Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dachser modtager IMD’s Global Family Business Award 2019

IMD Business School, International Institute for Management Development, anerkender Dachser for sine robuste ledelsesstrukturer både i virksomheden og i familien kombineret med succesfuld drift med fokus på kvalitet.

IMD er en elitehandelsskole i Lausanne, Schweiz, som i år har valgt at give Dachser den berømte pris IMD Global Family Business Award. Bernhard Simon, CEO for Dachser, og Birgit Kastner-Simon, Corporate Director Corporate Marketing, havde æren af at modtage prisen på vegne af den stiftende familie og virksomheden.

Prisen, som har eksisteret siden 1996, hædrer store, globale familievirksomheder, der strækker sig over flere generationer. Prisen går til virksomheder, der formår at forene familie- og forretningsinteresser, tradition og innovation med klare krav til virksomhedens sociale ansvar. Det er et panel af uafhængige eksperter, der har valgt vinderen af prisen.

”Dachser er en familievirksomhed, der udmærker sig ved at have skabt et præcist ledelsessystem, der balancerer familiens og virksomhedens indflydelse til perfektion,” fortæller IMD-præsident Jean-François Manzoni. ”Dachsers succes er resultatet af tre generationer af familien, der har opbygget en af verdens mest bæredygtige familievirksomheder.”

IMD hædrer Dachser for sine robuste ledelsesstrukturer både i virksomheden og i familien kombineret med succesfuld drift med fokus på kvalitet. Dachser har været tro mod sin kernevirksomhed og fortsætter med at skille sig ud i kraft af stærke værdier, vedvarende vækst og global rækkevidde. Virksomheden har også lagt stor vægt på innovation og bæredygtighed inden for økonomi, bæredygtighed og samfundsansvar.

“Det er mennesker, der skaber kvalitet. Derfor bestræber vi os altid på at skabe harmonisk balance mellem på den ene side global vækst og på den anden side værdisystemet og den sociale dimension, der følger med det at være en familieejet virksomhed,” forklarer Bernhard Simon, CEO for Dachser SE. ”Denne pris er et tegn på, at vi er på rette vej. Dachsers succes bygger på en klart defineret mission og stærke værdier, som vi lever efter hver dag. Det sikrer, at vores medarbejdere over hele verden forstår vores langsigtede strategi, og det er et vigtigt grundlag for fremtidige generationer – endnu en grund til, at denne pris har stor betydning for mig.”

Emner


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

Med næsten 31.000 medarbejdere på 393 faciliteter over hele verden, opnåede Dachser i 2019 en samlet nettoomsætning på 5,7 milliarder euro. Samme år håndterede logistikleverandøren i alt 80,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41 millioner tons. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande.

Du finder mere information om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Dachser Award 2019 går til innovativt SCM-projekt

    Onsdag den 11. september 2019 blev Supply Chain Leaders Forum afholdt på Copenhagen Business School på Frederiksberg. Det var ottende gang, konferencen med fokus på supply chain management fandt sted, og Dachser deltog igen i år med en Dachser Award for Best CBS GD-SCM Final Project.

  • Edoardo Podestá overtager roret for Dachser Air & Sea Logistics

    Dachser har udnævnt Edoardo Podestá til Chief Operations Officer (COO) for Dachser Air & Sea Logistics. Den garvede Managing Director for Asien og Stillehavsområdet skal nu lede Dachsers globale sø- og luftfragtvirksomhed. Podestá afløser Jochen Müller i denne stilling.

  • Dachser offentliggør fremtidens direktion

    Efter 31 års tæt samarbejde i operationelle lederstillinger hos Dachser træder CEO Bernhard Simon og hans stedfortræder Michael Schilling, COO Road Logistics, i 2021 ind i bestyrelsen med Bernhard Simon som formand. Fra den 1. januar 2021 bliver Burkhard Eling, der blev en del af Dachsers Executive Board i 2013 som CFO, den nye CEO for den familieejede logistikvirksomhed.

  • Dachser og terre des hommes udvider samarbejdet

    Dachser og den internationale børnehjælpsorganisation terre des hommes udvider deres mangeårige partnerskab og indsats for social ansvarlighed i regionerne Sydasien, det sydlige Afrika og Latinamerika.

  • 32 år med RL Trans

    For René Lausten som selvstændig vognmand er det aldrig til at vide, hvad dagen bringer. Men der er alligevel én ting, der har været en fast del af hans hverdag i næsten alle virksomhedens 32 år – og det er Dachser. Vi har talt med René og fået et indblik i hverdagen som vognmand.

  • Badmintonketsjere på vej til Jerevan

    En palle med badmintonudstyr ankommer i Jerevan i Armenien. Udstyret er doneret af danske badmintonvenner, og det skal skabe glæde for både professionelle og fritidsudøvere i Jerevan. Dachser Denmark har doneret transporten af pallen.

  • Dachser knækker cancer

    I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse og TV2 traditionen tro fokus på folkesygdommen kræft. Knæk Cancer-ugen kulminerer i et show lørdag den 26. oktober, hvor hele Danmark står sammen i kampen mod cancer. Dachser Denmark har valgt at støtte med 25.000 kroner igen i år.