Gå til indhold
ASUS lancerer ZenBook Flip S med OLED-skærm i Danmark

Pressemeddelelse -

ASUS lancerer ZenBook Flip S med OLED-skærm i Danmark

København, Danmark 10. november 2020 - ASUS har i dag lanceret ZenBook Flip S (UX371) i Danmark - verdens tyndeste OLED 2-i-1 bærbar og et nyt premium alternativ på markedet, der kombinerer ubesværet bærbarhed, fleksibilitet og ydeevne med et luksuriøst design

ZenBook Flip S vil specielt imponere sin betragter, med den nye 13,3” NanoEdge OLED-touchskærm i 4K opløsning, der med sit brede 100% DCI-P3 farveområde og PANTONE®-validering kan vise helt utroligt livagtige og præcise farver, og med sin VESA DisplayHDR™ 500 True Black-certificering, kan det også vise en ægte dyb sort og enestående kontraster.

ZenBook Flip S har et luksuriøst premium design med en prestigefyldt Jade Black-finish med kontrasterende rød kobber-diamantskårne highlights og en deco-bar i børstet aluminium. Den måler blot 13,9 mm i højden og vejer kun 1,2 kg. Det holdbare, præcisionskonstruerede 360° ErgoLift-hængsel, der gør det muligt at bruge computeren i laptop, tablet, stativ og telt-mode. ASUS NumberPad 2.0 muliggør hurtig dataindtastning, og det nye kant-til-kant-tastaturdesign giver plads til praktiske ekstra funktionstaster.

Den utrolige on-the-go-ydeevne leveres af op til den nyeste 11. generation Intel® Core ™ i7-processor og Intel® Iris® Xe-grafik kombineret med 16 GB RAM og en 1 TB PCIe® 3.0 x4 SSD.

Opsummering:

Verdens tyndeste OLED 2-i-1 bærbar: Ultratynd 13,9 mm profil, 1,2 kg let; 4K UHD OLED-touchskærm;  360° ErgoLift hængsel

Kunsten i at perfektere Helt nyt luksuriøst premium-design med elegant Jade Black-finish, rød kobber diamantslebne highlights og deco-bar i børstet aluminium

Utrolig ydelse: Drevet af op til den nyeste 11. generation af Intel® Core™ i7 CPU, Intel® Iris® Xe GPU, 16 GB RAM og 1 TB PCIe® 3.0 x4 SSD

Bekvemmelighed på farten: 67 wh batteri, USB-C Easy Charge; ASUS NumberPad; Thunderbolt 4 USB-C, HDMI og USB Type A-porte i fuld størrelse

Verdens tyndeste OLED-konvertible bærbare computer

ZenBook Flip S er ubesværet bærbar og uendelig alsidig takket være et slankt og kompakt design, der kun er 1,2 kg let og kun 13,9 mm tynd - hvilket gør den til verdens tyndeste OLED-konvertible bærbar.

Den imponerende 4K UHD OLED NanoEdge-touchskærm leverer usædvanligt detaljerede og realistiske billeder. Denne lysstærke, klare og livlige skærm har også et fremragende kontrastforhold på 1.000.000: 1 for en dyb sort med DisplayHDR 500 True Black-certificering, brede betragtningsvinkler på 178° for let samarbejde og et bredt 100% DCI-P3 farveområde til præcis gengivelse af både film, serier eller kreative projekter.

Farvenøjagtighed er normalt repræsenteret af et 2D farveskema, der viser hvordan farver gengives, men denne gengivelse fremkommer kun på ét bestemt lysstyrkeniveau. Da evnen til at gengive farver nøjagtigt ved forskellige lysstyrkeniveauer er afgørende, er ASUS OLED-paneler kalibreret til at nøjagtigt kunne gengive farver i et 3D-farvevolume - hvilket viser, hvad panelet ville gengive ved 100% DCI-P3 farveskala uanset lysstyrkeniveau. Dette sikrer, at alt indhold vises nøjagtigt og som beregnet af dets skabere - ikke kun ved fuld lysstyrke, men ved enhver lysstyrkeindstilling. Dette er især vigtigt for HDR-indhold og som resultat, er OLED-touchskærmens farvevolume op til 1,6 gange større end med et traditionel LCD.

Med den ekstreme kontrast og nøjagtige farvegengivelse på ethvert niveau, vil alt se skarpt og levende ud - selv med det mere mørkere indhold. Dette hjælper også når det kommer til øjenkomfort, hvor brugerne nu kan nedjustere lysstyrken uden at miste kontrast og farvevibration, hvilket resulterer i en reduktion af det skadende blå lys. ZenBook Flip S har modtaget TÜV Rheinlands certificering for lavt niveau af blåt lys og flimmerfrit indhold og reducerer potentielt skadelige emissioner med op til 70%.

Touchskærmen på ZenBook Flip S tilbyder også fuld understøttelse af den valgfri 4096-trykniveau-aktive ASUS Pen-stylus og Windows Ink hvilket gør ZenBook Flip S til den perfekte bærbar for produktivitet og kreativitet på farten.

