USA's toldsatser: Amerikanske virksomheder betaler hovedregningen – ikke udenlandske eksportører

Et år efter at Donald Trump skruede op for handelskrigen, viser nye analyser, at omkostningerne i høj grad bæres af de amerikanske virksomheder selv. På trods af præsidentens påstande om, at udenlandske eksportører betaler prisen, peger tallene i den modsatte retning.

Handelskrigen prægede den globale økonomi gennem hele 2025, og meget tyder på, at virkningerne langt fra er ovre. En gennemgang af tilgængelige statistikker viser, at amerikanske virksomheder foreløbig absorberer hovedparten af toldomkostningerne, mens udenlandske eksportører i høj grad har formået at bevare deres marginer.

– Med få undtagelser ser vi ingen bred tendens til, at udenlandske virksomheder systematisk sænker deres priser for at bevare markedsandele i USA. Det er i stedet amerikanske virksomheder, der i høj grad har båret byrden indtil videre, siger Jonathan Steenberg, økonom hos Coface.

Importpriser og inflation sender et tydeligt signal

Importprisindekset i USA steg med 0,7 procent i 2025. Dette ligger meget tæt på det historiske gennemsnit på 0,5 procent i årlig vækst siden 2010. Enkelte varegrupper – blandt andet spiritus, trævarer, kosmetik, stål og tekstiler – har oplevet prisfald, men dette fremstår som undtagelser snarere end et generelt mønster.

Samtidig endte den gennemsnitlige årlige forbrugsinflation i USA på 2,8 procent i 2025. Uden handelskrigen anslås inflationen at have ligget tættere på 2 procent. Alligevel er niveauet betydeligt lavere end de 3,5–4 procent, som nogle havde forventet ved gennemsnitlige toldsatser på omkring 15 procent. Dette indikerer, at toldomkostningerne indtil videre i begrænset omfang er blevet væltet over på de amerikanske forbrugere.

Kraftig stigning i inputomkostninger – pres på marginerne

For virksomheder, der er stærkt eksponeret for told, er inputomkostningerne steget markant. Ved udgangen af 2025 var inputinflationen på ca. 20 procent i metalindustrien, 9 procent inden for husholdningsapparater, 8 procent i bilindustrien, 6 procent inden for værktøjsmaskiner og tekstiler samt 5 procent i elektroniksektoren.

I de fleste af disse brancher stagnerer eller falder bruttoresultatet, hvilket bekræfter, at omkostningerne i høj grad er blevet absorberet af virksomhederne selv.

Flere konkurser – trods økonomisk vækst

På trods af fortsat BNP-vækst i USA tegner konkursstatistikken et mere nuanceret billede. Antallet af konkursbegæringer ligger nu omkring 15 procent over gennemsnittet fra 2019, og denne udvikling har fortsat i tre kvartaler i træk – for første gang siden pandemien.

Mange virksomheder har indtil videre formået at håndtere situationen ved at bruge deres likviditetsreserver eller øge produktiviteten, men stadig flere befinder sig i en sårbar position. Samtidig viser undersøgelser, at amerikanske forbrugere i mindre grad end tidligere accepterer nye og betydelige prisstigninger efter inflationschokket i kølvandet på covid-19-pandemien.

Global handel forstyrret – men ikke standset

USA's toldoffensiv har skabt betydelig uro i den globale handel, især gennem store udsving i vareflowet. Den amerikanske import steg med 25 procent i første kvartal 2025, da virksomheder fremskyndede indkøb, før tolden trådte i kraft. Derefter bidrog en 90-dages våbenhvile i april til en ny bølge af efterspørgsel.

Samlet set steg USA's import med 4,2 procent i 2025, hvilket er lidt lavere end de 5,2 procent året før. Handelsunderskuddet forblev dermed højt, på trods af at en reduktion af underskuddet var et erklæret mål med toldpolitikken.

Samtidig har tolden bidraget til en accelereret omlægning af handelsmønstre, især gennem øget brug af såkaldte koblingslande. Vietnam fremstår som det tydeligste eksempel: Landets andel af USA's import steg fra 2 procent i 2017 til 4,2 procent i 2024, og alene i 2025 steg andelen med hele 1,5 procentpoint. Amerikansk import fra Vietnam steg med 42 procent i værdi og udgør 44 procent af faldet i importen fra Kina i samme periode.

Usikker fremtid for toldordningen

Den juridiske usikkerhed omkring USA's toldpolitik blev yderligere forstærket, efter at Højesteret den 20. februar 2026 underkendte toldsatser indført i henhold til International Emergency Economic Powers Act. Af i alt 272 milliarder dollar i toldindtægter siden marts 2025 kan omkring 166 milliarder dollar – opkrævet i henhold til denne hjemmel – blive nødt til at blive tilbagebetalt til amerikanske virksomheder.

Samtidig består de toldsatser, der blev indført i henhold til Section 232 og Section 301, og regeringen har indført midlertidige ordninger for at opretholde et højt toldniveau. Analysen peger på, at handelskrigen kan gå ind i en mere langvarig fase, hvor margenen for at absorbere omkostninger gradvist reduceres – og hvor risikoen for øget inflation på sigt stiger.

Kilde: Cofaces beregninger baseret på data fra Bureau of Labor Statistics, US Census Bureau og Macrobond.