Gå til indhold
Uge 41 – National gratis dæktjek-uge

Pressemeddelelse -

Uge 41 – National gratis dæktjek-uge

Det handler om sikkerhed og økonomi, når Dæk Specialisterne over hele landet, sætter fokus på bilisternes dæk i uge 41. Alle bilejere indbydes til at få foretaget gratis dæktjek i uge 41 – uden forudgående tidsbestilling.

Hvornår har du tjekket sidst?

Dæktryk bør tjekkes en gang om måneden, hvilket de færreste gør, og endnu værre står det ofte til hos de bilister, som har nyere biler med dæktryksovervågning (kaldet TPMS), viser Rådet for Større Dæksikkerheds undersøgelser.”Størsteparten af bilisterne stoler på, at dækkene er i orden, for bilen kommer jo til service – og TPMS-systemet skal nok lyse op, når der mangler luft. Desværre er det ikke en garanti for, at dækkene er optimale og har det bedste betingelser, hvilket er ekstremt vigtigt – især nu, hvor vejene også bliver våde og kolde,” siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.

Forbruget stiger 5-10 %

TPMS-systemet er godt til at afsløre et lufttab, men der er en stor margin før lampen lyser og dette koster, både på sikkerhed, brændstoføkonomi og kilometerydelse på batteriet. Kører man med et for lavt dæktryk, betyder det større slid på dækkene, forringelse af køreegenskaberne, og ifølge Trafik- og Byggestyrelsen stiger forbruget af brændstof med 5-10 %, hvis der mangler 20 % luft i dækkene. Ligeledes nedsættes elbilernes rækkevidde væsentligt.

Vejgreb og dækvalg

På denne tid af året er vejene ofte våde, og de bliver med tiden også koldere. Derfor er det særdeles vigtigt, at dækkene også har mønster nok til at lede vandet væk og give optimalt vejgreb ved både igangsætning og opbremsning. Inden længe er det også tid til overvejelser om, hvorvidt sommerdækkene skal udskiftes til vinterdæk, eller få foretaget en kontrol af, om bilens nuværende dæk kan give den fornødne sikkerhed i efteråret og vinterhalvåret – uanset dæktypen.

Uge 41 - National gratis dæktjek-uge

For at imødekomme alle bilejers mulighed for at gå sæsonen i møde på de mest optimale vilkår, arrangerer Dæk Specialisternes Landsforening derfor nu i uge 41 en national dæk-tjek uge, hvor køretøjets dæk tjekkes for mønstertype, skader og naturligvis dæktryk, samt tilbyder professionel vejledning fra en rigtig fagmand. Du finder det landsdækkende netværk af medlemmer i Dæk Specialisternes Landsforening på www.enrigtigdækspecialist.dk

Related links

Emner

Kategorier


Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Dæk Specialisternes Landsforening.

Dæk Specialisternes Landsforening er brancheorganisation for dækcentre og leverandører. Der findes omkring 150 dækspecialister fordelt over hele landet.
Læs mere om Dæk Specialisternes Landsforening og find dit nærmeste dækcenter på
www.enrigtigdækspecialist.dk.

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.