Pressemeddelelse -

LAURA BACH: MOR TIL TO KAN OGSÅ VÆRE LEJEMORDER

Verden har brug for at få vendt kønsrollerne på hovedet i film og serier, siger Laura Bach, der er bevæbnet til tænderne som lejemorder i den nye action-thrillerserie Gangs of London, som har taget England med storm. Laura Bach udgør sammen med Mads Koudal en hårdkogt dansk duo i den brutale serie, der har premiere den 10. november på C More. Allerede nu kan du se alle 10 afsnit via C Mores konto på Clipsource.

Flere end 16 millioner så med, da Gangs of London rullede over skærmen i England. Den populære serie fortæller en nutidig historie om en multikulturel engelsk hovedstad, der bliver hærget af en voldelig magtkamp mellem de internationale bander, der styrer storbyen. Heriblandt en effektiv dansk milits der består af en gruppe våbentunge lejemordere.

Klik her og se traileren til Gangs of London

Den ene hedder Tove, og spilles af Laura Bach (Den som dræber), som er gået benhårdt efter roller, som normalt går til mandlige skuespillere.

- Hvis vi skal rykke os som samfund, og komme ud af de rammer, der primært er skabt af hvide rige mænd, så skal vi ændre os på alle niveauer. Det gælder politisk, kunstnerisk og alle andre niveauer. Jeg vil gerne gribe muligheden i mit virke til at skubbe til de fastlåste mønstre, siger Laura Bach.
Laura Bachs karakter i Gangs of London har to børn, og er gift med en mand, som også er lejemorder.

- Det er et privilegie at være med i Gangs of London. Udover at det er en vanvittigt velkomponeret tv-serie, så har det for mig været vigtigt at portrættere en kvinde, der både er dybt dedikeret i sit virke og samtidig en god mor. Det er nok sat på spidsen, fordi Tove er lejemorder, men måske gør det også budskabet stærkere, siger Laura Bach og fortsætter:

- Tove er uddannet i jægerkorpset, og er sindssyg hardcore. Meget få kvinder ender med at blive professionelle elitesoldater i den virkelige verden. Så både instruktørerne og jeg var ligeså opmærksomme på at skabe troværdighed omkring Tove som lejemorder – i forhold til fysisk træning og våbenhåndtering – som vi var på det indre arbejde omkring Tove som familiemenneske. En løvemor. I den grad. Sådan vil jeg betegne hende.

Leif er leder
Den danske gruppe af lejemordere i Gangs of London styres af Leif, der spilles af Mads Koudal (Upstairs), som har arbejdet en del med satire, og er godt i gang med arbejdet som instruktør. Han høster for tiden stor international anerkendelse for filmen ”Mellem sten og et hårdt sted” med bl.a. Ghita Nørby og Charlotte Fich på rollelisten.
- Jeg er rigtig glad og stolt over at være med i Gangs of London, og jeg vil gerne være med i flere internationale serier, siger Mads Koudal, som tidligere har arbejdet sammen med Gareth Evans, der har skabt Gangs of London, og også er en af seriens tre instruktører.

- Gareth er utrolig intelligent. Der er mange detaljer i hans actionscener, og han formår at have det hele i hovedet. Han er meget rolig, og samtidig en fremragende klipper, hvilket gør, at han hurtigt kan vurdere sekvenserne på settet og se i tide, om alt er kommet i kassen, fortæller Mads Koudal om den walisiske instruktør.
Koudal og Evans har kendt hinanden siden starten af 00’erne, da Mads Koudal medvirkede i sin første engelsketalende rolle i filmen Footsteps, som også havde Gareth Evans som instruktør. Siden har de arbejdet sammen på den indonesiske actionfilm Merantau, og udviklet et godt venskab.

- Han skrev mig ind i Gangs of London med rollen som Leif, der er en tidligere elitesoldat, der er gået på egen hånd og arbejder for mafiaen. Der er stor forskel på ham og Tove. Tove har følelser, og er dygtig. Leif er klinisk, har sociopatiske træk og angrer ikke. Leif er ikke så snakkesalig. Han er en typisk snigskytte. Han er handlingsorienteret og fokuseret på opgaven, fortæller Mads Koudal om sin rolle.

Gangs of London er foruden Gareth Evans instrueret af Corin Hardy og Xavier Gens.

Hævntørstig gangstersøn
Joe Cole (Peaky Blinders) spiller hovedrollen i Gangs of London som sønnen Sean Wallace. Han er ude efter hævn over dem, som stod bag likvideringen af hans far, Finn Wallace, (Colm Meaney), der i 20 år var den mest magtfulde gangster i London.

Den eneste der måske kan hjælpe Sean Wallace, er Elliot Finch (Sope Dirsu), som ellers ikke har mange sejre i livet. Elliot Finch er en chancerytter med en mystisk interesse i Wallace-familien, og skæbnen bringer Elliot helt ind i magtens centrum hos den største mafiaorganisation i London.

