Gå til indhold
Verdenspremiere på Audi e-tron – elektrificeret køreglæde

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på Audi e-tron – elektrificeret køreglæde

Med Audi e-tron præsenterer Audi sin første rent elektriske, serieproducerede model. Luksus-SUV’en, der er designet til hverdagen, har netop haft verdenspremiere i San Francisco den 17. september.

Elektrisk premiumoplevelse
Audi e-tron afspejler Audi designets grundlæggende formsprog – overført til den elektriske tidsalder med nye, stilskabende detaljer. Som det er typisk for mærkets SUV’er, har Audi e-tron blandt andet en singleframe i ottekantet design med lodrette lameller. En afgørende faktor for den sportslige karakter er den lave og centrale placering af drivlinjekomponenterne.

Pladsforhold og komfort i Audi e-tron svarer til mærkets typiske luksusmodeller. Den er 4.901 mm lang, 1.935 mm bred og 1.616 mm høj. Det omfangsrige komfortudstyr sammen med eksklusive materialer og en førsteklasses forarbejdning gør elektrisk mobilitet til en premiumoplevelse. Dette sikres også gennem de omfangsrige og pålidelige opladningsmuligheder til hjemmet og på farten.

Audi e-tron har en rækkevidde på over 400 km (iht. WLTP-testcyklussen), hvilket er passende til lange køreture, når det kombineres med muligheden for at lade med op til 150 kW på hurtigladestandere som den første serieproducerede bil overhovedet. I størstedelen af tiden vil den eldrevne SUV dog blive ladet op hjemme med 11 kW eller som ekstraudstyr med 22 kW, men derudover giver Audis egen opladningstjeneste ”e-tron Charging Service” adgang til ca. 80 % af alle offentlige ladestationer i Europa.

Den gennemtænkte aerodynamik er afgørende for Audi e-trons høje effektivitet. Et highlight ved konceptet er de virtuelle sidespejle (ekstraudstyr) – verdens første inden for serieproduktion af biler. Sidespejlene løfter samtidig digitaliseringen i bilen til et nyt niveau.

Drivlinje og rekuperationssystem
Audi e-tron drives af to elmotorer med en systemydelse på op til 408 hk (300 kW) og et drejningsmoment på 664 Nm uden emissioner og næsten helt lydløst. Fremragende vejgreb og dynamik i al slags terræn og ved alle vejrforhold sikres af en ny generation af quattro: det elektriske firehjulstræk. Det regulerer permanent og fuldt fleksibelt den ideelle fordeling af trækkræfterne mellem de to aksler – i løbet af brøkdele af et sekund.

I over 90% af alle decelerationer bremses bilen alene via elmotorerne (op til 0,3 g), og Audi e-tron opsamler energien via det avancerede rekuperationssystem. Hvis føreren decelererer bilen med mere end 0,3 g med bremsepedalen, aktiveres hjulbremserne lynhurtigt takket være et nyt elektrohydraulisk betjeningskoncept, som Audi som den første producent på verdensplan lancerer i en elektrisk drevet serieproduceret bil. Det elektrohydraulisk integrerede bremsereguleringssystem afgør afhængigt af kørselssituationen, om SUV’en skal rekuperere med elmotor, hjulbremse eller en kombination af begge.

Audi e-tron hjælper dig på vej
Navigationssystemet kommer med intelligente forslag til destinationer på grundlag af de tidligere kørte strækninger – med e-tron-ruteplanneren som det perfekte supplement. Den viser den passende strækning med de nødvendige ladesteder. Talrige assistentsystemer gør køreturen endnu mere afslappet, herunder den standardmonterede effektivitetsassistent. Den understøtter føreren i en økonomisk kørestil med forudseende anvisninger i Audi virtual cockpit og den automatiske rekuperation. Systemet registrerer de trafikale omgivelser og vejens forløb ved hjælp af radarsensorer, kamerabilleder, navigationsdata og Car-to-X-informationer. I samspil med den adaptive kørselsassistent kan effektivitetsassistenten endvidere decelerere og accelerere el-SUV'en forudseende.