Kunsten i at perfektere

Den distinkte ZenBook Flip S er elegant med prestigefyldte diamantskårne highlights i rød kobber, der perfekt supplerer dens tidløse Jade Black-finish. En deco-bar i børstet aluminium over tastaturet tilføjer en subtil finish, hvilket skaber et luksuriøst samlet look, der skiller sig ud fra mængden uden at være ekstravagant.

Det præcisionskonstruerede 360° ErgoLift hængsel har en holdbar multi-gear mekanisme i metal, der løfter og vipper tastaturet op for en mere behagelig skriveoplevelse og forbedret luftkølestrøm, når  computeren åbnes ud over 135°. I tablet-tilstand roterer mekanismen automatisk, og lader skærmen foldes fladt mod basen. Dette trinløse hængsel gør det muligt at bruge den alsidige ZenBook Flip S i laptop-mode, stand-mode, telt-mode eller tablet-mode - eller noget derimellem.

ZenBook Flip S inkluderer den innovative ASUS NumberPad 2.0, en touchpad med et integreret LED-belyst numerisk tastatur. Selv når NumberPad er aktiveret, kan touchpad'en bruges på normalvis takket være dens intelligente software. ZenBook Flip S introducerer også et nyt kant-til-kant-tastaturdesign, der giver plads til en hel række praktiske ekstra funktionstaster på højre side af layoutet.

Utrolig ydeevne

ZenBook Flip S er bygget til at levere enestående ydeevne, hvor som helst. Dens slanke og lette chassis huser alt, hvad der er nødvendigt for kompromisløs produktivitet, hvad enten det er på kontoret, derhjemme eller på farten. ZenBook Flip S gør arbejdet let, selv med de mest krævende opgaver.

ZenBook Flip S kommer med den nyeste 11. generation Intel Core i7-1165G7, med det nye kraftfulde integreret Intel Iris Xe-grafik og 16 GB LPDDR4 RAM på 4266 MHz. Den lynhurtige 1 TB PCIe 3.0 x4 SSD betyder, at ZenBook Flip S starter op på få sekunder, og programmer indlæses næsten øjeblikkeligt, hvilket øger arbejdsgangen for forbedret produktivitet.

Bekvemmelighed på farten

Batteriet i ZenBook Flip S er et højkapacitets-batteri på 67Wh, hvilket er nok til selv de længere arbejdsdage. Med hurtigopladning kan batteriet genoplades til 60% kapacitet på kun 49 minutter, og ASUS USB-C Easy Charge muliggør alsidig opladning fra enten en USB-C Power Delivery-certificeret oplader eller en hvilken som helst standard USB-C-oplader, f.eks. en luftfartsoplader, en bærbar oplader eller selv med en powerbank.

At rejse er aldrig et kompromis med ZenBook Flip S. Den giver dig nem forbindelse til alt det nyeste tilbehør med alle de essentielle I/O-porte. Dette inkluderer HDMI-port i fuld størrelse, to ultrahurtige Thunderbolt™ 4 USB-C-porte og en USB 3.2 Gen 1 Type-A-port.

WiFi 6 (802.11ax) i ZenBook Flip S giver brugerne mulighed for problemfri streaming af 4K UHD videoer og dataoverførsler ved hurtigere end kabelforbundne hastigheder på op til 2,4 Gbps. WiFi-ydelsen bliver yderligere optimeret med ASUS WiFi Master Premium-teknologi, der inkluderer ASUS WiFi Stabilizer og ASUS WiFi SmartConnect. WiFi Stabilizer filtrerer trådløs interferens ud, og WiFi SmartConnect sikrer, at ZenBook Flip S automatisk vælger den bedste WiFi-kilde.

For forbedret kommunikation på farten er ZenBook Flip S udstyret med et støjreducerende mikrofonsystem, der sikrer krystalklar stemmegengivelse i telefonopkald og online videomøder.

Tilgængelighed og priser

ASUS ZenBook Flip S er tilgængelig nu hos udvalgte forhandlere og ASUS eShop

Modelnavn Specifikationer Vejl. Pris
ASUS ZenBook Flip S (UX371EA-PURE4) 4K UHD OLED-touchskærm, Intel Core i7-1165G7, 16 GB 4266 MHz LPDDR4, 1 TB PCIe NVME 3.0 x4 M.2 SSD

15.999 DKK

Emner


Etableret i 1989 ASUS har i dag over 30 års erfaring inden for teknologibranchen og er i følge Fortune Magazine et af verdens mest beundrede virksomheder. ASUS er dedikeret til at skabe produkter til dagens og morgendagens smarte liv, og ASUS' brede produktportefølje omfatter bærbare computere, desktops, smartphones og et bredt udvalg af netværksprodukter og komponenter. ASUS har mere end 17.000 medarbejdere rundt omkring i verden, mens 86 befinder sig i Norden.

www.asus.dk

Kontakt

Emanuel Järnland

Emanuel Järnland

Pressekontakt Marketing Manager General PR / Wireless / Monitor / MiniPC / Gaming Gear
Regnar Jakobsen

Regnar Jakobsen

Pressekontakt Marketingspecialist PR Danmark / Laptops / Desktops / Smartphone 29900113
Tommy Klang

Tommy Klang

Pressekontakt PR Specialist / Marketing Management PC, PC Gaming, Mobile & Mobile Gaming