Gå til indhold
Går aktivt ind for vinterdæk

Pressemeddelelse -

Går aktivt ind for vinterdæk

Karina Lorentzen Dehnhardt ved stor Dækrazzia: "Vil gerne se nærmere på lovgivningen om vinterdæk".

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, deltog i ugens store Dækrazzia i Sønderjylland, og hun finder det fornuftigt, at man ad lovens vej sikrer, at bilisterne kører på vinterdæk om vinteren. Hun vil derfor gerne se nærmere på lovgivningen:

"Det er vigtigt, at man har ordentlige dæk på," siger Karina Lorentzen, og hun uddyber:

"Faktisk kan jeg ikke forstå, at forsikringsselskaberne ikke har taget dette op. Som forsikringskunde og som en af dem, der søger for at have vinterdæk på, synes jeg selvfølgelig, det er irriterende at betale for alle dem, som ikke kan finde ud af det og kører galt," siger Karina Lorentzen.

Hun var gæst, da Politiet i Syd- og Sønderjylland i samarbejde med Rådet for Større Dæksikkerhed samt frivillige medarbejdere fra dækbranchen i Danmark afholdt Dækrazzia på den Sønderjyske motorvej.

Alle person- og varebiler på vej mod nord blev stoppet på en rasteplads og fik undersøgt dækkene. I løbet af fire timer blev 425 bilister tjekket, og af dem måtte otte acceptere en bøde for at køre på ulovlige dæk, forhold som politiet allerede havde spottet, før bilisten kom videre til den frivillige dækkontrol.

En af de mange bilister, der blev stoppet, var chauffør Hans Peder Pedersen fra Vojens Busselskab. Han var på vej ud med sin minibus for at hente en patient, der skulle hjem fra behandling. Han var godt klar over, at hans dæk var tæt på slidgrænsen, men som han sagde: "Om en måned får jeg helt nye vinterdæk på bussen."

Det samlede indtryk var, at det så pænt ud med bilisternes dæk:

"Der har været nogle enkelte, som har været lige på grænsen til, at de skulle have nye dæk, fordi mønsteret var slidt ned," konkluderede Karina Lorentzen, der roste Dækrazzia for dens forebyggende formål og for, at man giver borgerne en mulighed for at rette op på noget, inden det går galt.

Interview med Karina Lorentzen:
https://www.dropbox.com/s/bxm6te1buolo7al/Karina%20Lorentzen%20Dehnhardt%2010%20sep%202013.MOV

Related links

Emner

Kategorier


Bag dækrazzia-kampagnen står Rådet for Større Dæksikkerhed som består af Rigspolitiet, FDM, Teknologisk Institut, Dækimportørforeningen, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk samt Dæk Specialisternes Landsforening.

Kontakt

  • Dette dæk er teknisk set på lovens yderste kant.
    Dette dæk er teknisk set på lovens yderste kant.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 19,3 MB
    Download
  • Chauffør Hans Peder Pedersens dæk var tæt på slidgrænsen
    Chauffør Hans Peder Pedersens dæk var tæt på slidgrænsen
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5747 x 3831, 11,2 MB
    Download
  • Dækrazzia
    Dækrazzia
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 23,5 MB
    Download
  • Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, vil se på lovgivningen om vinterdæk.
    Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, vil se på lovgivningen om vinterdæk.
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4414 x 6621, 18,8 MB
    Download