Gå til indhold
Martinus Rørbyes "Parti fra Torvet i Amalfi" fra 1835 blev her til aften solgt for 3.000.000 kr. Det anses som et guldalderhovedværk og kan fremover ses på Statens Museum for Kunst i København.
Martinus Rørbyes "Parti fra Torvet i Amalfi" fra 1835 blev her til aften solgt for 3.000.000 kr. Det anses som et guldalderhovedværk og kan fremover ses på Statens Museum for Kunst i København.

Pressemeddelelse -

Danske mesterværker for millioner

Flere værker af Vilhelm Hammershøi, Martinus Rørbye og P.S. Krøyer fik millionhammerslag her til aften ved Bruun Rasmussens jubilæumsauktion i Bredgade. "Parti af Torvet i Amalfi" af Martinus Rørbye, et hovedværk i dansk guldalderkunst, blev købt af Statens Museum for Kunst til et hammerslag på 3.000.000 kr. 

"Der er tale om et meget smukt og virkelig gennemarbejdet studie, som allerede i samtiden blev rost til skyerne. I dag anses det for et hovedværk i dansk guldalderkunst, og det er glædeligt, at værket fremover kan ses på Statens Museum for kunst," siger Julie Arendse Voss, leder af Bruun Rasmussens afdeling for ældre kunst.

Også to andre af dansk kunsts allerstørste navne markerede sig stærkt på aftenens auktion: Vilhelm Hammershøis rygvendte portræt af søsteren Anna fik hammerslag på 1.500.000 kr., og P.S. Krøyers portræt af hustruen Marie Krøyer gik for 1.100.000 kr. 

Et sjældent indblik i Eckersbergs atelier

Det blev en lille tegning af Anton Dorph fra Eckesbergs atelier, der endte som aftenens store overraskelse og højdespringer med et hammerslag på 620.000 kr. mod en vurdering på 25.000-30.000 kr. Anton Dorph var elev af C.W. Eckersberg, og hans tegning giver indblik Eckersbergs praksis med at lade sine elever arbejde og studere i sit atelier. 

Ud over kunstværker solgte Bruun Rasmussen her til aften også en asiatisk Avalokitesvara af forgyldt bronze fra Kina for den svimlende sum af 3.300.000 kr. mod en vurdering på blot 800.000-1.200.000 kr.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

  • "Kunstnerens Hustru. Hel Figur. Aften med Lampelys på en terrasse". Sign. S. K. Amalfi Juli 90. Olie på lærred. 53 x 33. Hammerslag 1.100.000 kr.
    "Kunstnerens Hustru. Hel Figur. Aften med Lampelys på en terrasse". Sign. S. K. Amalfi Juli 90. Olie på lærred. 53 x 33. Hammerslag 1.100.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    472 x 800, 104 KB
    Download
  • Martinus Rørbye: "Parti af torvet i Amalfi". Usigneret. Dateret Amalfi 1835. Olie på papir monteret på lærred. 44 x 63. Hammerslag 3.000.000 kr.
    Martinus Rørbye: "Parti af torvet i Amalfi". Usigneret. Dateret Amalfi 1835. Olie på papir monteret på lærred. 44 x 63. Hammerslag 3.000.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 627, 186 KB
    Download
  • Portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi set bagfra. Usigneret.  Olie på lærred monteret på træ. 38 x 28 cm. Hammerslag 1.500.000 kr.
    Portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi set bagfra. Usigneret. Olie på lærred monteret på træ. 38 x 28 cm. Hammerslag 1.500.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    566 x 800, 159 KB
    Download
  • Hjørne af Eckersbergs atelier på Charlottenborg. Ca. 1848. Usigneret. Pen og tuschlavering på papir. Bladstørrelse 25 x 26. Hammerslag 620.000 kr.
    Hjørne af Eckersbergs atelier på Charlottenborg. Ca. 1848. Usigneret. Pen og tuschlavering på papir. Bladstørrelse 25 x 26. Hammerslag 620.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 791, 198 KB
    Download

Relateret materiale

  • Martinus Rørbye: “Parti af torvet i Amalfi”. 1835. Olie på papir monteret på lærred. 44×63 cm. Vurdering: 2-3 mio. kr.

    Mesterværk fra guldalderen på auktion

    I dag kl. 16 åbner Bruun Rasmussen jubilæumseftersynet i Bredgade, hvor Jesper Bruun Rasmussen står klar til at fortælle om auktionshusets historie. Når han tager hammeren frem på tirsdag gælder det et af kunstneren Martinus Rørbyes hovedværker, der blev til under åben himmel og stort postyr på torvet i den italienske by Amalfi i 1835.