Gå til indhold
NYT PROMINENT BESTYRELSESMEDLEM TIL BLÅKLÄDER

Pressemeddelelse -

NYT PROMINENT BESTYRELSESMEDLEM TIL BLÅKLÄDER

Torbjörn Lööf (55) er netop udnævnt som nyt bestyrelsesmedlem i Blåkläder, en af Europas førende producenter af bæredygtigt arbejdstøj. Torbjörn Lööf har tidligere været CEO i Inter IKEA, ejeren af IKEA-konceptet og global franchisegiver, samt CEO i IKEA Sverige og har i alt arbejdet 30 år i IKEA-koncernen.

Blåkläder, der herhjemme har hovedkontor i Støvring, er vokset 100 procent hvert femte år og er blevet en af Nordens og Europas største producenter af funktionelt arbejdstøj. Blåkläder er familieejet og investerer lige nu massivt i produktudvikling, logistik, bæredygtighed og social ansvarlighed og anses som en af de mest bæredygtige virksomheder i arbejdstøjindustrien.

Sammen med ledelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer bliver Torbjörn Lööfs rolle at føre virksomhedens visioner ud i livet og sikre en endnu stærkere markedsposition i de 20 lande, hvor Blåkläders produkter sælges.

  • Jeg ser meget frem til at spille en rolle i Blåkläders fortsatte vækst. Virksomheden har allerede en stærk position i markedet for arbejdstøj og har med succes formået at kombinere en meget høj kvalitet med en tæt dialog med kunderne. Vi skal udnytte denne position og ydermere bygge videre på vores værdikæde, stærke virksomhedskultur og dedikerede medarbejdere. Jeg føler mig overbevist om, at vi derigennem kan fortsætte med at indfri vores fremtidige vækstambitioner, siger Torbjörn Lööf, nyudnævnt bestyrelsesmedlem i Blåkläder, der har globalt hovedkontor i Svenljunga i Sverige.

Blåkläder har udvidet sin produktportefølje betydeligt i de seneste år og tilføjer en nyudviklet serie af sikkerhedsfodtøj i 2021. Blåkläder omsatte for 151 millioner EUR / 1,12 mia. DKK i 2020.

For nærmere information, kontakt venligst:
René Christiansen, Country Manager Danmark, Blåkläder
Mail: rene.christiansen@blaklader.comTel.: +45 2177 0294

Emner

Kategorier


BLÅKLÄDER, der blev grundlagt i Sverige i 1959, udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sko til alle faggrupper med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg. Blåkläder producerer godt tre millioner stykker arbejdstøj på Sri Lanka og i Myanmar om året og lægger meget stor vægt på bæredygtighed – ikke blot i valget af materialer, men hele vejen rundt i forsyningskæden fra produktion til slutkunde. Med 15 datterselskaber i Europa og USA, agenter i Japan, Schweiz og Island og en årlig omsætning på 150 mio. Euro (2019) er Blåkläder en af verdens førende producenter og det største brand inden for arbejdstøj i Norden.
Læs mere på www.blaklader.com

Kontakt

Relateret materiale

  • SVENSK PRODUCENT AF ARBEJDSTØJ STORMER FREM I DANMARK

    SVENSK PRODUCENT AF ARBEJDSTØJ STORMER FREM I DANMARK

    For 10 år siden fandtes svenske Blåkläder slet ikke på det danske marked. I dag kan det danske team på 11 medarbejdere fejre, at bæredygtigt arbejdstøj næsten er kommet på mode. Virksomheden er de seneste fem år vokset 20 procent om året, og det er det blevet almindeligt, at virksomheder inden for industrien og håndværksfagene tager stilling til miljøet, også når det gælder arbejdstøj. Det er en u

  • Blåkläder sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

    Blåkläder sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

    Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, der også herhjemme er på hastig fremmarch, er blevet tildelt et LEED Platinum-certifikat på fabrikken i Myanmar. Dermed har virksomheden opnået den højst mulige udmærkelse inden for byggeri og bæredygtighed. Blåkläder sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg.

  • LANGSIGTET INDSATS LIGGER BAG DE MEST BÆREDYGTIGE FABRIKKER

    LANGSIGTET INDSATS LIGGER BAG DE MEST BÆREDYGTIGE FABRIKKER

    Vi har tidligere talt om, at en af fabrikkerne i Myanmar, der producerer Blåkläders beklædning, har modtaget LEED Platinum, som er det højeste niveau i LEED Green Buildings certificering af miljøvenligt design. Men hvad er der gjort for at få den første LEED Platinum-certificering i Myanmar?

  • SOCIALT ANSVAR I BLÅKLÄDERS PRODUKTION

    SOCIALT ANSVAR I BLÅKLÄDERS PRODUKTION

    Bæredygtighed er et utroligt bredt og vigtigt emne. Mange mennesker kender sikkert de fleste miljømæssige aspekter, når emnet kommer op, men det er så meget mere end det. For Blåkläder er de socialt bæredygtige aspekter på fabrikkerne, der fremstiller tøjet, yderst vigtige, og her er vi nået langt i vores indsats.