Gå til indhold
Rasmus Jonassen Hvidkjær er den nyudklækkede indehaver af BJ Biler på Høgemosevænget.
Rasmus Jonassen Hvidkjær er den nyudklækkede indehaver af BJ Biler på Høgemosevænget.

Pressemeddelelse -

Generationsskifte i Trige: BJ Biler sætter fokus på den grønne omstilling

Rasmus Jonassen Hvidkjær har netop overtaget BJ Biler i Trige. Det er en gammel drøm, som nu bliver til virkelighed for den nye indehaver, der har planer om flere grønne initiativer på værkstedet

Den første januar fik BJ Biler i Trige ny ejer. Rasmus Jonassen Hvidkjær skal nu stå i spidsen for værkstedet, som han har overtaget fra sin svigerfar Bent Jonassen, der drev forretningen i næsten 30 år.

Selv har Rasmus Jonassen Hvidkjær brugt flere år på værkstedet, der siden 1999 har været en del af AutoMester, som er Danmarks største værkstedskæde. Nu er det blevet hans tur til at lade drømmen om at have sit eget værksted blive til virkelighed. Den nye værsktedsindehaver har altid vidst, at han gerne ville være selvstændig, og da svigerfaren blev ramt af sygdom, kom overtagelsen på tale. Noget, som han ikke kunne sige nej til.

“Jeg ser frem til at føre min svigerfars tradition om god service i øjenhøjde videre. Det er jo først og fremmest en tillidssag at få lavet sin bil. Det er min store motivation at kunne skabe den tillid og få kunden til at køre fra os med en god oplevelse,” fortæller Rasmus Jonassen Hvidkjær, der kender forretningen, og derfor har haft en nem og glidende overgang til rollen som indehaver.

Fremtiden byder på grønnere løsninger
Rasmus Jonassen Hvidkjær har allerede igangsat flere nye grønne invitativer på værkstedet. Udskiftning af kemikalier, brug af LED-pærer, reducering af produktbrug samt et øget fokus på bionedbrydelighed og bortskaffelse er blot nogle af de tiltag, som han allerede har ført ud i livet.

“Jeg mener, at vi har et stort ansvar i denne branche, der bruger så meget olie og så mange farlige stoffer. Det ansvar, der hviler på vores skuldre, skal vi tage seriøst,” siger Rasmus Jonassen Hvidkjær, der stolt fortæller, at han med få justeringer allerede har reduceret brugen af smøremidler med hele 80 % på værkstedet i Trige.

Den nyudklækkede indehavers grønne plan bunder også i en lyst til at sætte sit eget præg på værkstedet:
“Det er spændende at tænke ud af boksen i stedet for blot at gøre noget, fordi det er sådan, man altid har gjort det.”

Rasmus Jonassen Hvidkjær har allerede arbejdet 8 år på værkstedet i Trige. BJ Biler har 3 ansatte.

Emner

Kategorier

Regions


AutoMester blev grundlagt i 1993 og har fulgt med udviklingen i autobranchen lige siden. AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med over 400 mærkeuafhængige værksteder i hele landet, der beskæftiger mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan og servicerer til sammen over 300.000 kunder.

AutoMester kan servicere alle bilmærker og årgange og håndterer alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v. og løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden.

AutoMester vandt titlen "Årets Værkstedskæde" ved Auto Awards 2019 og igen i 20/21.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark