Nyhed -

CapitalBox ændrer deres lånetilbud – nu kan virksomheder låne op til 2.500.000 kr.

Fra januar 2022 kan iværksættere søge om en hel million mere i erhvervslån fra CapitalBox. Låneudbyderen har åbnet op for erhvervslån på op til 2.500.000 kr. Tidligere var den maksimale lånestørrelse 1.500.000 kr.

Efterspørgsel på større lån
Den nye lånegrænse er et strategisk skridt virksomheden tager, som reflekterer det øgede behov på markedet for større lån.

”Vi lytter til vores kunder og bestræber os på konstant at udvikle vores produkter. Vi kan med den nye lånegrænse hjælpe virksomheder som før har været tabt mellem små erhvervslånsudbydere og banken” siger CapitalBox’ direktør, Oskar Barkman.

Plads til langsigtede investeringer
Samtidig med det større lånebeløb, hæver CapitalBox også rammen for lånets løbetid. For at matche de større lån, kan kunder nu få en løbetid på op til 36 måneder, i stedet for de tidligere 24 måneder. Med den længere løbetid bliver det også muligt for låntagere at kigge på langsigtede investeringer for virksomheden, i stedet for at fokusere på den korte bane. Virksomheder kan stadig komme til CapitalBox for lån til at hjælpe deres driftskapital, men nu kan store investeringer som opkøb af større maskiner, lagere og flåder også være en mulighed.

6 års erfaring i erhvervsfinansiering
CapitalBox blev etableret i 2015 for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med finansiering. Lånene, på en størrelse fra 15.000 – 2.500.000 kr. hjælper virksomheder med alt, fra at lukke huller i driftskapitalen, til at ansætte nye medarbejdere eller finansiere en markedsføringskampagne.

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • finansiering
  • capitalbox
  • erhvervslån

Relateret materiale