Gå til indhold
BMW Group Open Space på Max-Joseph-Platz i München

Pressemeddelelse -

Den nye BMW iX3 på IAA Mobility: Fra vision til realitet

Når dørene igen slås op til IAA Mobility i München i september, bliver det med verdenspremieren på den nye BMW iX3 samt flere nyheder fra BMW Group, som præsenteres to centrale steder i München.

I lighed med 2021 og 2023 finder IAA Mobility Summit sted i messecentret Messe München og BMW Group Open Space på Max-Joseph-Platz. Open Space dækker et areal på 3.000 m2 og er gratis for besøgende.

Verdenspremiere på Neue Klasse
BMW Group præsenterer en af de mest betydningsfulde nye modeller i sin historie i hjembyen München. BMW iX3 markerer samtidig starten på Neue Klasse. Sammen med Neue Klasse afsløres et væld af nye teknologier, der vil spille en banebrydende rolle på tværs af BMW Groups produkter i fremtiden.

Den nye BMW iX3 giver offentligheden et første glimt af det enorme teknologiske fremskridt inden for elektrisk mobilitet, display og betjening, digitalisering og design. Samtlige nye modeller inden for Neue Klasse vil drage fordele af disse innovationer.

BMW iX3 er stjernen på showet
På den centrale scene ved Münchens operahus på Max-Joseph-Platz vil der dagligt være ”Masterclasses” med demonstrationer af det nye displaysystem BMW Panoramic Vision og det nye BMW Operating System X, som er udviklet internt hos BMW.

På den 2.000 m2 store udstilling i messecentret vil der være præsentationer og foredrag omkring den sjette generation af højspændingsbatterier og elektriske drivlinjer samt køredynamik – takket være den højtydende computer ”Heart of Joy”. De vigtigste elementer er BMW Panoramic iDrive med skærmfladen, der strækker sig over hele den nederste del af forruden, det nye multifunktionsrat med shytech-teknologi og det centrale display. Alle dele spiller en afgørende rolle i en imponerende animation på messen.

Neue Klasse-model fra 1961 optræder også
BMW Groups stand i messecentret viser en ”kendisbil” fra tidligere år, når BMW Classic skruer tiden tilbage til en BMW 1500 fra 1960'erne - den første model i den oprindelige Neue Klasse-serie. BMW 1500 var ”hovednummeret” på IAA i Frankfurt i 1961 - en ægte stjerne, der skrev indledningen til en international succeshistorie.

Neue Klasse var grundstenen til, at BMW Group blev så succesfuld, og nu slutter BMW iX3 fra 2025 cirklen - en bil med alle værktøjer til at bygge videre på denne historie og den første model i endnu en ny æra.

IAA Mobility – lokationer og åbningstider
BMW Group Open Space har åbent med gratis adgang: Tirsdag den 9. september (den officielle åbningsdag) fra kl. 11:00 til 21:00, onsdag den 10. september - lørdag den 13. september fra kl. 11:00 til 23:00 og søndag den 14. september fra kl. 10:00 til 17:00.

BMW Welt og BMW Museum vil ligeledes deltage i årets vigtigste begivenhed inden for mobilitet med egne udstillinger og koncepter.

Den officielle åbning af IAA Mobility Summit finder sted i messecentret mandag den 8. september kl. 08:00 primært for pressen, og er åben hver dag indtil fredag den 12. september fra kl. 09:00 til 18:00. BMW Groups stand er i hal A1.

#

Foreløbige forbrugstal for BMW iX3: Elektrisk rækkevidde op til 800 km.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

  • IAA Mobility 2025 - BMW Group Open Space
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 4,68 MB
    Download

Relateret materiale

  • Første Neue Klasse-model på vej: Test af prototyper af BMW iX3

    Udviklingen af den første serieproducerede model inden for Neue Klasse nærmer sig målstregen. Der gennemføres nu omfattende tests med prototyper af næste generations BMW iX3, som får en elektrisk rækkevidde på op til 800 km. Den produktionsklare model får verdenspremiere på IAA Mobility 2025 i München i september og serieproduktionen starter i slutningen af året.

  • Næste modelgeneration fra BMW drives af fire ”superhjerner”

    BMW Group er den første bilproducent, der introducerer et helt nyt digitalt system, som styrer alle drivlinjer og bilmodeller. Systemet får sin debut i den kommende Neue Klasse, og er mere intelligent, kraftigere og mere effektivt end tidligere løsninger.

  • Hurtigere opladning, længere rækkevidde: BMW præsenterer ny elektrisk drivlinje til Neue Klasse

    BMW Group tager endnu et skridt ind i fremtiden for elektrisk mobilitet. Under Tech Days i Landshut, Tyskland i denne uge gives der et første indblik i udviklingen og produktionen af højvoltsbatterier og elektriske drivlinjer med den sjette generations BMW eDrive-teknologi. Fremskridtene inkluderer 30 procent hurtigere opladning og 30 procent længere rækkevidde med 800V-teknologi.

  • BMW Vision Driving Experience: Systemtest af ”Heart of Joy”

    BMW Group præsenterer ”Heart of Joy”, en ny central computer, der behandler information 10 gange hurtigere end tidligere systemer. Den nye computer øger effektiviteten med 25 procent og introduceres i de kommende fuldelektriske modeller under Neue Klasse.