Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • ​420.000 kr. for hidtil ukendt art deco-møblement

    Bruun Rasmussen bød på et nyt nedslag i dansk designhistorie her til aften i Bredgade med et smukt unikamøblement fra 1941 af den ukendte teaterarkitekt Orla Høyer. Det udsædvanlige møblement står som det klareste udtryk for nordisk art deco, som Bruun Rasmussen hidtil har set på deres auktioner.

  • Harry Winston-armbånd solgt for 510.000 kr

    Bydelysten var stor på dagens smykkeauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade, hvor et elegant diamantarmbånd fra "King of Diamonds" Harry Winston blev solgt for 510.000 kr. Det er dansk auktionsrekord for et armbånd og samtidig det næsthøjeste hammerslag i husets historie, da smykkerekorden er på 650.000 kr. for en Cartier-ring, der blev solgt i 2015.

  • H.C. Andersens billedbog solgt for 2,9 mio. kr.

    Sommerens internationale auktion i Bredgade blev skudt i gang med manér i dag, da Jesper Bruun Rasmussen solgte H.C. Andersens unikke billedbog fra 1868-69 for 2,9 mio. kr. Det er en dansk auktionsrekord for et værk af forfatteren.

  • I dag falder hammeren over H.C. Andersen

    Sommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade starter i dag og slutter fredag den 9. juni. Højdepunkterne tæller bl.a. H.C. Andersens unikke billedbog fra 1868-69 til den 3-årige Marie Henriques og et meget atypisk familieportræt af Wilhelm Marstrand, der skildrer den meget smukke Vestindiske barnepige Justina sammen med kunstnerens to niecer.

  • Støt fremtidens kunstnertalenter

    Fremtidens kunstnertalenter får fuldt fokus, når Bruun Rasmussen i samarbejde med Copenhagen Photo Festival 7. juni svinger hammeren over et udvalg af værker fra fotofestivalens censurerede udstilling.

  • Det største eftersyn i nyere tid åbner i dag!

    ​Bruun Rasmussen slår i dag dørene op for den største internationale auktion i nyere tid. Med ca. 1.500 katalognumre er huset spækket med unikke kostbarheder fra stue til kvist. Kig ind forbi de smukke sale i Bredgade og se de mange kunstskatte, antikviteter, designklassikere, smykker og armbåndsure fra hele verden.

  • Rauschenberg, Chadwick og Armitage på auktion

    ​Bruun Rasmussen dykker ned i den internationale kunsthistorie på sommerens auktion i Bredgade, hvor værker af Robert Rauschenberg, Lynn Chadwick og Kenneth Armitage kommer under hammeren. Eftersynet åbner i morgen, onsdag den 24. maj kl. 15.

  • Stor Rolex-auktion i København

    På sommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade er der fokus på de legendariske Rolex-ure fra 1950-70’erne, som i disse år oplever fornyet interesse pga. urenes høje kvalitet og tidløse design.

  • Marstrands atypiske familieportræt

    Bruun Rasmussen Kunstauktioner markerer 100-året for afståelsen af Dansk Vestindien med Wilhelm Marstrands portræt af sin brors familie fra St. Thomas – et stykke vaskeægte kolonihistorie med den smukke afrocaribiske barnepige Justina i centrum af billedet.

  • "King of Diamonds" - sjældent Harry Winston-armbånd på auktion

    For første gang nogensinde udbyder Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København et eksklusivt diamantarmbånd af den legendariske amerikanske juveler Harry Winston. Armbåndet er designet af Francois Tavernier i 1965 og er vurderet til 400.000-500.000 kr.

  • Den største russiske kunstauktion nogensinde

    Når Bruun Rasmussen slår dørerne op for sommerens internationale auktion i Bredgade den 24. maj, er det med den største russiske kunstauktion, der nogensinde er afholdt i Skandinavien. Den omfatter bl.a. Richard Zeiner-Henriksens imponerende samling og andre private samlinger med kongelig proveniens.

Vis mere