Pressemeddelelse -

SEERSUCCESEN FARTBLINDA FÅR ENDNU EN SÆSON

Den anmelderroste thrillerserie Fartblinda, der fortæller om skandaler i bankverden og kærlighedskriser, fortsætter med en længe ventet 2. sæson. Julia Ragnarsson og Matias Varela spiller igen hovedrollerne i serien, som er baseret på tv-værten Carolina Neuraths bøger. Indspilningerne begynder til sommer med planlagt premiere på C More i 2022.

- Endelig kommer vi igen til at opleve den undersøgende journalist Bea på jagt efter sandheden. Vi er mange, som er begejstrede og glæder os til at følge hendes kringlede forhold til finansmanden Peder. Fartblinda har alt, hvad du kan forlange af en virkelig god serie: Magt, penge, passion og mørke hemmeligheder, siger Lisa Dahlberg, som er eksekutiv producer på Fartblinda.

Første sæson af Fartblinda er baseret på Carolina Neuraths bog af samme navn, og fik en flot modtagelse af seere og anmeldere, da den fik premiere i efteråret 2019. ”Spændende svensk serie passer til tiden,” skrev Politiken, mens Jyllands-Posten gav Fartblinda fire stjerner i sin anmeldelse. Fartblinda blev desuden nomineret til det bedste tv-drama ved Sveriges største tv-pris, Kristallen, ligesom Julia Ragnarsson (Springfloden) og Matias Varela (Narcos) blev nomineret til henholdsvis årets kvindelige og mandlige skuespiller.

I anden sæson af Fartblinda bliver indsatsen hævet. Bea Farkas (Julia Ragnarsson) har haft succes med sin nyligt udgivet bog, og rejser på vegne af avisen Dagbladet til Malta for at undersøge et låneselskab. Der møder hun Peder Rooth (Matias Varela), som har afsonet sin fængselsstraf, og nu forsyner det selvsamme låneselskab med ulovlige persondata. Den anden sæson af Fartblinda er baseret på Carolina Neuraths opfølgende bog Gränslösa.

Jens Jonsson er instruktør på Fartblinda med Johan Lundin ved sin side som episode-instruktør. Manuskriptet til serien er skrevet af Jens Jonsson sammen med Erik Hultkvist, Inger Scharis, Charlotte Lesche og Maria Nygren. 2. sæson af Fartblinda er produceret af Jan Marnell/FLX for C More og TV4, og distribueres internationalt af All3Media.

Fartblinda sæson 2 får premiere på C More i 2022. 1. sæson er allerede tilgængelig på C More.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • streaming
  • serier
  • thriller
  • drama
  • carolina neurath
  • matias varela
  • c more
  • krimi
  • julia ragnarsson
  • fartblinda

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Relateret materiale

  • C MORE ER KLAR TIL AT SENDE SEAN PENN TIL MARS I NY SERIE

    ​C More er begyndt nedtællingen til The First, der har Oscarvinderen Sean Penn i sin første hovedrolle i en serie. Dramaserien om at blive det første menneske på Mars lander på C More den 9. februar, og er skrevet af Beau Willimon, som også stod bag seriehittet House of Cards.

  • C MORE HOSTER OP MED SERIE OM SKANDALEN I HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR?

    ​Vil du ringe til en ven? Eller husker du hosteskandalen i den engelske udgave af tv-showet Hvem vil være millionær? Miniserien Quiz fortæller historien om en tidligere major, som snød sig til gevinsten på en million pund. Der er dansk premiere på C More den 7. december.

  • HÆVNTØRSTIG FEMME FATALE FOLDER SIG UD I HÆSBLÆSENDE ACTIONSERIE

    ​Broderen og hans bande forsøgte at slå hende ihjel. Men hævnen er sød og særdeles dødbringende i stiletter. Abigail Spencer er hævntørstig femme fatale i den hæsblæsende actionserie Reprisal, der får premiere på C More den 1. december med alle 10 afsnit på én gang.

  • LAURA BACH: MOR TIL TO KAN OGSÅ VÆRE LEJEMORDER

    ​Verden har brug for at få vendt kønsrollerne på hovedet i film og serier, siger Laura Bach, der er bevæbnet til tænderne som lejemorder i den nye action-thrillerserie Gangs of London, som har taget England med storm. Laura Bach udgør sammen med Mads Koudal en hårdkogt dansk duo i den brutale serie, der har premiere den 10. november på C More. Allerede nu kan du se alle 10 afsnit via Clipsource.

  • JÆGERNE MED ROLF LASSGÅRD ER TILBAGE MED EN NY SÆSON

    Rolf Lassgård er tilbage i rollen som den pensionerede politimand Erik Bäckström, når 2. sæson af C Mores originalserie Jægerne får premiere den 8. marts. I den nye sæson bliver rollelisten forstærket med Lisa Endre (Tynd is, Millennium-trilogien).

  • NY KRIMISERIE PÅ C MORE FÅR DIG TIL AT SKRIGE OH MY GOD

    Krimifans kan se frem til et plot twist udover det sædvanlige, når BBC-serien Bloodlands får premiere på C More den 15. april. Den nordirske konflikt mellem protestanter og katolikker ulmer under overfladen i miniserien, der har James Nesbitt i hovedrollen, og er skabt af Jed Mercurio, som også står bag de prisbelønnede serier Bodyguard og Line of Duty (Under mistanke).

  • NORMALE MENNESKER-STJERNE OG SEXSYMBOL I NY SERIE PÅ C MORE

    Paul Mescal fik sit gennembrud i Normale mennesker og kan snart opleves i krimithrillerserien The Deceived, som får premiere på C More den 1. april. Det irske stjerneskud spiller blandt andre over for Emmett J. Scanlan (Gangs of London, Peaky Blinders).

  • HVAD SKER DER MED MARTIN BECK? FÅ SVARET I FIRE NYE BECK-FILM

    Martin Beck (Peter Haber) svævede mellem liv og død i den seneste Beck-film – Den fortabte søn. Men bekymrede Beck-fans kan ånde lettet op. Den legendariske svenske kriminalkommissær er også med, når optagelserne til fire helt nye Beck-film begynder i næste uge. Der er premiere på C More i vinteren 2021/2022.