Gå til indhold
Vinterklar regummiering - naturligvis!

Pressemeddelelse -

Vinterklar regummiering - naturligvis!

M+S mærkede vinterdæk er ikke længere tilstrækkeligt - heller ikke på de tunge køretøjer.

I Norge blev der i september måned vedtaget ny lovgivning, som med virkning allerede fra 15. november 2019 stiller krav om, at dæk til tunge køretøjer er mærket med snefnugsymbol.

Således skal dæk på busser og lastbilers forreste styreaksler og drivaksler være mærket med snefnugsymbol og mindst være udstyret med M+S mærkede dæk på køretøjets resterende aksler og anhængere. Der tillades dog som en overgangsordning vinterdæk mærket med M+S for sæsonen 2019/2020.

I Sverige er der også pr. 1. december 2019 krav om dæk med snefnugsymbol på alle køretøjer samt M+S mærkede dæk på trailere. Her er overgangsperioden dog noget længere, idet det til og med den 30. november 2024 er tilladt at benytte M+S mærkede dæk i henhold til nuværende bestemmelser. Dog skal alle trailerdæk allerede i år mindst have M+S mærkning.

Således følger vores nordiske naboer i fodsporene på den tyske lovgivning, der blev indført allerede sidste år. I Tyskland skal tunge køretøjer have dæk med snefnugsymbol på trækkende aksler, hvis der er vinterføre. Fra 1. juli 2020 gælder dette også for styrende aksler.

Regummieringsbranchen er naturligvis klar

I en rundspørge hos de tre regummieringsfabrikanter i Danmark - Euroband A/S, Bandag Tobøl Dæk A/S og Vulkan Dæk A/S - er man da også helt med på beatet. Svaret her er entydigt: Naturligvis producerer vi med de rigtige vinterdækmønstre og er leveringsklar med både snefnugsymbol og M+S mærkede dæk til vores kunder.

Regummierede dæk sparer resurser og miljø

Og der er god økonomi i at benytte regummierede dæk til de tunge køretøjer. 75 % af dækket genanvendes til at producere et nyt regummieret dæk og sammenlignet med nye dæk, anvendes 70 % mindre olie, op til 20 kg mindre stål, og CO2-emissionen er 40 % lavere. Så hvorfor købe et nyt dæk på 70 kg, når man kan nøjes med 17 kg gummi til at forny slidbanen?

Se www.ffrd.dk/fordele

I gennemsnit giver regummierede dæk op til 30 % lavere udgifter pr. km end nye dæk. Jo flere gange karkassen kan regummieres, jo lavere bliver omkostningerne i dækkets samlede levetid.

Brug af regummierede dæk er ikke kun til gavn for samfundsøkonomien, men også i høj grad miljøet.

Medlemmerne af Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark producerer regummierede dæk efter de samme skrappe produktionsnormer, som gælder for det originale dæk og med samme garanti.

Related links

Emner

Kategorier


----------------------------------------------------

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark.

Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk består af de tre regummieringsvirksomheder på det danske marked, som er Euroband A/S, Bandag Tobøl Dæk A/S og Vulkan Dæk A/S.

Pressekontakt

Erik Neuberg Rasmussen

Erik Neuberg Rasmussen

Formand, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk 20 44 16 84
Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.