Gå til indhold
Der mangler hænder til at tage fat i byggeriet, viser ny undersøgelse. Hele 86% vurderer, at de har vanskeligheder med at finde kvalificerede medarbejdere.
Der mangler hænder til at tage fat i byggeriet, viser ny undersøgelse. Hele 86% vurderer, at de har vanskeligheder med at finde kvalificerede medarbejdere.

Pressemeddelelse -

Så mange byggefirmaer har svært ved at finde nye medarbejdere

Seks ud af ti entreprenører leder efter nye hænder, men langt de fleste kan ikke finde de rette medarbejdere, viser undersøgelse fra Autodesk Construction Cloud. Behovet for ny arbejdskraft er størst hos store byggevirksomheder.

61% af byggefirmaerne er i øjeblikket i gang med at skrive stillingsopslag eller på anden vis hente nye medarbejdere, fremgår det af en ny undersøgelse fra tech-virksomheden, Autodesk.

En væsentlig årsag lader til at være, at mange virksomheder har brug for nye medarbejdere med ny viden og nye kvalifikationer. Hele 42% og flest angiver dette som et af deres rekrutteringsbehov, og det overrasker ikke Nicholas Klokholm, salgschef i Norden og resten af Europa hos Autodesk Construction Solutions.

- En væsentlig forklaring på byggebranchens stigende behov for nye kompetencer og ny viden er blandt andet de mange nye krav inden for bæredygtighed, digitalisering og it. Både arkitekter, byggeingeniører og entreprenører skal forholde sig til en strammere lovgivning for nye bygningers CO2-udledning, herunder de nye LAC-krav, og så er der ingen tvivl om, at de entreprenører, der kommer til at stå stærkest i fremtidens konkurrence, er de virksomheder, som investerer i stærkere tech-værktøjer til at styre deres projekter og kommunikere omkring deres processer, siger Nicholas Klokholm.

Billedtekst: Behovet for at visualisere og analysere data i byggeriet vokser og er et godt eksempel på, hvilke medarbejdere der er øget efterspørgsel på.

I Autodesk-undersøgelsen medvirker i alt 1.000 ledere eller mellemledere mellemstore og stor entreprenører samt mindre underentreprenører. Undersøgelsen er gennemført i Norge, Sverige, Danmark og Finland fra 20. december 2022 til 4. januar 2023, og i Danmark har Autodesk Construction Cloud indhentet svar fra 250 respondenter.

Fuld blus på rekrutteringen hos store entreprenører
Resultatet af undersøgelsen indikerer desuden, at rekrutteringsbehovet er størst i større virksomheder. 22 procent af de adspurgte fra entreprenører med under ti ansatte rekrutterer, mens det samme gælder 67 procent i virksomheder med 101-150 ansatte, 58 procent i virksomheder med 151-200 ansatte og 100 procent i virksomheder med over 200 mand på lønningslisten.

- En årsag kunne være, at større virksomheder kan have flere strategiske længerevarende samarbejder, og derfor løbende har brug for nye medarbejdere hertil, en anden forklaring kan være, at det er i dette segment, at nye projektopgaver begynder, forklarer Nicholas Klokholm.

Billedtekst: - En væsentlig forklaring på byggebranchens stigende behov for nye kompetencer og ny viden er blandt andet de mange nye krav inden for bæredygtighed, digitalisering og it, siger Nicholas Klokholm, salgschef i Norden og resten af Europa hos Autodesk Construction Solutions.

Ikke nemt at rekruttere
Imidlertid er det fortsat svært for byggevirksomhederne at tiltrække de rette kræfter.

Hele 86% vurderer, at de har vanskeligheder med at finde kvalificerede medarbejdere. Det gælder især inden for bæredygtighed og dataanalyse, som er her de mest efterspurgte medarbejdere er.

21% af de adspurgte – og flest - svarer, at de har problemer med at finde medarbejdere, der kan realisere virksomhedens bæredygtigheds- og ESG-mål, mens 20% leder efter dataanalytikere til at håndtere og drage nytte af virksomhedens mange data.

Virksomhederne i skarp lønkonkurrence
Autodesk Construction Cloud har desuden set nærmere på årsagerne til rekrutteringsudfordringerne, og om årsagerne hertil peger 36 procent på, at de har svært ved at møde det høje lønniveau, som jobsøgende bliver tilbudt i andre brancher. Lige så mange mener, at feltet af jobansøgere generelt mangler de nødvendige kvalifikationer.

Blandt andre årsager til det markante rekrutteringsbehov i øjeblikket svarer hver tredje, at de søger medarbejdere til både at løfte det store efterslæb af opgaver i kølvandet på Covid19-krisen. Lige så mange peger igen på behovet for at udfylde stillinger i forbindelse med pensioneringer. Lidt færre – 29 procent – svarer, at de rekrutterer på grund af nye opgaver.

Autodesk Construction Cloud leverer digitale techløsninger til byggebranchen.

Denne nyhed er udsendt af:

Related links

Emner

Relateret materiale

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn
Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark