Ny Danish Crown strategi: Ambitiøst løfte til ejerne

Det skal igen være attraktivt at producere slagtesvin i Danmark. Derfor vil Danish Crown frem mod 2021 hæve afregningen til ejerne med 60 øre pr. kg.

På et repræsentantskabsmøde onsdag aften præsenterede Danish Crowns ledelse en ny strategi, der indeholder en særdeles ambitiøs målsætning. Afregningen til de danske svineproducenter skal løftes med yderligere 60 øre i forhold til et EU-indeks, hvor Danish Crowns betaling for svinekød det seneste år har været i front med over 20 øre.

- Udgangspunktet for den nye strategi er, at Danish Crown i fremtiden skal tjene flere penge, end vi gør i dag, til glæde og gavn for ejerne. Derfor vil vi have et stærkere, mere profitabelt og fokuseret selskab, som frem mod 2021 skal kunne afregne til et niveau, der ligger yderligere 60 øre pr. kg over EU-indekset, fastslår Erik Bredholt.

Fremover skal Danish Crowns afregning løbende sammenlignes med en kurv af noteringerne fra de fire andre store svineproducerende og svineeksporterende lande i Europa. Den tyske notering vil vægte 44 pct., mens noteringen i Spanien, Frankrig og Holland står for henholdsvis 28, 17 og 11 pct.

- Hidtil har vi nærmest udelukkende sammenlignet os med den tyske notering, men kun at kigge på et enkelt land giver efter min mening ikke det rigtige billede for hverken ejerne eller ledelsen. Enkeltbegivenheder kan i perioder gøre den tyske notering til et dårligt sammenligningsgrundlag, siger Erik Bredholt.

I det seneste regnskabsår landede EU-indekset 10 øre under den tyske notering, men i regnskabsåret 2014/2015 var EU-indekset foran Tyskland med 12 øre pr. kg.

- En af de store udfordringer for Danish Crown er faldet i råvaregrundlaget i Danmark. Vi falder med 2-3 pct. om året. Det svindende råvaregrundlag er i princippet en omkostning for selskabet. Kan vi sikre andelshaverne en afregning for deres grise, som gør det attraktivt at være slagtesvineproducent i Danmark, er jeg sikker på, vi får både flere grise til slagtning og dermed brug for flere hænder på slagterierne, siger Erik Bredholt.

Hvor der mere præcist skal sættes ind, for at Danish Crown kan nå det ambitiøse mål, bliver offentliggjort onsdag den 9. november, hvor Group CEO Jais Valeur først præsenterer strategien for koncernens medarbejdere og efterfølgende står til rådighed for pressen.

Hidtil er den danske notering nærmest udelukkende blevet sammenlignet med den tyske notering. Den tradition opstod for 10-15 år siden, da det i en periode var attraktivt for danske svineproducenter at afsætte deres slagtesvin til tyske slagterier. Baggrunden for at erstatte den tyske notering med et EU-indeks er ønsket om at undgå, at ekstraordinære udsving i den tyske notering - det kan være en særlig efterspørgsel eller et kritisk sygdomsudbrud - kommer til at afgøre om målsætningen for Danish Crowns 5-årige strategiplan bliver leveret eller ej. Det tager vi højde for ved at bruge et gennemsnit af flere lande, der ligesom Danmark, og dermed Danish Crown, har en betydelig eksport af svinekød.

Indekset indeholder de fire EU-lande med den største svineproduktion ud over Danmark. Det er Tyskland, Spanien, Frankrig og Holland. Alle fire lande har en betydelig eksport og dermed en afregningspris for slagtesvin, der i varierende grad påvirkes af det globale marked for svinekød. Sidstnævnte gør sig ikke i samme grad gældende i Polen, Sverige og Storbritannien, derfor er de tre lande udeladt.

Noteringerne er mængdevejet ud fra de enkelte landes produktion i 2013, så indekset afspejler derfor den samlede svineproduktion i de fire lande. Den tyske notering vil således vægte 44 pct., mens noteringen i Spanien, Frankrig og Holland står for henholdsvis 28, 17 og 11 pct.

I det seneste regnskabsår landede EU-indekset 10 øre under den tyske notering, men i regnskabsåret 2014/2015 var EU-indekset foran Tyskland med 12 øre pr. kg. Tallene for de seneste seks år fremgår af figuren ovenfor.

I de fire lande eksisterer der andelsselskaber side om side med private slagterier, præcis som det er tilfældet i Danmark. Indekset afspejler således en blanding af ren råvarebetaling og en kombination af råvarebetaling og efterbetaling (afkast). I Danish Crowns tilfælde optræder den samlede afregning pr. kg, altså inklusiv restbetaling.