Audi e-tron i Danmark
Audi e-tron produceres på den CO2-neutrale fabrik i Bruxelles, og de første biler finder vej til de danske forhandlere i starten af 2019. Der er ikke danske priser endnu, men man kan holde sig opdateret om bl.a. priser ved at tilmelde sig Audi e-tron nyhedsbrevet på www.audi.dk/etron. Der bliver snart åbnet for forhåndsreservationer, og det vil man også blive informeret om via nyhedsbrevet.

Yderligere information, billeder og video
www.audi-mediacenter.com/en/presskits/the-charge-world-premiere-of-the-audi-e-tron-10664
www.e-tron.audi

Emner


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi e-tron interiør med virtuelt sidespejl og skærme
    Audi e-tron interiør med virtuelt sidespejl og skærme
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 2791, 2,75 MB
    Download
  • Audi e-tron interiør med orange e-tron detaljer
    Audi e-tron interiør med orange e-tron detaljer
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 2791, 2,35 MB
    Download
  • Audi e-tron (Siam beige) rear, statisk
    Audi e-tron (Siam beige) rear, statisk
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 2791, 2,14 MB
    Download
  • Audi e-tron (Siam beige) virtuelt sidespejl og e-tron logo
    Audi e-tron (Siam beige) virtuelt sidespejl og e-tron logo
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 1,65 MB
    Download
  • Audi e-tron (Antigua blue) rear, statisk
    Audi e-tron (Antigua blue) rear, statisk
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 2,31 MB
    Download
  • Audi e-tron (Siam beige) front, statisk
    Audi e-tron (Siam beige) front, statisk
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 2790, 1,84 MB
    Download
  • Audi e-tron (Antigua blue) front, statisk
    Audi e-tron (Antigua blue) front, statisk
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 2,02 MB
    Download
  • Audi e-tron (Antigua blue) opladning
    Audi e-tron (Antigua blue) opladning
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 1,5 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi e-tron Charging Service er mobilitet uden grænser

    Audi e-tron Charging Service er mobilitet uden grænser

    Audi e-tron markerer indgangen til en ny æra for Audi, hvor mærket transformeres fra klassisk bilproducent til leverandør af premium mobilitetssystemer. Audi e-tron Charging Service kan bruges til ubegrænset, elektrisk mobilitet med over 72.000 ladestationer i 16 EU-lande. Integreret er også Ionity’s lynladestandere, hvor Audi e-tron som den første serieproducerede bil lader med op til 150 kW.

  • Avanceret rekuperationskoncept i Audi e-tron giver ekstra rækkevidde

    Avanceret rekuperationskoncept i Audi e-tron giver ekstra rækkevidde

    Audi e-tron-prototypen forener høj ydelse og høj effektivitet. Med en samlet ydelse på op til 408 hk (300 kW) accelererer den fuldt eldrevne luksus-SUV fra 0 til 100 km/t på under 6 sek. I WLTP-testcyklussen kører den over 400 km på en batteriopladning. En vigtig faktor for den store rækkevidde er det mest innovative rekuperationskoncept i konkurrentfeltet, hvilket blev understreget på Pikes Peak.

  • Audi starter produktion af elbilen Audi e-tron

    Audi starter produktion af elbilen Audi e-tron

    Den 3. september 2018 startede Audi serieproduktionen af Audi e-tron på mærkets fabrik i Bruxelles. Brandets første fuldt elektriske SUV har en rækkevidde, der er egnet til daglig brug. Med en opladningskapacitet på op til 150 kW fra lynopladere er den klar til næste lange stræk på ca. 30 minutter. Der er verdenspremiere på Audi e-tron i San Francisco den 17. september 2018.

  • Audi e-tron med virtuelle sidespejle

    Audi e-tron med virtuelle sidespejle

    Jo bedre en elbils aerodynamik er, desto større er rækkevidden, og med en luftmodstandskoefficient på 0,28 opnår Audi e-tron-prototypen et topresultat i SUV-segmentet. Denne værdi bidrager i høj grad til rækkevidden på mere end 400 km i henhold til WLTP-kørecyklussen. En af de intelligente løsninger er de virtuelle sidespejle, der for første gang nogensinde tilbydes i en serieproduceret bil.

