Pressemeddelelse -

OFFENTLIGGØRELSE AF INNOVATORER AF SPORT OG VELVÆRE FOR ASICS TENKAN-TEN VÆKSTKATALYSTORPROGRAM

BARCELONA, november 2019 ASICS annoncerer i dag de fem nystartede virksomheder, der er udvalgt rundt om i verden til at være en del af det globale ASICS TENKAN-TEN-katalysatorprogram. Ansøgninger til programmet steg med over 60 % i 2019 og blev indsendt af nystartede virksomheder fra 38 lande.

De udvalgte nystartede virksomheders løsninger spænder fra sportsgamification-teknologi og skræddersyet ernæringsrådgivning til en global fællesskabsplatform, der er designet til entusiaster indenfor udholdenhedsport. De deler alle ASICS' engagement for at få verden til at bevæge sig med deres innovation af sport og velvære.

ASICS TENKAN-TEN-virksomhederne 2019

Fun With Balls er et foretagende med base i München, som blev grundlagt i 2016. Det kombinerer fysiske sportsgrene med interaktive gamingteknologier. Det skaber nye platforme, som opgraderer underudnyttede sportsbaner til fordybende oplevelser med henblik på at fremme en aktiv livsstil til et bredere publikum.

Waybetter laver spil, der motiverer mennesker til at nå sunde mål. Spillere, som når deres mål, vinder rigtige penge, som finansieres af dem, der ikke fuldfører deres udfordring. Den New York-baserede virksomhed har haft over 900.000 spillere fra hele verden, som tilsammen har vundet $ 78 mio., samtidig med at de har tabt seks millioner kilo og gået eller løbet mere end 200 millioner kilometer.

Racecheck er et fællesskab og en platform, som giver overblik over løbsarrangementer for atleter. Løsningen indeholder alt på et sted, som hjælper atleter på alle niveauer med at booke og planlægge løb rundt om i verden, mens det forbinder deltagere og lader løbere dele løbserfaringer. Racecheck, som blev grundlagt i Storbritannien i 2016, benyttes af mere end 1200 løbsorganisatorer til at hjælpe dem med at promovere deres begivenheder overfor nye deltagere og registrere tilmeldinger.

MATCHi er et svensk foretagende, som blev grundlagt i 2012. Dets mål er at gøre livet lettere for de mennesker, der spiller eller arbejder med ketsjersport. MATCHi har en onlineplatform, som forbinder lokaliteter for ketsjersport og spillere med hinanden og samtidig administrerer lokalitetsbookinger, betalinger og adgangskontrol. MATCHi er førende inden for ketsjersport med mere end 300.000 spillere, der benytter platformen i de nordiske lande.

OME Health er en britisk virksomhed, som blev grundlagt i 2016. Den specialiserer sig i skræddersyet ernæringsrådgivning med henblik på at opnå specifikke sundhedsresultater baseret på biologiske test. OME Health indgår partnerskaber med sundhedsforsikringsselskaber og fødevarevirksomheder for at tilbyde skræddersyede ernæringsplaner.

CEO ASICS EMEA, Alistair Cameron, sagde: "Jeg er meget glad for at arbejde med virksomheder, som deler vores tro på styrken ved bevægelse, som giver os større velvære både fysisk og mentalt. Vi vil have flere mennesker til at bevæge sig oftere, så de kan få oplevelsen af et "sundt sind i et sundt legeme". Innovationerne, som virksomhederne bibringer sports- og velværeindustrien, vil hjælpe os med at opnå dette mål."

I 2018 støttede ASICS' TENKAN-TEN-program fem nystartede virksomheder, som alle har afsluttet programmet med succes, samtidig med at de opnåede deres finansiering og virksomhedsmål. Blandt disse virksomheder har CURV LABS Inc og PYRATES Smart Fabrics modtaget yderligere investering fra ASICS Ventures Corporation samt udviklet og udført samarbejdsprojekter med ASICS.

Programmet for 2019 varer i fire måneder og er allerede startet i ASICS EMEA Innovation Hub i Barcelona.

Du kan få mere information om programmet ved at besøge https://tenkan-ten.com/.

ASICS TENKAN-TEN-vækstkatalysatoren for sport og velvære

TENKAN-TEN-initiativet, som er ASICS' globale accelerationsprogram for nystartede virksomheder inden for sport og velvære, hjælper nystartede virksomheder med at optimere deres forretning med højtydende tjenesteydelser, mentorordninger, netværk og økonomisk støtte.

TENKAN-TEN, som på japansk betyder vendepunkt, støtter udvalgte nystartede virksomheder med EUR. 30.000 og uforlignelig adgang til ASICS-direktører, højprofilerede ledende erhvervsdrivende samt en ekspertgruppe af MBA-studerende fra den internationalt anerkendte IESE Business School. Programmet forbinder den enkelte virksomhed med et globalt netværk for detaildistribution, ventureinvestorer og industrieksperter og tilbyder virksomhedsstifterne ledelsesudvikling og en skræddersyet udviklingsplan for "sund krop i et sundt legeme" med henblik på at støtte både deres fysiske og mentale velvære.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive

Relateret materiale