Bruun Rasmussen sælger verdens dyreste Finn Juhl møblement
En sofa og to stole lavet af Finn Juhl, der er blevet givet kælenavnet ”elefantmøblementet”, er blevet solgt for et rekordbeløb på 4,03 mio. kr.
En sofa og to stole lavet af Finn Juhl, der er blevet givet kælenavnet ”elefantmøblementet”, er blevet solgt for et rekordbeløb på 4,03 mio. kr.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner solgte torsdag aften en sjælden pink diamantring til svimlende 820.000 kr. plus salær, hvilket er en rekord for auktionshuset.
Bruun Rasmussen sætter fokus på kvindelige kunstnere, og tirsdag aften blev hammerslag på et maleri af Anna Ancher til 1,1 mio. kr og et portræt malet af Bertha Wegmann til 3,1 mio. kr. til hele to verdensrekorder.
Bruun Rasmussen har i dag solgt Kejser Nikolaj II’s personlige guldmønt for et rekordbeløb på 900.000 kr. plus salær. Det gør den til den dyreste udenlandske mønt nogensinde solgt af Bruun Rasmussen.
Finn Juhl udstillede i 1939 en unika sofagruppe, som designverdenen i 80 år har troet, var forsvundet. Nu er den dukket op igen hos Bruun Rasmussen og bliver solgt på auktion til december med verdens højeste vurderingspris på et stykke moderne dansk design nogensinde. Der findes kun den ene sofa og de to stole; nu skal et stykke dansk designhistorie og kulturarv finde et nyt hjem.
Bruun Rasmussen har lagt i ovnen til en storslået Traditionel Auktion over 1.016 mønter, medaljer og pengesedler den 2. - 3. november. Her falder hammeren over to storslåede danske samlinger, kostbare guldmønter og mange andre numismatiske sjældenheder.
Et hammerslag over en helt særlig model overraskede både specialister og budgivere, da Bruun Rasmussen tirsdag aften satte eksklusive ure under hammeren på en Traditionel Auktion i Bredgade 33. Hammerslaget på svimlende 1,675 mio. kr. faldt over et Rolex Oyster Cosmograph ref. 6263 af 18 kt. guld – en pris, som dermed gør uret til det næstdyreste ur solgt på auktion i Danmark.
Nu kan du indrette dig som på Downton Abbey, når interiøret fra den engelske herregård Avening Court kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen på onsdag. Den engelske herregård Avening Court er til salg, og det samme er en snes antikviteter fra 1700-tallet.
Unikke samlerskatte fra en omfattende bogsamling kommer nu under hammeren hos Bruun Rasmussen onsdag den 16. september. På den Traditionelle Auktion kan du bl.a. byde med på charmerende papirklip af den verdensberømte danske forfatter, en ekstremt sjælden udgave af ”Eventyr fortalte for Børn” fra 1842-47 og håndskrevne breve.
Under designfestivallen 3 Days of Design sætter virksomheden Lucie Kaas og kunstsamler Jens-Peter Brask fokus på den globale flygtningekrise med en udstilling af samtidskunstværker fra danske og internationale navne. Alle værkerne kommer efterfølgende under hammeren på en stor velgørenhedsauktion hos Bruun Rasmussen.
Under 3 Days of Design byder Bruun Rasmussen og &Tradition dig velkommen i Lindencrones Palæ i København, hvor du kan gå på opdagelse i udstillingen ”Home of a Collector”. Passion, tradition og fornyelse forenes på udstillingen, hvor du får et inspirerende indblik i en dedikeret samlers bolig. Her kan du opleve et kurateret udvalg af &Traditions mest populære møbler side om side med designikoner
En række kunstværker af Tal R, Olafur Eliasson, Michael Kvium og mange flere kommer under Bruun Rasmussens hammer på en velgørenhedsauktion til fordel for Trampolinhuset lørdag den 22. august.
På en velgørenhedsauktion svinger Bruun Rasmussen nu hammeren over værket ”Vores Danmark”, som er skabt af den Los Angeles-baserede kunstner Mikael B. Værket er en nyfortolkning af Danmarkskortet og blev kreeret i en tid, hvor hele verden med ét blev forandret som følge af COVID-19.
På en Netauktion præsenterer Bruun Rasmussen nu en række breve, bøger og fotografier, der giver et intimt indblik i det nære venskab mellem to store kulturpersonligheder: forfatteren Dan Turèll og journalisten Jacob Ludvigsen.
Der blev fundet nye ejermænd til alle 19 skulpturer, da Bruun Rasmussen i dag svingede hammeren over Prins Henriks egen kunst på en Traditionel Auktion i København. Auktionens højdespringer blev bronzeværket "Le couple de Monstres", som efter en heftig budkrig endte med et hammerslag på 350.000 kr.
David Hockney er utvivlsomt en af det 20. århundredes mest betydningsfulde kunstnere. På en Traditionel Auktion i København satte Bruun Rasmussen tirsdag eftermiddag en ny prisrekord for kunstneren. Værket, et litografi fra 1978-80, blev solgt for 560.000 kr. og er dermed det dyreste Hockney-værk, der nogensinde er blevet solgt på auktion i Danmark.
Et hammerslag på mere end fem gange vurderingsprisen overraskede både eksperter og budgivere, da Bruun Rasmussen tirsdag eftermiddag satte et værk af kunstneren Oluf Høst (1884-1966) under hammeren i København. Prisen for værket lød på 800.000 kr. – et hammerslag, som udgør en stor milepæl for maleren fra Svaneke, der nu med flere længder har slået sin gamle rekordpris på 420.000 kr.
I alt otte malerier af Poul Anker Bech kom under hammeren på auktionshusets Traditionelle Auktion tirsdag eftermiddag. Det var dog særligt ét, der løb med opmærksomheden – for et hammerslag på 320.000 kr. for "Den grønne bølge II" markerede en ny prisrekord for den nordjyske kunstner.
På en Netauktion tirsdag den 23. juni svinger Bruun Rasmussen hammeren over en imponerende bogsamling, som kan gøre dig klogere på den amerikanske rocklegende.
Samlingen består af flere end 850 bøger, magasiner, sangbøger og fanzines, som alle omhandler poeten og rocklegenden Bob Dylan – den første sangskriver, der nogensinde har modtaget Nobelprisen.
Dylan er måske det største nulevende na
Bruun Rasmussen markerede i dag 75-året for Danmarks befrielse med manér, da et værk af Asger Jorn kom under hammeren på en Traditionel Auktion i København. Hammerslaget på værket "Landskab fra Finkidong", der kom til verden i 1945, lød på hele 3,7 mio. kr. – en overraskende pris for auktionshuset, hvis vurdering var sat til 2,5 mio. kr.