Gå til indhold
Jesper Bording har netop overtaget HG Auto i Randers, og i den forbindelse skifter værkstedet navn til Bilcenter-Randers.
Jesper Bording har netop overtaget HG Auto i Randers, og i den forbindelse skifter værkstedet navn til Bilcenter-Randers.

Pressemeddelelse -

Generationsskifte i Randers: HG Auto bliver til Bilcenter-Randers

Jesper Bording har netop overtaget HG Auto i Randers, og i den forbindelse skifter værkstedet navn til Bilcenter-Randers. Det er en gammel drøm, der nu bliver til virkelighed for den nye værkstedsindehaver, og nu skal der blandt andet satses mere på elbiler

Den første januar fik HG Auto i Randers ny ejer og nyt navn. Den nye ejer hedder Jesper Bording, og med ham i spidsen hedder værkstedet nu Bilcenter-Randers. Han overtager værkstedet fra Heinrich Grønkjær, der har drevet forretningen i mere end 30 år.

Selv har Jesper Boring brugt de sidste tre år i Randers-værkstedet, der er en del af AutoMester, som er Danmarks største værkstedskæde. Nu blev det hans tur til at lade drømmen om at have sit eget værksted blive virkelighed. Han har gået med tanken om at have sit eget værksted i nogle år, og nu bød chancen sig. Noget han ikke kunne sige nej til.

“Muligheden faldt jo lidt ned foran næsen på mig, og så synes jeg egentlig tiden var blevet moden til, at det var min tur til at tage rattet,” fortæller Jesper Bording, der kender både kunder og forretning, og derfor har haft en nem og glidende overgang til rollen som indehaver.

Mekaniker i blodet
I Randers er der dem, der har benzin i blodet, men så er der også dem, der har motorolie og mekaniker i blodet, og det må man sige, at Jesper Bording har. For han er hverken første,- eller anden-, men tredjegenerationsmekaniker i sin familie.

“Ja, altså min morfar var selvstændig mekaniker, og min far er også udlært mekaniker, selvom han nu er underviser på en teknisk skole. Min onkel er udlært mekaniker, og så er min lillebror også mekaniker,” fortæller Jesper Bording og tilføjer grinende: “Alle sammen her på Randers egnen, så vi har siddet godt på det.”

Fremtiden byder på el
Også i Randers kommer der hele tiden flere elbiler til, og det er Jesper Bordings håb og plan at kunne markere sig i endnu højere grad på el- og hybridbilsområdet og blive førende på egnen. Allerede nu har hans værksted det særlige AutoMester E+stempel, der blandt andet viser, at værkstedet har specialuddannede mekanikere, der kan håndtere el- og hybridbiler, men planerne rækker endnu videre:
“Planen er at få en særlig plads kun til elbiler med speciallift og det nyeste værktøj til elbilerne. Så det er de tanker, jeg går og roder lidt med for tiden, for jeg synes, det er helt vildt spændende, ” fortæller den nyudklækkede indehaver, der også vil satse endnu mere på reparationer af skader.

Jesper Bording blev udlært mekaniker i 2008 og har blandet andet brugt 12 år på et andet værksted i Randers. Bilcenter-Randers har fire ansatte og har bl.a. specialiseret sig i de tyske mærker.

Emner

Kategorier

Regions


AutoMester blev grundlagt i 1993 og har fulgt med udviklingen i autobranchen lige siden. AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med over 400 mærkeuafhængige værksteder i hele landet, der beskæftiger mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan og servicerer til sammen over 300.000 kunder.

AutoMester kan servicere alle bilmærker og årgange og håndterer alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v. og løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden.

AutoMester vandt titlen "Årets Værkstedskæde" ved Auto Awards 2019 og igen i 20/21.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark