Gå til indhold
Bosch præsenterer nye induktionskogeplader med integreret emfang i endnu flere modelserier
Bosch præsenterer nye induktionskogeplader med integreret emfang i endnu flere modelserier

Pressemeddelelse -

Det bedste fra to verdener, generation 2.0: Bosch præsenterer nye induktionskogeplader med integreret emfang

Det bedste fra to verdener, generation 2.0

Bosch præsenterer nye induktionskogeplader med integreret emfang i endnu flere modelserier

  • Nye modeller i sortimentet i alle Bosch serier.
  • Nyt filtermodul i et mere kompakt design: pladsbesparende og tåler opvaskemaskine
  • Hurtigere og mere fleksibel installation
  • Perfekte resultater og sundere madlavning takket være sensorer

Bosch induktionskogeplader med integreret emfang forener det bedste af to verdener og garanterer perfekte madlavningsresultater, takket være topmoderne induktionsteknologi og avancerede sensorer. Du får et effektivt integreret emfang, der holder luften ren for mados, så du altid har en frisk brise i køkkenet, uanset køkkenets indretning. Disse funktioner er alle forenet i et enkelt produkt, der giver maksimalt overblik og bevægelsesfrihed, og så smelter produktet harmonisk ind i næsten ethvert køkken. Den næste generation af induktionskogeplader med integreret emfang er nu på vej. Efter lanceringen af en ny Serie 8 model i foråret 2020, udvider Bosch nu sit sortiment i efteråret med tre nye 80 cm brede kogeplader i Serie 6. Desuden kommer endnu to nye induktionskogeplader i Serie 4 modeller med en bredde på henholdsvis 60 og 80 centimeter til at blive lanceret i foråret 2021. Alle modeller har et nyt, overraskende rengøringsvenligt emfangsmodul og er endnu mere fleksible at installere.

Stor frihed og fleksibilitet

Emfangsmodulet i midten af kogepladen har fået nyt design. Det er meget slankere og mere kompakt end tidligere, og da det optager mindre plads, kan gryder og pander placeres meget nemmere og mere fleksibelt. Når det er nødvendigt kan det sorte emfangsmodul tages ud med en hånd og i et stykke. Luftfilteret kan også fjernes ovenfra. Hele filtermodulet er nemt at rengøre i opvaskemaskinen. Hvis pastavandet koger over, er der ingen grund til bekymring, da emfanget har to indbyggede opsamlingsbakker til dette formål. Den lille bakke kan rumme op til 200 ml væske, og den store, som er placeret længere nede i modulet, kan rumme helt op til 700 ml. De kombinerede induktionskogeplader med emfang kan anvendes med enten recirkulation med kulfilter eller til aftræk.

Fleksibel installation i ethvert køkken

Alle køkkener er forskellige, og det stiller krav til hvidevarerne. Bosch’s kogeplader med indbygget emfang giver stor frihed og fleksibilitet både ved indretning af køkkenet og ved madlavning. Disse moduler kombinerer de sidste nye teknologier fra vores induktionskogeplader og emhætter i ét og samme produkt. Der er stort set ingen grænser for, hvor kogepladen kan monteres, under en skråvæg, foran et vindue, op ad væggen eller en kogeø midt i rummet med højt til loftet. Bordpladen kan være så tynd som 16 mm. Med de to forskellige bredder, 70 cm og 80 cm, giver løsningen dig mere frihed og fleksibilitet i dit køkken. Denne fleksible og pladsbesparende løsning er også nem at installere og giver mulig for montering i et standardmodul på ingen tid. Bosch tilbyder også et ventilationssæt, hvor delene kan klikkes sammen.

