Gå til indhold
Azets har oprettet en intern lønuddannelse
Azets har oprettet en intern lønuddannelse

Pressemeddelelse -

Azets etablerer intern lønuddannelse

Manglen på velkvalificerede lønkonsulenter, der kan forstå lønsedlen og kender til alle love og regler inden for lønadministration har i mange år været en udfordring for både virksomheder, revisorer og konsulenthuse. Derfor har det danske selskab i den nordiske Azets-koncern oprettet en intern lønuddannelse, hvor 100 ansøgere er blevet indsnævret til 12, som netop har startet deres karriere som lønkonsulenter i Azets.

Adskillige undersøgelser fra fagforbund om fejl på lønsedler dukker med jævne mellemrum op i mediernes spalter. En af årsagerne er, at lønområdet er ekstremt komplekst med uoverskueligt mange love og regler, som løbende ændrer på kravene til virksomhedernes lønadministration.

Det gælder derfor om at være omhyggelig og opdateret på relevant viden for at sikre korrekte lønkørsler. Dét at forstå og foretage korrekt beregning af en lønseddel oplever den nordiske Azets-koncern ofte som en udfordring, når de skal ansætte nye lønkonsulenter i Danmark.

-Ingen kandidater kan det hele på lønområdet, uanset om det er nyuddannede med en økonomisk baggrund eller erfarne lønmedarbejdere. Ofte har de ikke den viden og de kompetencer, som en professionel lønadministration kræver i dag. Det er en stor investering at ansætte nye lønkonsulenter, da vi de første måneder løbende må sidemandsoplære og kvalitetssikre, at alle lønsedler processes helt korrekt. Men vi har styrken og tyngden til det, så nu har vi valgt at sætte et målrettet uddannelsesforløb i system, fortæller June Mejlgaard Jensen, der er adm. direktør hos Azets Insight A/S, der bistår virksomheder i alle størrelser og brancher med lønadministration.

Azets interne lønuddannelse er et struktureret og intensivt forløb på seks uger for nyansatte, hvor virksomhedens egne specialister, via intensiv undervisning, in-house training og cases, klæder medarbejderne grundigt på til at kunne håndtere egne ansvarsområder på sigt.

Ingen lønuddannelse i Danmark

En af de faglige udfordringer for danske virksomheders lønfunktioner er, at der ikke findes en decideret lønuddannelse i det danske uddannelsessystem.

- Medarbejdere i danske virksomheder har krav på lønsedler uden fejl. Det kræver, at vi som specialist opererer på det højeste niveau, hvor selv de største virksomheder ikke kan mønstre tilsvarende i deres interne lønfunktioner. Derfor har vi valgt selv at etablere et kompetenceudviklingsforløb, så vi kan indfri markedskravene, siger June Mejlgaard Jensen, som i en årrække har påpeget behovet for en dansk uddannelse på området.

Nøje udvalgte kandidater

Da Azets vil sikre, at den massive investering i kompetenceudvikling kan betale sig, er de nyansatte nøje udvalgt ud fra personlige samtaler, test samt en klar forventningsafstemning om jobbet.

- Ud af 100 ansøgere blev de 20 bedste inviteret til et rekrutteringsevent, hvor vi fortalte om Azets, om uddannelsen, og om vores forventninger til den fremtidige stilling. De fik samtidig udleveret en test, der skulle give en forsmag på, hvad der venter af udfordringer i det daglige arbejde. Af de 20 tilbød vi ansættelse til 12, som nu er i gang med at gennemføre uddannelsen og efterfølgende kan assistere vores kunder som lønkonsulenter, fortæller June Mejlgaard Jensen.

Stejl læringskurve

To af de nyansatte er Stefan Schou, 26, og Nadia Cadovius, 27, der begge har en økonomisk baggrund som hhv. finansøkonom og financial controller. De ser lønuddannelsen som en unik mulighed.

- Løn er et stort og interessant område inden for regnskab og HR, og det er vigtigt at få den økonomiske forståelse for, hvordan tallene hænger sammen. Det er en meget grundig uddannelse, som er hård men sikrer en stejl læringskurve. Med den intense periode forventer vi at kunne komme i gang meget hurtigere, når vi er godt inde i de grundlæggende ting, fortæller de begge.

Azets gentager det interne uddannelsesforløb igen til efteråret, hvor nye kandidater kan melde sig.

Om Azets´ interne lønuddannelse

Under lønuddannelsen gennemgås hele medarbejderens livscyklus i ansættelsesforholdet, fra oprettelse, deltid/fuldtid, barselsorlov, ferie med og uden løn til afskedigelse, fratrædelse og pension. Det samme gælder procedurer i forhold til GDPR (persondataforordningen), forud- og bagudbetalt løn og kontakt til VIRK og SKAT. Herudover gennemgår konsulenterne relevant lovgivning, refusioner, skattefradrag, bogføring, drift og balance, beregning af løn samt kontroller og kvalitet, som alt sammen er med til at give konsulenterne en stærk og unik grobund for deres videre karriere i Azets.

Emner


Om Azets

Azets blev etableret i 2016 som et resultat af Vismas salg af BPO-divisionen. I mange år har vi leveret services og systemer inden for regnskab, løn og HR til nordiske virksomheder. Med 83 kontorer i Norden har vi opnået en stor viden om lokale love og regler.

I Danmark er vi flere hundrede medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Odense, Kolding og Aarhus. Vi har i dag +2.800 kunder, som er virksomheder i alle størrelser og brancher.

Ejerskab

Azets er ejet af HgCapital, en engelsk kapitalfond.

Azets er en del af CogitalGroup. CogitalGroup er en koncern med fokus på outsourcing og rådgivning. Den består af Azets i Norden og de to engelske selskaber Blick Rothenberg og Baldwins. Koncernen leverer services og rådgivning inden for outsourcing, regnskab, økonomi, løn og skat til et stort antal europæiske virksomheder.

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.