Pressemeddelelse -

EMMY-NOMINERET SERIE FÅR DANSK PREMIERE PÅ C MORE

Den Emmy-nominerede komedieserie Schitt’s Creek får eksklusiv dansk premiere med alle seks sæsoner på C More den 1. september. Fortællingen om den stenrige familie, der går bankerot og skal starte helt forfra i flækken Schitt’s Creek – som familien i øvrigt købte for sjov – er blandt de mest nominerede serier til dette års prestigefyldte Emmy-statuetter.

Den canadiske komedieserie Schitt’s Creek har taget verden med storm, siden den så dagens lys i 2015. I alt er det blevet til 80 afsnit fordelt over seks sæsoner og en høj score på 8,4 hos IMDb og en score på 92% hos Rotten Tomatoes. Særlig sjette og sidste sæson skiller sig ekstra positivt ud med hele 15 Emmy-nomineringer, hvilket er rekord for antal nomineringer til sidste sæson af en komedieserie.

Klik her og se traileren til Schitt’s Creek

Schitt’s Creek er blandt andet nomineret i kategorien bedste komedieserie, og Catherine O’Hara, Annie Murphy, Daniel Levy og Eugene Levy, der spiller hovedrollerne som forældre og børn i Rose-familien, er også nomineret for deres roller.

Eugene Levy, der i virkelighedens verden også er far til Daniel Levy, har skrevet serien med sin søn, som fik ideen til Schitt’s Creek efter at have set en del reality-tv. Ville The Kardashians stadig være The Kardashians uden deres penge, spurgte han sig selv og udviklede derefter Schitt’s Creek med sin far, som fandt på navnet til serien.
Schitt’s Creek handler om Rose-familien, der kun kender til et liv i sus og dus. Alt ændrer sig dog på et splitsekund for Johnny Rose (Eugene Levy), Moira Rose (Catherine O’Hara) og deres voksne børn Alexis (Annie Murphy) og David (Daniel Levy).

Familien mister formuen, og ejer nu kun den lille by Schitt's Creek, som Johnny engang købte for sjov til sin søn. Familien har intet andet valg end at flytte dertil og prøve at tilpasse sig et nyt liv uden penge.

På grund af coronapandemien uddeles årets Emmy-statuetter i forbindelse med en virtuel ceremoni den 20. september.

Alle seks sæsoner af Schitt’s Creek får eksklusiv dansk premiere på C More den 1. september.

Ved at klikke her kan du allerede nu se HELE 6. sæson af Schitt's Creek via vores profil på Clipsource.

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment VIGTIGT! - til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • streaming
  • serier
  • komedie
  • c more
  • schitts creek
  • daniel levy
  • eugene levy
  • annie murphy
  • catherine ohara
  • chris elliott

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Relateret materiale

  • C MORE TRYLLER IGEN ALLE OTTE HARRY POTTER-FILM FREM

    ​C More slår igen dørene op til Hogwarts, og slipper som den eneste danske streamingtjeneste alle otte Harry Potter-film løs mandag den 7. september. En af verdens mest populære filmserier fortæller den magiske historie om den unge troldmand Harry Potters kamp mod den onde Lord Voldemort.

  • ROSS FRA VENNER SLÅR SIG LØS SOM SELVGLAD AGENT I NY KOMEDIESERIE PÅ C MORE

    ​Han er kendt som Ross fra Venner, men du kan også opleve David Schwimmer som selvglad amerikansk agent i komedieserien Intelligence, der er én af de nye serier, som får eksklusiv dansk premiere henover sommeren på C More. De to øvrige – Bulletproof og The Secrets She Keeps – byder på streetsmarte strømere og et skæbnesvangert møde mellem to kvinder og deres mørke hemmeligheder.

  • BROEN-STJERNE PRÆSENTERER ROYAL SERIE PÅ C MORE

    ​Den populære Broen-skuespiller Sofia Helin er vært på den nye historiske dokumentarserie Drottningarna, der får premiere på C More den 15. oktober. Den storslåede programserie sætter fokus på otte fascinerende svenske dronninger og deres begivenhedsrige liv i vores naboland. Afsnittene byder på flotte rekonstruktioner, forbudt kærlighed, passion, pantsatte kronjuveler, svigt, jalousi og statskup.

  • NY TRUE CRIME-SERIE LEGER MED SERIEFORMATET PÅ C MORE

    ​En ung mand er idømt livsvarigt fængsel for drabet på sin mor, men kæmper desperat videre for at bevise sin uskyld. Sagen strækker sig i mere end 20 år, og bliver nu skildret i true crime-serien Interrogation, som får premiere på C More den 18. september. Her skal seerne følge beviserne, og se afsnittene i den rækkefølge, som de finder rigtig.

  • ​SCHITT’S CREEK BLIVER FORGYLDT MED NI EMMY-PRISER

    Komedieserien Schitt’s Creek blev den helt store vinder ved årets Emmy Awards, som er tv-verdenens svar på Oscar-uddelingen. Schitt’s Creek snuppede alle priserne i komediekategorierne og vandt i alt ni priser - heriblandt for bedste komedieserie, bedste hoved- og biroller samt instruktør. Den prisbelønnede 6. sæson kan sammen med de fem øvrige alle ses herhjemme på C More.