Stigning i globale konkurser på 12 % i første kvartal af 2026.

Det globale forretningsklima forværres i et stadig højere tempo. Antallet af konkurser steg med 12 % i første kvartal af 2026. Stigningen drives især af Nordamerika, hvor konkurserne steg med 22 %. På baggrund af øget geopolitisk uro og stigende omkostningspres forventer Coface nu, at konkurser globalt vil stige med 6 % i 2026. Det er mere end en fordobling af den oprindelige prognose.

Den økonomiske nedgang afspejles nu tydeligt i tallene

Det globale forretningsklima er svækket markant de seneste måneder, i takt med at de økonomiske konsekvenser af Iran-konflikten slår igennem i økonomien. Stigningen i konkurser på 12 % i første kvartal af 2026 viser, hvor hurtigt situationen er forværret. Især i Nordamerika er udviklingen markant.

Udviklingen drives af øget geopolitisk usikkerhed, særligt i Mellemøsten. Det medfører højere indkøbsomkostninger, større udsving i energipriserne samt øget usikkerhed omkring investeringsbeslutninger.

– Vi ser tydeligt, hvordan geopolitisk uro, højere omkostninger og fortsat høje renter slår direkte igennem på virksomhedernes situation. Mange virksomheder går ind i denne periode med høj gæld, og selv små ændringer i finansieringsvilkårene kan få store konsekvenser, siger Jonathan Steenberg, økonom hos Coface.

Coface opjusterer prognoserne for 2026

Coface opjusterer nu sine konkursprognoser for 2026 betydeligt. Globalt forventes en stigning i konkurser på omkring 6 %. Det er mere end dobbelt så højt som estimatet ved årets begyndelse.

Prognoserne peger foreløbigt på følgende stigninger:

• USA: +8 %
• Frankrig: +8 %
• Japan: +7 %
• Tyskland og Nederlandene: omkring +5 %

I Spanien, Italien og Storbritannien forventes en mere moderat stigning på mellem 2 og 3 %.

Høje renter forstærker presset

Finansieringsforholdene lægger fortsat et betydeligt pres på virksomhederne.

Selv om vi har set begyndelsen på en lempelse af pengepolitikken, er renteniveauet stadig højt efter flere år med stramninger. Det holder finansieringsomkostningerne oppe. Samtidig går mange virksomheder ind i denne periode med historisk høj gæld, hvilket gør dem sårbare over for selv små renteændringer.

En stigning på 25 basispunkter i udlånsrenten kan være nok til at øge misligholdelsen globalt og bringe væksten i konkurser tættere på niveauerne fra 2025.

– Vedvarende høje renter fungerer som en yderligere belastning i et allerede svækket miljø og begrænser virksomhedernes evne til at refinansiere gæld og håndtere nye økonomiske chok, siger Jonathan Steenberg.

Cyklistiske brancher hårdest ramt

Presset er størst i brancher, der er følsomme over for konjunkturudsving og finansieringsvilkår. Bygge- og anlægssektoren, den kemiske industri og tekstilsektoren er fortsat mest udsatte på grund af deres høje eksponering mod produktionsomkostninger og efterspørgsel.

Flere store økonomier mærker dette tydeligt:

• USA: Industri og bygge- og anlægssektoren rammes af højere finansieringsomkostninger og lavere efterspørgsel
• Tyskland: Industrien er under pres, især kemisk industri og byggebranchen, på grund af høje energipriser og lav aktivitet
• Frankrig: Byggebranchen påvirkes af høje renter, industrien af energipriser og detailhandlen af svagere købekraft
• Japan: Gældstunge sektorer rammes af strammere finansiering

Kombinationen af høje omkostninger, pressede marginer og vanskeligere adgang til finansiering gør det udfordrende for virksomhederne at tilpasse sig.

Små og mellemstore virksomheder er særligt udsatte. De er ofte mindre diversificerede og mere sårbare over for udsving i cashflowet. Disse sektorer har været blandt de vigtigste drivkræfter bag væksten i konkurser siden 2025.

Mindre støtte fra myndighederne

Det relativt lave niveau af konkurser i perioden 2020–2023 skyldtes i høj grad omfattende statslige støtteordninger efter Covid-19-pandemien og konsekvenserne af krigen i Ukraine.

Selv om enkelte støtteordninger nu genindføres i nogle lande, er omfanget betydeligt mere begrænset. I de store europæiske økonomier – herunder Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien – svarede finanspolitiske tiltag i 2022–2023 til omkring 2–4 % af BNP. Til sammenligning er de nuværende tiltag langt mindre, hvor det største program ses i Spanien og udgør omkring 0,3 % af BNP.

De nyeste tiltag er også mere målrettede. Selv om de kan hjælpe de mest udsatte sektorer og virksomheder, er det usandsynligt, at de vil give den brede støtte, man så under tidligere kriser. Som følge heraf fremstår myndighedernes evne til at dæmpe en stigning i konkurser som mere begrænset.