Gå til indhold
Manager Morten Vissing Eriksen kunne i 2015 fejre 10 års jubilæum hos Azets Insights A/S. Onsdag den 3. maj fylder manden, der både privat og professionelt har en ivrig skabertrang, 40 år.
Manager Morten Vissing Eriksen kunne i 2015 fejre 10 års jubilæum hos Azets Insights A/S. Onsdag den 3. maj fylder manden, der både privat og professionelt har en ivrig skabertrang, 40 år.

Pressemeddelelse -

Leder med skabertrang fylder 40 år

Manager Morten Vissing Eriksen kunne i 2015 fejre 10 års jubilæum hos Azets Insights A/S. Onsdag den 3. maj fylder manden, der både privat og professionelt har en ivrig skabertrang, 40 år.

Det er de færreste, der kan bryste sig af at fejre 10 års arbejdsjubilæum i deres 30’ere. Det er dog tilfældet for Morten Vissing Eriksen. Og her godt to år efter sit jubilæum hos virksomheden Azets Insights A/S fylder lederen 40 år.

Morten Vissing Eriksen startede sin karriere som revisor hos Nielsen & Christensen på Østerbro. Revisionsopgaverne var dog med Morten Vissing Eriksens egne ord for kedelige i længden:

- Jeg ville være med til at skabe noget, og det har jeg i den grad fået lov til hos Azets, siger Morten Vissing Eriksen, der i sin tid startede som seniorkonsulent og i 2013 blev forfremmet til manager med ansvar for virksomhedens store og internationale kunder.

Motivationsfaktor at få tingene til at køre for kunderne

Når store virksomheder vælger at outsource deres økonomifunktion til Azets, er det Morten Vissing Eriksen og hans stab, som skal skrue den løsning sammen, der fungerer bedst for den enkelte kunde.

- Jeg har set mange forskellige økonomissystemer og måder at styre regnskaberne på ude i virksomhederne. Da jeg var revisor, kunne jeg ikke gøre andet end at løfte pegefingre og sige; Det her skal I se at få fikset. Nu har jeg selv ansvaret for, at økonomiafdelingen fungerer for kunderne. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig, siger Morten, som blandt andet har en HD i regnskab fra CBS og en HD i ledelse fra SDU i bagagen.

Ansvar for kundegrupper, der er som dag og nat

I øjeblikket har han 14 mand under sig og ansvaret for to kundegrupper, som er ligeså forskellige som nat og dag. En gruppe store virksomheder med moderselskaber i udlandet og en gruppe mindre danske virksomheder, som benytter sig af Azets’ basislønpakke. Et lønkoncept, som han selv har været med til at udvikle. Derudover har Morten Vissing Eriksen de seneste måneder haft ansvaret for at implementere den nyopkøbte virksomhed Blue Nordic til Azets.

Man skal kunne flytte sig hurtigt

Morten Vissing Eriksen kan godt lide udfordringerne i sin stilling, hvor alting hver dag handler om at skabe hurtigere, nemmere og billigere løsninger.

- Man skal være klar til at rykke sig. Den verden, vi arbejder i, ændrer sig hele tiden, siger manageren, som også har en forkærlighed for at flytte rundt på tingene og bygge nyt i fritiden.

Således har han sat flere huse i stand fra kælder til kvist, heriblandt villaen i Karlslunde, hvor han i dag bor sammen med sin hustru og deres to små børn. Naboer, venner og kolleger spøger med, at han er kendt for altid at være i gang med at skifte enten hus eller bil. 

Emner


Om Azets

Azets blev etableret i 2016 som et resultat af Vismas salg af BPO-divisionen. I mange år har vi leveret services og systemer inden for regnskab, løn og HR til nordiske virksomheder. Med 83 kontorer i Norden har vi opnået en stor viden om lokale love og regler.

I Danmark er vi flere hundrede medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Odense, Kolding og Aarhus. Vi har i dag +2.800 kunder, som er virksomheder i alle størrelser og brancher.

Ejerskab

Azets er ejet af HgCapital, en engelsk kapitalfond.

Azets er en del af CogitalGroup. CogitalGroup er en koncern med fokus på outsourcing og rådgivning. Den består af Azets i Norden og de to engelske selskaber Blick Rothenberg og Baldwins. Koncernen leverer services og rådgivning inden for outsourcing, regnskab, økonomi, løn og skat til et stort antal europæiske virksomheder.

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.