Perfekte resultater

Et perfekt match i køkkenet er vigtigt, men det vigtigste ved et produkt er, og vil også i fremtiden være, en pålidelig ydelse, som giver et godt resultat. Derfor sætter Bosch nye standarder for både kogeplader og emhætter. PerfectFry-sensoren måler temperaturen i stegepanden og regulerer temperaturen kontinuerligt under stegning, hvis det er nødvendigt, så du altid får et perfekt stegeresultat. Ved at sikre, at stegt mad opretholder en konstant temperatur, beskytter sensoren samtidig maden, forbrugerens sundhed og kogegrej, forudsat at det korrekte effektniveau er valgt. Den rette temperatur er afgørende for et perfekt resultat. Et par grader for meget, og din risotto brænder på, mælken koger over eller pølserne revner. PerfectCook sensoren styrer og regulerer automatisk temperaturen i gryden under tilberedningen, så nu er det slut med mad, der brænder på eller koger over. I Serie 8, som er Bosch’s topserie, har emhætten også en indbygget ”næse” kaldet PerfectAir: en sensor, der automatisk justerer emfangets sugeeffekt til det niveau, der er nødvendigt og med minimalt lydniveau. Netværkskompatible modeller i Bosch Serie 8 kan nemt betjenes fra din smartphone eller tablet, mens du sidder i sofaen eller haven ved hjælp ad Home Connect-appen.

Kogeplader med indbygget emfang giver stor frihed og fleksibilitet samt letter hverdagen og ro i sindet.

Related links

Emner

Kategorier


Om Bosch

Bosch er kendt verden over for sin høje kvalitet og pålidelighed. I mere end 85 år har vores produkter levet op til vores omdømme: Bosch er Europas førende producent af hvidevarer og husholdningsapparater. Vores produkter imødekommer de krav en moderne hverdag stiller. Banebrydende teknologi og ofte overraskende enkle løsninger skaber resultater og gør en vigtig forskel i forbrugernes hverdag. Desuden sikrer den høje kvalitet og det tidsløse design en længere levetid. Den høje kvalitet kommer også tydeligt til udtryk, når produkterne anvendes, og det understøtter vores motto: “Invented for life.

BSH Hausgeräte GmbH er, med en omsætning på ca. 13,2 mia. EUR i 2019, og med 58.000 medarbejdere, ledende globalt inden for husholdningsapparater. Virksomhedens brandportefølje omfatter 13 velkendte mærker som Bosch og Siemens, samt Home Connect og servicemærke som Kitchen Stories. BSH har 40 forskellige fabrikker og er repræsenteret af omkring 80 virksomheder i 50 lande. BSH er et Bosch Group Company.

Få mere information og komplet produktoversigt, besøg https://www.bosch-home.dk

Kontakt

Maja NIlsson

Pressekontakt Press contact, consumer products +46 (0)70 812 42 57

Bosch Home Appliances press contact

Pressekontakt Press contact

Relateret materiale

Velkommen til Bosch hvidevarers presserum

I mere end 130 år har Bosch stået for kvalitet, teknisk kunnen, pålidelighed og bekvemmelighed. Bosch produkter er nu i mere end 85 år blevet udformet ud fra disse grundprincipper. Bosch produkter er “Invented for life" og er med til at forenkle hverdagen for at gøre en sund og afbalanceret livsstil mulig. Det betyder, at vores produkter skal bidrage med værdi ud over deres grundlæggende funktioner. Resultatet er produkter, der ikke kun opnår gode resultater, men perfekte i alle vores produktkategorier. Uanset om det handler om forberedelse af sunde måltider, hverdagens madlavning, vask eller rengøring overgår resultaterne altid forventningerne. Dette opnås gennem banebrydende teknologi, smarte ideer, overraskende enkle løsninger og intuitiv fjernstyring. Det tidløse og internationalt anerkendte design er ofte en harmonisk blanding af stilfuldt interiør og funktionelle husholdningsapparater. Produktets materialer og præcise finish gør, at de appellerer til alle sanser. Bosch tilstræber holdbarhed på alle niveauer. Derfor er vores produkter og processer miljø- og ressourcevenlige, hvilket ofte sætter nye standarder i branchen. Vi følger grundlæggeren, Robert Boschs, idé om "hellere at miste penge end tillid”. Det er denne tillid, der har gjort Bosch til den førende producent af husholdningsapparater i Europa. Drevet af at opretholde denne position findes det store fokus på yderligere produktudvikling.

Bosch Hvidevarer
Telegrafvej 4
2750 Ballerup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum