Populært byhotel i Aalborg har fået ny hotelchef
At investere i sine medarbejdere, at efterstræbe og værdsætte de gode erhvervsrelationer og at løfte i flok er tre egenskaber, der alle kendetegner Aalborgs nye hotelchef, Michelle Laursen, der har overtaget ansvaret for det populære Zleep hotel i hjertet af byen. Et hotel med 126 værelser og en central beliggenhed ved Godsbanearealet.