker.

Kontakt

Pia Schmølker

Pia Schmølker

Pressekontakt CCO - Kommerciel direktør PR og Kommunikation 29161727
Charlotte Munk Thalund

Charlotte Munk Thalund

Pressekontakt Head of Marketing and Communication PR og Kommunikation 30 22 02 22

Relateret materiale

Velkommen til Arthur Hotels!

Arthur Hotels bygger på værdier som gæstfrihed, solidaritet og omsorg, og både bæredygtighed, lokalmiljø og en uformel atmosfære er det, der kendetegner stedet. Der skal nemlig være rart at være, og gæster skal føle sig hjemme og velkomne. Med kærlig omsorg for såvel gæster som medarbejdere bliver Arthur Hotels drevet med to kvinder i direktionen: CEO Kirsten Brøchner og CCO Pia Schmølker.

Arthur Hotels
Nørre Søgade 11
1370 København K
Danmark