Michelle Fairley spiller hustruen Marian Wallace, der forsøger at holde sammen på familien efter sin mands død. Michelle Fairley er blandt andet kendt for rollen som Catelyn Stark i Game of Thrones, hvor hun er mor til Robb, Sansa, Arya og Rickon.

Gangs of London er Skys mest streamede serie i år. Over en million seere så alle afsnittene i løbet af to uger.

Gangs of London består af 10 afsnit. De to første afsnit får premiere på C More den 10. november – herefter får du to nye afsnit hver tirsdag.

Du kan allerede nu se alle 10 afsnit af Gangs of London via vores profil på Clipsource ved at klikke her

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment VIGTIGT! - til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • gangs of london
  • colm meaney
  • mads koudal
  • michelle fairley
  • drama
  • c more
  • streaming
  • krimi
  • thriller
  • gareth evans
  • laura bach
  • joe cole
  • serier

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Relateret materiale

  • MØD DEN BERYGTEDE BRITISKE SERIEMORDER DES PÅ C MORE

    ​Det kommer til at løbe koldt nedad ryggen på danske krimifans, når C More får premiere på true crime-serien Des den 9. november. Her kommer vi uhyggeligt tæt på seriemorderen Dennis Nilsen – også kaldet Des – som havde mindst 12 liv på samvittigheden, men kun blev dømt for halvdelen. David Tennant spiller hovedrollen i Des, som skildrer en af de mest berygtede kriminalsager i engelsk historie.

  • BECK ER TILBAGE I FIRE NYE FILM PÅ C MORE

    ​C More udvider sit enorme og populære Beck-arkiv med fire nye film om kriminalkommissær Martin Beck. Den første i rækken hedder Beck – Undercover, og får premiere den 6. november. Peter Haber spiller hovedrollen som Beck, og rollelisten forstærkes af Martin Wallström, som er kendt fra bl.a. Mr. Robot. Den anden film hedder Beck – Uden for enhver rimelig tvivl, og får premiere den 4. december.

  • BRUTAL GANGSTERSERIE MED DANSK DUO HITTER I ENGLAND – NU KOMMER DEN TIL DANMARK

    ​Flere end 16 millioner så med, da Gangs of London med danske Laura Bach og Mads Koudal rullede over skærmen i England. Den nye gangsterserie får dansk premiere på C More den 10. november – og vil trods sit mere blodtørstige, rå og brutale udtryk stadig være noget for de fleste Peaky Blinders-fans. Gangs of London er Skys største satsning nogensinde – større end Chernobyl.

  • ​SCHITT’S CREEK BLIVER FORGYLDT MED NI EMMY-PRISER

    Komedieserien Schitt’s Creek blev den helt store vinder ved årets Emmy Awards, som er tv-verdenens svar på Oscar-uddelingen. Schitt’s Creek snuppede alle priserne i komediekategorierne og vandt i alt ni priser - heriblandt for bedste komedieserie, bedste hoved- og biroller samt instruktør. Den prisbelønnede 6. sæson kan sammen med de fem øvrige alle ses herhjemme på C More.

  • SEERSUCCESEN FARTBLINDA FÅR ENDNU EN SÆSON

    Den anmelderroste thrillerserie Fartblinda, der fortæller om skandaler i bankverden og kærlighedskriser, fortsætter med en længe ventet 2. sæson. Julia Ragnarsson og Matias Varela spiller igen hovedrollerne i serien, som er baseret på tv-værten Carolina Neuraths bøger. Indspilningerne begynder til sommer med planlagt premiere på C More i 2022.

  • C MORE HOSTER OP MED SERIE OM SKANDALEN I HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR?

    ​Vil du ringe til en ven? Eller husker du hosteskandalen i den engelske udgave af tv-showet Hvem vil være millionær? Miniserien Quiz fortæller historien om en tidligere major, som snød sig til gevinsten på en million pund. Der er dansk premiere på C More den 7. december.

  • C MORE ER KLAR TIL AT SENDE SEAN PENN TIL MARS I NY SERIE

    ​C More er begyndt nedtællingen til The First, der har Oscarvinderen Sean Penn i sin første hovedrolle i en serie. Dramaserien om at blive det første menneske på Mars lander på C More den 9. februar, og er skrevet af Beau Willimon, som også stod bag seriehittet House of Cards.

  • HÆVNTØRSTIG FEMME FATALE FOLDER SIG UD I HÆSBLÆSENDE ACTIONSERIE

    ​Broderen og hans bande forsøgte at slå hende ihjel. Men hævnen er sød og særdeles dødbringende i stiletter. Abigail Spencer er hævntørstig femme fatale i den hæsblæsende actionserie Reprisal, der får premiere på C More den 1. december med alle 10 afsnit på én gang.