Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nu åbner dansk hotelkæde i Sverige

Der er kun én måned til, at den danske hotelkæde, Zleep Hotels, åbner sit første hotel i Sverige. Det bliver med beliggenhed i Upplands Väsby, en erhvervsby midt mellem Arlanda Lufthavn og Stockholm centrum. Hotellets 152 værelser er første skridt i et større væksteventyr for den danske hotelkæde i Norden.

Nyt hotelkoncept i Upplands Väsby

Den 14. januar åbner Zleep Hotels på en central beliggenhed i erhvervsområdet, Upplands Väsby. Zleep Hotels er et velkendt hotelprodukt i Danmark, hvor det er stærkt etableret, men i Sverige er det helt nyt. Hotellet har naturligvis et åbningstilbud, der gælder helt frem til slutningen af februar.

Mit team og jeg glæder os utrolig meget til at byde gæster velkommen. Det er et spændende projekt, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive taget godt imod af markedet. Konceptet passer rigtig godt ind i Upplands Väsby, så nu skal vi bare have vist hotellet frem”, siger Alexandra Högberg, Hotel Manager på Zleep Hotel Upplands Väsby.

Billigt hotel med god kvalitet

Zleep Hotels er et koncept med simple hotelværelser, så der fokuseres på de elementer, der er vigtige for gæstens oplevelse. Det betyder altså, at der er god service, moderne design og, vigtigst af alt, kvalitetsmøbler på værelset. Den effektive model gør det muligt for Zleep Hotels at tilbyde meget attraktive priser på markedet. Det er især virksomheder, der, med en fleksibel erhvervsaftale, kan få rigtig gode fordele.

Det er med stor glæde og forventning, at vi nu åbner vores første hotel i Sverige. Upplands Väsby har den helt rigtige lokation for Zleep konceptet, da lokale virksomheder nu får et godt alternativ til de eksisterende muligheder. Vi tror stærkt på, at det svenske hotelmarked giver os et stort vækstpotentiale”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Kategorier


Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

  • b0896799-21a0-4b2b-bd33-f68c5a4cbd24-w_960.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    960 x 709, 144 KB
    Download

Relateret materiale

  • Kontorbygning konverteres til hotel i Stockholm

    En tredjedel af FastPartner AB's kontorejendom i Upplands Väsby, hvor Siemens tidligere har hørt til, konverteres nu til 152 hotelværelser. Det er den danske hotelkæde, Zleep Hotels, der skal stå for driften, når ejendommen står klar i januar 2019. Projektet er Zleep Hotels' første uden for Danmarks grænser, men der er store vækstplaner for selskabet.

  • Prisvenligt hotel til Upplands Väsby

    Zleep Hotels åbner i 2019 et 136-værelses hotel i Upplands Väsby, lige uden for Stockholm. Ved indflytningen af det prisvenlige hotelkoncept får erhvervsområdet tilført stor værdi. Det er det første hotel i Sverige, som Zleep Hotels offentliggør, at de åbner i 2019.

  • Åbningschef på hotelkædes første svenske beliggenhed er fundet

    Den 14. januar 2019 åbner Zleep Hotel Upplands Väsby med 152 værelser. Zleep Hotels har ansat Alexandra Högberg som Hotel Manager, der skal stå for åbningen af kædens første hotel i Sverige og sikre den fortsatte drifts succes. Med en lang karriere i hotelbranchen er Alexandra mere end kvalificeret til at påtage sig det store projekt.