Tidens tand og den daglige påvirkning af det omskiftelige vejrlig sætter sine spor på tagfladen. Kan man ikke acceptere den naturlige patina, er der mulighed for at forsøge sig med kemisk afrensning af tagfladen. Men har det nogen betydning for tagets levetid, og kan det være direkte skadeligt? Monier har besøgt Teknologisk Institut i Aarhus for at få et svar.
Da kunsten at fremstille tegltagsten fandt vej til Danmark for omkring 1.000 år siden blev der formet, brændt og oplagt både bæverhaler, munk- og nonnetagsten samt vingetagsten. Bæverhaler, der er helt flade tegltagsten samt ikke mindst munk- og nonnetagsten anvendes stadig i stor stil som tagdækning i det sydlige Europa. I Danmark var det vingetagstenen, som blev den foretrukne tagløsning.
Tegltagsten og Danmark hører sammen. Når man kigger på gamle, historiske bygningsværker som middelalderborge, klostre og kirker, har man en fornemmelse af, at tegltagstenen altid har været en del af vores fælles historie.
Siden B&C Danflock blev introduceret for mere end 30 år siden, er den populære betontagsten, der kan oplægges uden brug af undertag, blevet oplagt på titusindvis af danske tage. Men hvad siger de husejere i dag, som for tre årtier siden valgte et tag med B&C Danflock? Svaret søger vi i indeværende artikel.
Siden B&C Danflock fra Monier blev introduceret for mere end 30 år siden, er den populære betontagsten, der kan oplægges uden undertag, blevet oplagt på titusindvis af danske tage. Men hvordan opstod idéen til denne unikke, danske tagløsning? Det har vi sat os for at undersøge, og her går vi derfor bag om idéen med beflockning af danske tagmaterialer, som opstod i slutningen af 1970’erne.
På Gammel Torv i Aalborg, side om side med det berømte Jens Bangs Stenhus, ligger Aalborg Gl. Rådhus. Den smukke, gulkalkede bygning med det karakteristiske mansardtag blev opført i årene 1757 til 1762. I forbindelse med en større renovering af taget har vi besøgt byggepladsen for bl.a. at tale med arkitekten og følge arbejdet med oplægningen af de nye håndstrøgne Dantegl vingetagsten.
Ved Kastrup Havn på Amager ligger Kastrup Værk eller Bryggergården, som i dag er det officielle navn. I 1997 købte Skanska Bryggergården, der efterfølgende gennemgik en gennemgribende renovering, hvor bl.a. tagbelægningen blev udskiftet. På de mange tagflader er der oplagt både håndstrøgne, håndbearbejdede og maskinfremstillede Dantegl vingetagsten.
Vi befinder os på Amager Strandvej med direkte kig til Amager Strandpark, der er et af hovedstadens meget populære åndehuller. Vi har besøgt det gamle krudthus fra 1779, der ligger side om side med et af områdets markante og eksklusive lejlighedskomplekser, der på grund af sin snoede form har fået navnet Twister. På Krudthuset er der oplagt eksklusive håndstrøgne Dantegl vingetagsten fra Monier.
Der er fuld fart på hos Tømrer- og Snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S, der bl.a. er i gang med to store byggeprojekter i Vestbjerg og Vodskov nord for Aalborg. Der er tale om 37 nybyggede rækkehuse og renoveringen af 217 lejeboliger i tæt/lav bebyggelse. Vi har besøgt byggepladserne for bl.a. at snakke med tømrer Jess Sørensen, der har mere end 20 års erfaring med oplægning af B&C Danflock®.
Det er 40% hurtigere af oplægge et tag med B&C Danflock®!
Imponerende ser den ud, den store ladebygning ved slottet Voergaard i Vendsyssel. På den knap 1.400 m² store tagflade er der oplagt røde Dantegl vingetagsten model Gl. Dansk. Vi har sat tømrermester Per Smith, Præstbro Tømrer- og Snedkerforretning, stævne på Voergaard til en snak om renoveringen af ladebygningen.
I Holbæk i en parklignende have omgivet af gamle høje træer, frodige rododendron og en lille sø ligger villaen ”Sælsom”. Her har et ikke helt almindeligt tag gennemgået den helt store renovering, hvor der på alle områder har været fokus på detaljen og et optimalt slutresultat. Vi har talt med husets ejer Jens Plesner Hamann om processen.
