Solide grønne anbefalinger fra Klimarådet

Der er behov for endnu større tempo på den grønne omstilling, hvis 2030-målet skal nås.

Sådan lyder det i Klimarådets statusrapport for 2021, der blev offentliggjort i dag.

Brancheorganisationen for landets 370 fjernvarmeselskaber, Dansk Fjernvarme, melder sig klar til at levere sin del af en øget indsats og bakker op om en række af de anbefalinger, som Klimarådet nu sender videre til regeringen og Christiansborg.

- Jeg synes, der er grund til at anerkende de store grønne resultater, regeringen har nået på kort tid det sidste halvandet år. Det er dog stadig muligt at accelerere tempoet, som Klimarådet anviser, siger direktør Kim Mortensen.

- Klimarådet konstaterer, at omstillingen af vores boligopvarmning til grøn varme er en af de lavest hængende frugter at plukke, og der med fordel kan skrues yderligere op for de politiske ambitioner for udskiftningen af naturgasfyrede boliger. Det er vi helt på linje med, og vores medlemmer gør allerede en kæmpe indsats i dag. Der kan dog tages flere midler i brug for at hjælpe konverteringsindsatsen yderligere på vej, siger direktør Kim Mortensen.

Han ønsker, der afsættes yderligere tilskudsmidler til nye fjernvarmeprojekter. Samtidig bør midlerne til omstilling af boligerne i højere grad målrettes, så de mindre varmepumper primært sikrer omstilling ved at erstatte oliefyr i landdistrikterne, og at den kollektive gas i byerne omlægges til kollektiv grøn fjernvarme.

Der er allerede afsat 425 mio. kr. frem mod 2024, men Dansk Fjernvarme mener, at disse midler hurtigt får ben at gå på. Frigivelsen af flere puljemidler kan sætte gang i flere projekter og dermed CO2-reduktioner.

Bakker op om ensartet CO2-afgift, CCS og CCU
Et andet værktøj, som Klimarådet peger på, er en høj ensartet CO2-afgift, som vil tilskynde boligejere til at udskifte deres fossile fyr til grøn varme. Det bakker Dansk Fjernvarme op om.

Fjernvarmens opbakning til en ensartet CO2-afgift bunder også i en anden anbefaling fra Klimarådet: En langsigtet strategi for CO2-fangst, Carbon Capture Storage (CCS). Her vil en CO2-afgift også styrke de økonomiske incitamenter og udviklingen af teknologien.

En række af Dansk Fjernvarmes medlemmer indgår i det storkøbenhavnske C4-projekt, der vil indfange 3 mio. ton CO2 årligt fra 2030, svarende til 15% af de påkrævede reduktioner i 2030.

- CCS og CCU rummer også et kæmpe potentiale for fjernvarmen, der kan overtage overskudsvarmen fra anlæggene og dermed bidrage til at reducere de økonomiske tilskud til projekterne. Så ikke alene kan vi indfange CO2, vi kan også nyttiggøre den ellers spildte energi, der kan laves til grøn varme. Det rummer fantastiske perspektiver, men vi skal snart i gang, hvis vi skal realisere ambitionerne i henhold til 2030-målet. Og det kræver en national strategi, siger Kim Mortensen.

Affaldsaftale bør genbesøges
Samtidig noterer Dansk Fjernvarme sig, at Klimarådet påpeger usikkerhederne i den politiske aftale for ny organisering af affaldsforbrændingen, som indebærer meget store og uafklaret risici.

- Klimarådet fastslår, der er meget store risici forbundet med affaldsaftalen, som skal nedbringe den nationale forbrændingskapacitet. Det vil skabe nye lokale behov for ny varmeproduktion, og det vil ikke nødvendigvis understøtte reduktionen på 0,5 mio. ton, som regeringen forudsætter i sin fremskrivning. Vi foreslår derfor, at man genbesøger aftalen, hvor udrulning af CCS/U også kan bidrage med reduktioner i affaldssektoren, siger Kim Mortensen.

Økonomisk regulering også en faktor
Regeringens klimaregnskab baserer sig på Energistyrelsens basisfremskrivning, der viser, at fjernvarmen i 2030 vil være så godt som i mål med omstillingen.

I fremskrivningen tages der dog ikke højde for, hvilken ny økonomisk regulering fjernvarmesektoren underlægges, som der skal findes politisk enighed om senere på året.

Her påpeger Kim Mortensen, at sektorens fortsatte grønne omstilling finder sted under de rette rammevilkår.

- Det er bydende nødvendigt, at fjernvarmeselskaberne har regulatorisk frihed til at foretage nye, grønne investeringer. Indførelsen af indtægtsrammer og benchmarking vil være en bremseklods for den fortsat grønne udbygning med eksempelvis store varmepumper, geotermi og overskudsvarme.

- Det er velkendt at vi er modstandere af indtægtsrammeregulering og de foreslåede benchmarkmodeller, men jeg er sikker på at, at hvis der politisk kan findes en regulering, der både fremmer effektive priser og grønne investeringer, så vil vi se, at fjernvarmen vil kunne bidrage betragteligt til den samlede klimaindsats, påpeger Kim Mortensen.