  • Konceptbilen Audi Aicon

    Audi planlægger at sælge 800.000 elbiler i 2025

    Audi vil sælge ca. 800.000 elbiler og plug-in-hybridbiler i 2025. I forbindelse med generalforsamlingen præsenterede AUDI AG i maj 2018 den konkrete strategi ”Audi.Vorsprung.2025“. For at ca. hver tredje kunde i midten af næste årti skal vælge en elbil, skal der i den mellemliggende periode udvikles en elektrificeret version af alle modeller – de fleste komplet eldrevne og ellers plug-in-hybrider.

  • Audi e-tron prototype i Faraday bur (Siemens Schaltwerk Berlin)

    Lynopladning af Audi e-tron

    Som den første bil på markedet kan den serieproducerede version af Audi e-tron-prototypen tanke strøm fra lynopladere med op til 150 kW. Dermed er den eldrevne SUV klar til næste langtursetape efter knap 30 min. Dens store litium-ion-batteri giver mulighed for en rækkevidde på mere end 400 km i henhold til WLTP-kørecyklussen.

  • Audi starter sin elbils-offensiv med Audi e-tron

    Audi starter sin elbils-offensiv med Audi e-tron

    Med verdenspremieren på Audi e-tron den 17. september 2018 påbegyndte mærket med de fire ringe sin elektrificeringsoffensiv. Frem mod 2025 vil Audi tilbyde 12 modeller med rent elektrisk drivlinje på de vigtigste markeder verden over, og ca. en tredjedel af koncernens salg vil være elektrificerede modeller.

  • Audi e-tron har sat barren for hurtigladning

    Audi e-tron har sat barren for hurtigladning

    • 150 kW lynopladning gennem størstedelen af opladningssessionen • 80 % opladet på 30 min. og fuldt opladet til 100% på mindre end 50 min. • Termostyring giver høj ydeevne og lang levetid

  • Audi e-tron GT concept er tredje elbil i rækken

    Audi e-tron GT concept er tredje elbil i rækken

    Tredje udgave af Audi e-tron præsenteres på Los Angeles Motorshow 2018. Den eldrevne Audi e-tron GT concept er en firedørs coupé fra Audi Sport, og den serieproducerede model følger i slutningen af 2020.

  • Langturstest i Audi e-tron: 10 lande på 24 timer

    Langturstest i Audi e-tron: 10 lande på 24 timer

    Den 20. august startede ni journalister den over 1.600 km lange tur fra Bledsøen i Slovenien til hollandske Amsterdam. I den forbindelse imponerede den Audi e-tron med sin lange rækkevidde og korte ladestop. Sammen med den stærke motor og et komfortabelt interiør gør bilen det til en luksusoplevelse at rejse i en elbil.

  • Audi viser fokus på miljøet ved årets pressekonference

    Audi viser fokus på miljøet ved årets pressekonference

    Audi AG har netop afholdt deres årlige pressekonference i Ingolstadt, og her var der fokus på miljøet. Miljøvenlighed for Audi er i høj grad et spørgsmål om at elektrificere bilerne, men det er mindst lige så meget et spørgsmål om at tænke miljø ind i produktionen af bilerne, og her taler Audi om ”The Four Rings of Sustainability”.

  • Audi tilbyder nu 22 kW AC-ladning til den 100% elektriske Audi e-tron

    Audi tilbyder nu 22 kW AC-ladning til den 100% elektriske Audi e-tron

    Hurtig opladning med jævnstrøm (DC) har altid været en vigtig styrke i e-tron-modellerne, og nu tilbyder Audi også hurtigere opladning med vekselstrøm (AC). Det er nu muligt at bestille e-tron 55 og e-tron Sportback 55 med en AC-ladetilslutning, der fordobler effekten fra 11 kW til 22 kW ved tilsvarende ladestandere. Muligheden følger for modellerne e-tron 50 og e-tron S i midten af 2021.

  • Sådan sætter man strøm til sin Audi

    Sådan sætter man strøm til sin Audi

    Når valget falder på en ny e-tron fra Audi, skal man ikke bekymre sig om opladning, for det har Audi sørget for. Installation af en Clever ladeboks* på hjemmeadressen følger med i prisen, og man får desuden ét års gratis abonnement af Audi e-tron charging service.