500 unikke tegninger solgt for 1,5 mio. kr.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner har netop solgt Danmarks største private samling af indisk kunst bestående af ca. 500 tegninger for 1,5 mio. kr.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner har netop solgt Danmarks største private samling af indisk kunst bestående af ca. 500 tegninger for 1,5 mio. kr.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner har her til eftermiddag slået sin egen auktionsrekord med salget af en sjælden Ming-vase fra 1400-tallet, der fik et imponerende hammerslag på 12 mio. kr. - det højeste hammerslag i auktionshusets historie og rekord på et stykke porcelæn i Danmark.
Årets sidste og største internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade blev skudt i gang i dag med et imponerende museumskøb på 2,1 mio. kr. Nivaagaard Malerisamling nord for København blev den nye ejer af Martinus Rørbyes flotte portræt af professor Lorentzen fra 1827.
Kom til årets største internationale auktion hos os i Bredgade! Eftersynet åbner i dag, hvor vi udstiller knap 1.500 kunstskatte, møbelklassikere, juveler og armbåndsure. På åbningsdagen vil den tidligere leder af Jorn-museet, Troels Andersen, holde et foredrag om ”Jorn og CoBrA” i anledningen af vores store CoBrA-auktion.
Gaver fra Kejserinde Dagmar, kunstgenstande fra Fabergé og malerier af det russiske folkeliv – årets sidste internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade byder på en række spændende kunstskatte fra Rusland.
CoBrA er en af hovedoverskrifterne for årets sidste internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade, hvor vi disker op med ca. 100 værker af repræsentanterne fra den legendariske kunstgruppe. Vi kaster særligt lys over Pierre Alechinsky og Asger Jorn.
Tre af Nordens mest ikoniske møbelklassikere – Alvar Aaltos ”Paimio-stol”, Finn Juhls ”Høvdingestol” og Jonas Bohlins ”Concrete Chair” kommer under hammeren på årets sidste internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade.
”Helt fra barnsben af var det mit højeste ønske at blive maler”. Ordene stammer fra den danske maler Marie Krøyer (1867-1940), og Bruun Rasmussen har nu fornøjelsen af at præsentere en unik samling af hendes tegninger og malerier, som hun efterlod sig på Alfvéngården i Sverige.
Hvis du drømmer om farvede diamanter, en uimodståelig stor solitairering eller signerede smykker fra nogle af verdens største juvelerer, bør du se nærmere på vores kommende juleauktion.
Indiske 1800-tals tegninger fra en dansk privatsamling og en række buddhistiske thangkaer fra Tibet hører til højdepunkterne på Bruun Rasmussens auktion over orientalsk kunst i Bredgade den 30. november.
Det er knap 70 år siden, at den europæiske avantgardebevægelse CoBrA blev stiftet i Paris. Nu samles flere af kunstnernes betydelige værker i byen igen, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner åbner sin næste udstilling hos Drouot i slutningen af denne uge (17.-18. november). Alle de udstillede værker vil blive udbudt på årets sidste internationale auktion i København (29. november-8. december).
På dagens internationale møntauktion hos Bruun Rasmussen er der netop blevet solgt en sjælden amerikansk token til et hammerslag på 660.000 kr. mod en vurdering på 70.000 kr.
På efterårets store internationale møntauktion hos Bruun Rasmussen i Københavns Nordhavn udbyder vi verdens ældste mønt fra New York på tirsdag den 8. november – samme dag som det amerikanske præsidentvalg.
Den danske forfatter Leif Hasle boede i en 1700-talsbygning på Landemærket 55 i det indre København. Hans hjem var smagfuldt indrettet med kunst og antikviteter. Nu udbydes det hele på Bruun Rasmussens auktioner.
Hvis du aldrig har overværet en auktion, har du nu muligheden på BogForums sidste dag, hvor Bruun Rasmussen igen i år svinger hammeren over en række spritnye kunstværker - i år fra tegner, filminstruktør og forfatter Anders Morgenthaler.
Det er ikke alene orientalsk kunst og kunsthåndværk, der er i høj kurs i disse år. På gårsdagens internationale frimærkeauktion slog vi en række imponerende hammerslag på kinesiske samlingerne. Særligt en samling frimærker fra 1960’erne var eftertragtet og blev solgt for 170.000 kr.
Der var stor rift om moderne kunst i verdensklasse på dagens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade, hvor et værk af den italienske kunstner Paolo Scheggi fra 1962-63 blev solgt for 1,95 mio. kr.
På dagens internationale smykkeauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade overraskede en unikaring af Arje Griegst (1938-2016) med et imponerende hammerslag på 360.000 kr. Det er dansk auktionsrekord for et smykke af multikunstneren.
Dagens internationale auktion over ældre møbler og antikviteter hos Bruun Rasmussen i Bredgade viser med al tydelighed, at europæiske antikviteter i høj kvalitet er ekstremt eftertragtede. Det blev bekræftet ved salget af et udsøgt chatol af David Roentgen fra ca. 1780, der fik et imponerende hammerslag på 1 mio. kr.
Efterårets internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade kom godt fra start i dag med et imponerende hammerslag på 1,2 mio. kr. for "En forårsdag i skoven ved Sæby Å" - det er det højeste hammerslag for et værk af Mønsted i de sidste 15 år.