Pressemeddelelse -
Bentley og Joe & The Juice: En hyldest til kaffe, kultur og godt håndværk
Bentley Motors og danske Joe & The Juice har indgået et anderledes partnerskab, som skal hylde entusiasmen omkring kaffe, kultur og godt håndværk. Samarbejdet markeres af en ganske unik Bentayga.
Med et fælles ønske om at hylde entusiasmen for kaffe, kultur og godt håndværk har Bentley Motors og det danske kaffe- og juicebrand Joe & The Juice teamet op i et nyt partnerskab. For at markere samarbejdet har fabrikkens afdeling for særligt individualiserede køretøjer, Bentley Mulliner, udviklet noget, som aldrig tidligere er set i Crewe: en Bentayga forvandlet til verdens mest luksuriøse mobile kaffebar, komplet med indbygget kværn, espressomaskine og køleskab.
Den unikke Bentayga leverer baristakunst på farten og serverer en udsøgt espresso med samme niveau af detaljegrad, som kendetegner interiøret i hver eneste Bentley. Med sin iøjnefaldende lakering i Joe & The Juice-brandets signaturfarve, pink, tilsat klassisk Bentley Green, kombinerer bilen også visuelt de to brands.
Selve kaffebaren er håndbygget og beklædt med læder samt grønne og pink detaljer – og kan nemt og smidigt trækkes ud, når bilen er parkeret, og skubbes ind igen, når bilen skal videre. Den er skabt til spontane og intime events, der samler fællesskaber – og forvandler ganske enkelt en Bentayga til en luksuriøs kaffeoplevelse, hvor banebrydende design møder den perfekte bryg.
– Vi ønskede en global brandpartner, som for de fleste ville være helt uventet. Vores nye partnerskab med Joe & The Juice handler om at forsyne vores fællesskab med ekstraordinær kaffe og ekstraordinære biler: Det hylder vores passion for kvalitet og håndværk, samtidig med at det giver en unik måde at skabe forbindelse til brandet, lyder det fra Ben Whattam, Director of Marketing hos Bentley Motors.
Den særlige ‘Bentley x Joe & The Juice Bentayga’ serverede sine første kopper kaffe lørdag den 27. september på Duke of London, et populært mødested for bilentusiaster i det vestlige London. Både bilfans, kunder og medier var blandt de første til at opleve samarbejdet ved et lanceringsevent, der også bød på eksklusivt merchandise. Eventet samlede både biler og mennesker til en dag med udsøgt kaffe, juice og samtaler.
Bentley x Joe & The Juice Bentayga drager i de kommende måneder på en international turné, hvor den vil gæste en række kulturelle arrangementer. Med denne globale rejse er formålet at skabe flere passionerede samtaler om kaffe, biler, design og håndværk
– Det er et partnerskab, som forener to brands med et fælles fokus på kvalitet og oplevelse, og denne Bentayga repræsenterer vores vision om at forbinde mennesker gennem fantastisk kaffe, design og kultur. Vi glæder os til at dele den med fællesskaber over hele verden, lyder det fra Kasper Garnell, Global Vice President of Brand hos Joe & The Juice.
Emner
Kategorier
Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.
Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.