Gå til indhold
Dækrazzia en service til bilisterne

Pressemeddelelse -

Dækrazzia en service til bilisterne

Mange kører sommeren over på vinterdæk. Men så er de slidt op, når sneen kommer.

Tirsdag og onsdag kom bilister i Allerød, Værløse, Ishøj og Ballerup ud for uventet Dækrazzia.

Politi, Rådet for Større Dæksikkerhed samt frivillige medarbejdere fra dækbranchen i Danmark tjekkede dagen igennem, om bilisternes dæk er gode nok.

Pernille Amundsen fra Jægerspris var en af dem, der kom fint gennem Dækrazzia med sin Suzuki Swift:

"Jeg har lige fået nye dæk på, og jeg har også lige selv tjekket lufttrykket," kunne Pernille Amundsen fortælle. Hendes dæk blev da også uden videre godkendt af kontrollanterne fra Dækrazzia. Pernille Amundsen er en af de bilister, der skifter til vinterdæk om efteråret. Så er hun på den sikre side. Og dermed en mønsterbilist, hvad dæk angår.

Vicepolitikommisær Jan Perfeldt er operativ leder for Færdselspolitiet i Nordsjælland. Han ser positivt på Dækrazzia aktionerne, som politiet gerne medvirker i:

"Det er en mulighed for kontrol og en service for bilisterne. Efteråret er på vej, og så er det godt at begynde at tænke på at finde vinterdækkene frem," siger Jan Perfeldt.

Dog kunne han ved selvsyn konstatere, at rigtig mange bilister endnu ikke havde tænkt på at få vinterdækkene af til sommerens køreture. Hele 21 procent af bilisterne i som deltog i Dækrazzia kørte nemlig stadig på vinterdæk.

"Nogle tænker måske pyt, men man kan spørge, om det er tegn på en lille smule dovenskab, for sommerdæk er altså bedst om sommeren, ligesom vinterdæk er det om vinteren," vurderer Jan Perfeldt, der samlet set finder, at bilernes stand er god i Danmark.

Hos Rådet for Større Dæksikkerhed siger direktør Volker Nitz:

"Der er visse tegn på, at bilisterne her under den økonomiske krise sparer alt, hvad de kan, på dækkene. Man kører med lovlige dæk, men om det er sommer- eller vinterdæk, går man ikke så højt op i," mener Volker Nitz, der også måtte se på, at politiet kasserede mellem tre og fire procent af bilisternes dæk, fordi de var nedslidt eller beskadiget.

Formålet med Dækrazzia-kampagnen er at øge bilisternes fokus på dækmønstrets betydning for trafiksikkerheden og dæktrykkets betydning for både sikkerhed, miljø og økonomi.

Kampagnen udføres som et samarbejde mellem Rådet for Større Dæksikkerhed, politiet, FDM og Teknologisk Institut.

I den kommende uge vil der være Dækrazzia på den sønderjyske motorvej samt flere steder i Roskilde.

Related links

Emner

Kategorier


Rådet for Større Dæksikkerhed består af Rigspolitiet, FDM, Teknologisk Institut, Dækimportørforeningen, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk samt Dæk Specialisternes Landsforening.

Kontakt

  • Dækrazzia er en service for bilisterne.
    Dækrazzia er en service for bilisterne.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 21,3 MB
    Download
  • Vicepolitikommisær Jan Perfeldt var leder af Færdselspolitiets indsats under Dækrazzia.
    Vicepolitikommisær Jan Perfeldt var leder af Færdselspolitiets indsats under Dækrazzia.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 3431, 18,2 MB
    Download
  • Pernille Amundsen fra Jægerspris kom fint gennem Dækrazzia med sin Suzuki Swift.
    Pernille Amundsen fra Jægerspris kom fint gennem Dækrazzia med sin Suzuki Swift.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 20,8 MB
    Download
  • Dækrazzia skal gøre bilisterne mere opmærksomme på vigtigheden af gode dæk.
    Dækrazzia skal gøre bilisterne mere opmærksomme på vigtigheden af gode dæk.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5006 x 4667, 12,5 MB
    Download
  • Dækrazzia skal gøre bilisterne mere opmærksomme på vigtigheden af gode dæk.
    Dækrazzia skal gøre bilisterne mere opmærksomme på vigtigheden af gode dæk.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 22,7 MB
    Download