Pressemeddelelse -
Hotel i Bergen holder stadig tidsplanen
Dansk hoteloperatør og norsk ejendomsselskab forventer fortsat, at det 199-værelser store internationale Moxy Hotels skal åbnes til marts næste år i Bergen.
Selvom rejsegildet blev aflyst tilbage i marts måned grundet Covid-19, holder GC Rieber fortsat tidsplanen for det store byggeri, der ligger med fjordudsigt i Solheimsviken-området. Det er med stor glæde for den danske hoteloperatør, Core Hospitality, der skal stå for driften næste år og lige nu søger to stillingerbesat i Bergen:
”Selvom krisen har ramt vores branche hårdt, kommer vi stærkere ud på den anden side. Og med GC Riebers støtte i dette projekt, gør vi entré på et nyt marked med et unikt produkt, der har stærke konkurrencefordele. Vi stoler især på, at forretningsområdet i Solheimsviken vil tage godt imod Moxy, for vi tilbyder et godt alternativ til de traditionelle hoteller. Moxy og Bergen er et godt match”, udtaler Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.
Moxy er en del af Marriott International og er derfor med i verdens største loyalitetsprogram i hotelbranchen, Marriott Bonvoy. Moxy er det første Marriott varemærkehotel i Bergen; kun det andet i hele Norge. Med den nye destination får de 140 millioner eksisterende medlemmer af Marriott Bonvoy endnu et sted, de kan optjene og bruge point, mens lokale bliver eksponeret for programmets globale fordele.
Udvikling fortsætter efter planen
GC Rieber stoler fortsat trygt på projektets og Core Hospitalitys langsigtede succes. Begge parter investerer i at gøre projektet så bæredygtigt som muligt. Med planer om både at blive certificeret BREEAM-NOR for grønt byggeri og Green Key for grøn drift, bliver Moxy Bergen blandt de mest bæredygtige hoteller i byen.
”Hotellet bliver i en klasse for sig. Kun en promenade adskiller hotellet og fjorden. Moxy konceptet bringer et internationalt produkt til en by fyldt med lokale varemærker. Det ligger på en ideel placering i erhvervsdistriktet Solheimsviken, tæt på centrum og i nærheden af mange af vores andre erhvervsejendomme i Bergen”, siger Ingunn Gjermundnes, Projektchef i GC Rieber.
Moxy drives af Core i Skandinavien
Moxy Hotels forbindes internationalt med Marriott International, men i Skandinavien er det den danske hoteloperatør Core Hospitality, der står for driften af hotellerne. Selskabet åbnede sidste år Moxy i København og planlægger både åbning af Moxy i Bergen og Tromsø de kommende år. Flere projekter er bekræftet men endnu ikke offentliggjort.
”At GC Rieber fortsat stoler på, at Core Hospitality kan drive et profitabelt hotel, er vigtigt for os. GC Rieber er en stor investor, men dette er deres første hotelprojekt. Moxy Bergen spiller godt ind i vores vækstplaner, hvor vi bl.a. forventer at åbne et nyt hotel om året de næste fire år. Med hver enkelte åbning øger vi det enkelte hotels driftseffektivitet”, fortæller Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality.
Kategorier
Om Core Hospitality
Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller; Best Western Plus i Kastrup og Moxy i København. Bekræftede projekter inkluderer Moxy Bergen og Moxy Tromsø. Læs mere på corehospitality.dk.