Gå til indhold
Mette Abilgaard, (MF) Sundhedsordfører for de konservative får prisen Årets Fod. (Foto: Folketinget)
Mette Abilgaard, (MF) Sundhedsordfører for de konservative får prisen Årets Fod. (Foto: Folketinget)

Pressemeddelelse -

Årets Fod går til Mette Abilgaard, Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører

Danske Fodterapeuter uddeler i år prisen Årets Fod til sundhedsordføreren fra Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard. Baggrunden er hendes kamp for, at fodterapeuter ikke skal betale så meget for at være omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn som fx hospitaler, plejehjem og store lægeklinikker.

Mette Abilgaard:

’I forhold til de her gebyrer har vi spurgt utrolig meget ind til den måde, de er kategoriseret på. Vi har haft svært ved at forstå, at der ikke skulle være større forskel på, hvad det koster at føre tilsyn på et plejehjem, hvor der jo alt andet lige er mange ansatte, og hvad det koster at føre tilsyn hos eksempelvis en praktiserende fodterapeut, som har sin egen lille klinik. Vi har spurgt meget ind til det, og vi fik også indrømmelser i den proces, vi var i; det var vi meget taknemmelige for. Der er blevet etableret en selvstændig kategori nu, hvor nogle af de her aktører, som vi ikke vurderer udgør den helt store risiko, er blevet lagt ind, altså eksempelvis fodterapeuterne.’

Konservative har ligeledes spurgt, om gebyret afspejler udgiften til at føre tilsyn og har fået at vide, at ordningen hviler i sig selv. Desuden har partiet spurgt, hvorfor man fx vil føre tilsyn med fodterapeuter, når man ikke har gjort det tidligere. Og har fået det svar, at man ikke kender den fulde risiko, fordi tal fra Patienterstatningen ikke giver noget dækkende billede. Man får derfor først et overblik om tre år, når ordningen skal evalueres.

Prisen Årets Fod uddeles hvert år på Fodens Dag. I år er det den 15. september. Prisen består af et stykke original kunst udført af Leif Sylvester.

Tidligere modtagere af prisen Årets Fod:

2014: Region Syddanmark

2013: Overlæge Johnny Frøkjær, Odense Universitetshospital

2012: Peter Lotinga, medlem af Slagelse Byråd

2011: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr.med.

Kriterierne for at få Årets Fod er:

Modtageren kan være en person eller en organisation. Modtageren af Årets Fod skal i løbet af året, eller gennem en længere årrække, have sat fokus på foden eller fødder som emne. Det kunne f.eks. være gennem sit erhverv som udøver, eller som fortaler for emner der har indflydelse på fødder eller fodsundhed.

Yderligere information:

Sekretariatschef Kristian Lysholt Mathiasen

43 20 51 21 eller 29 86 52 48

klm@fodterapeut.dk

Emner

Kategorier


Danske Fodterapeuter er samlingspunktet for alle statsaut. fodterapeuter i Danmark. Foreningen varetager medlemmernes faglige, juridiske og økonomiske interesser.

Stort set alle statsautoriserede fodterapeuter er organiserede i Danske Fodterapeuter, og langt størstedelen af de cirka 1800 medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende.

Danske Fodterapeuter forhandler overenskomst med den offentlige sygesikring på medlemmernes vegne og er medlem af FTF og Sundhedskartellet.

Danske Fodterapeuter er desuden medlemmernes talerør i medierne, blandt samarbejdspartnere og i relevante politiske fora. Foreningens medlemsblad er Fodterapeuten. Foreningen har eksisteret siden 1932.

Kontakt

  • Årets Fod er udført af Leif Sylvester
    Årets Fod er udført af Leif Sylvester
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 5,16 MB
    Download
  • Årets Fod går til Mette Abilgaard, Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download