Norden er godt positioneret i lyset af den stigende interesse for arktiske søveje

Stigende geopolitisk uro kombineret med klimaforandringer, der gradvist udvider sejlforholdene i Arktis, har skabt fornyet opmærksomhed omkring arktiske søveje. Ifølge en ny analyse fra Coface vil disse ruter næppe ændre verdenshandelen på kort sigt, men kan give konkrete muligheder for nordisk erhvervsliv, især inden for transport af råvarer og energi.

«Vi forventer fortsat, at arktisk skibsfart vil forblive en niche set ud fra et kommercielt perspektiv. Selvom afstanden bliver kortere, er ruterne ikke særlig attraktive for containertransport i den nærmeste fremtid. De kan blive konkurrencedygtige inden for tankskibe og bulkskibe, som transporterer energi, metaller og trævarer. Det er netop her Norden er godt positioneret, givet eksportstruktur, geografi og isbryderkapacitet," siger Jonathan Steenberg, økonom hos Coface.

Sårbare globale handelsruter skaber øget interesse for Arktis

Søtransport udgører over 80 % af verdens varehandel, men er stærkt koncentreret omkring nogle få strategiske korridorer. Forstyrrelser i Det Røde Hav og ved Hormuzstrædet har tydeliggjort, hvor sårbart det globale transportsystem er over for geopolitisk risiko. I denne sammenhæng fremstår arktiske søveje som et teoretisk alternativ med potentiale til at reducere sejladsafstanden med op til 40 % mellem Østasien og Nordeuropa.

Alligevel viser Cofaces analyse, at kortere afstande ikke nødvendigvis giver økonomisk konkurrenceevne, især ikke for containertransport, som fortsat hæmmes af høje omkostninger, sæsonafhængighed, begrænset kapacitet og mangel på stordriftsfordele.

Norden har konkurrencefordele inden for bulk og energi

De arktiske ruter kan først og fremmest blive kommercielt interessante inden for tankskibe og bulkskibe. Cofaces beregninger viser, at transportomkostningerne for flydende bulk, såsom råolie, raffinerede produkter, metanol og LNG, i visse tilfælde kan reduceres med 45–50 %. Også tørlast, som metaller, mineraler, korn og skovbaserede produkter, kan blive konkurrencedygtig under gunstige forhold.

Dette stemmer godt overens med nordiske eksportmønstre, hvor energi, metaller og skovprodukter udgør en betydelig andel af varehandelen med Østasien. Ifølge Coface kan op til 2 mia. USD, svarende til ca. 7 % af den nordiske eksport til Østasien, potentielt benytte arktiske ruter, hovedsageligt via tørlast og et begrænset antal tankskibe.

Stærk nordisk ekspertise i Arktis

De nordiske lande har samlet en stærk position inden for arktisk maritim ekspertise og isbryderkapacitet. I 2024 tegner Norden sig for omkring 23 % af verdens isbryderflåde, og regionen spiller en central rolle i udvikling, bygning og drift af fartøjer, der er tilpasset krævende arktiske forhold.

Denne ekspertise er relevant både for regional trafik og for internationale aktører i Arktis.

Begrænset handelsvolumen – men stigende geopolitisk betydning

På trods af øget interesse vurderer Coface, at kun 3,5 % af handelen mellem Østasien, Europa og Nordamerika realistisk set kan benytte arktiske søveje inden for en femårsperiode. Arktisk skibsfart vil dermed ikke ændre det globale handelsbillede på kort sigt.

Den strategiske betydning af Arktis drives i højere grad af geopolitiske hensyn, med stigende involvering fra blandt andet Rusland, Kina og USA. For de nordiske lande vil fremtidige gevinster afhænge af stabil adgang til isbryderydelser, sikkerhedspolitisk udvikling og klare rammer for styring og navigation i Arktis.