Nyhed -

Fjernvarmen med fokus på kommunernes rolle

Læs Dansk Fjernvarmes magasin, der stiller skarpt på kommunernes rolle for fortsat at drive den grønne omstilling og på energibranchens vurdering af den nye energiaftale.

Mens politikerne på Christiansborg arbejder på at få rammerne for den grønne omstilling på plads, er kommunerne mange steder godt i gang. Fjernvarmens tema ser denne gang på kommunernes rolle som grøn motor. I den forbindelse har vi besøgt Middelfart, som er en af de byer, der går forrest, når det gælder miljøvenlige løsninger.

Formand for KLs Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard fortæller om kommunernes rolle i den grønne omstilling og om, hvilke redskaber de har at gøre med. Jacob Bjerregaard, der desuden er borgmester i Fredericia, fortæller desuden om, hvordan energiaftalen vil få betydning for kommunernes muligheder for fortsat at drive omstillingen.

Den energipolitiske aftale, der landede lige før sommerferien, rummer en række gode elementer for fjernvarmen. Men ved nærmere eftersyn rejser aftalen lige så mange spørgsmål, som den besvarer. Politisk chef i Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard analyserer energiaftalens konsekvenser for fjernvarmeselskaberne.

Dansk Fjernvarmes Landsmøde til oktober er landets største energievent. På landsmødet i år, der samtidig er Dansk Fjernvarmes Landsmøde nummer 60, vil både formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, minister for energi, forsyning og klima Lars Chr. Lilleholt og formanden for Energinet, Lars Barfoed, deltage. Vi bringer en kort optakt og løfter sløret for nogle af de nye initiativer, vi har taget med blandt andet en helt ny Tech-scene.

Danmark skal være en digital frontløber, siger departementschef Morten Bæk i en optakt til Dansk Fjernvarmes konference Energi på Toppen den 26. september. Her har fjernvarmen en central rolle. Læs interviewet med Morten Bæk. 

Tag også med en tur til Sønderjylland, hvor Tønder Fjernvarmeselskab i samarbejde med naboen Hydro Extrusion har bygget en energicentral. Her omdannes procesvarme fra Hydro til fjernvarme ved hjælp af to store varmepumper, samtidig med at fjernvarmeselskabet leverer køling til Hydro.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • fjernvarmen
  • dansk fjernvarme

Kontakt

Rune Birk Nielsen

Pressekontakt Pressechef +45 2490 4197

Mikkel Lysgaard

Pressekontakt Pressekonsulent +45 29 10 30 98

Relateret materiale