Pressemeddelelse -

Stor forandring skaber næste generations medicinalvirksomhed

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har ledt organisationen gennem forandring både internt og eksternt ved at skabe en enkel og genkendelig strategi, klædt lederne på til at bære den ud i organisationen og fået strategien til at leve gennem dem og gennem forretningsmæssigt forankrede projekter fokuseret på at udvikle, hvordan og med hvad virksomheden møder sine kunder.

"I en tid med signifikante udfordringer for medicinalindustrien har der været behov for at bygge nye kompetencer til at matche nye kundegruppers behov og ændre vores tilgang til vores traditionelle kunder," fortæller Nordic HR Director i AstraZeneca Rasmus Toft-Nielsen og fortsætter:

"For at imødekomme de nye udfordringer i markedet har vi ledt AstraZeneca gennem en række forandringer, der har betydet, at vi har fusioneret fire nordiske salgsselskaber samt lavet en række nedskæringer for at tilpasse organisationen. Derudover har vi udviklet vores forretningsmodel samt sat nye industristandarder for, hvordan et medicinalselskab interagerer med sine kunder og andre interessenter, så tilliden til os som en ligeværdig partner i sundhedsvæsenet forbliver stærk."

HR som partner for forretningen
Den nye strategi, som har fået navnet "NEXT GENERATION", skal sikre, at virksomheden fastholder sin succes, og HR har spillet en central rolle i udviklingen og implementeringen af strategien.

"I hele forandringsprocessen har HR været en partner for forretningen. HR har drevet og faciliteret at bringe strategien til live, har haft en tydelig idé for, hvordan forandringen skulle ledes og omsat disse idéer til klare initiativer," siger Rasmus Toft-Nielsen.

Forandringsstrategien var en simpel forandrings- og strategihistorie. "For at lykkes med en så omfattende forandring var der behov for at have en klar vision og retning, der talte til folks hjerne, hjerte og fødder. En fælles strategi er ikke en, man bygger og deler. Det er en, der involverer nøglepersonerne i at skabe udviklingen. Derfor var en del af strategien at lægge et stort ansvar for at få forandringen til at ske hos alle lederne og klæde dem på til at tage ansvaret. Derudover involverede vi bredt organisationen i at definere løsninger på forandringens definerede prioriteter," forklarer Rasmus Toft-Nielsen.

En styrket organisation
I dag står AstraZeneca på den anden side af den treårige forandringsrejse som en styrket organisation. Virksomheden har succesfuldt gennemført en kompleks fusion af fire nordiske selskaber, og næste skridt er netop annonceret i form af en endnu tættere nordisk integration, hvor også de baltiske lande skal ind i organisationen.

"Sideløbende med og som et resultat af forandringen har vi endvidere fastholdt gode økonomiske resultater i en tid med store forretningsmæssige udfordringer, udviklet afgørende kompetencer, der sætter os i stand til effektivt at eksekvere på vores strategi også fremadrettet samt skabt en kultur bygget op omkring integritet og "winning the right way"," siger Rasmus Toft-Nielsen.

Oplev Rasmus Toft-Nielsen
Torsdag d. 4. oktober kommer Rasmus Toft-Nielsen til København i forbindelse med HR-messen Træfpunkt Human Resources 2012, som afholdes onsdag d. 3. oktober og torsdag d. 4. oktober 2012 i Øksnehallen. HR-ansvarlige og andre interesserede kan opleve Rasmus Toft-Nielsen på Keynotes Corner scene 1 kl. 14.30, når han i indlægget "En forretningsstrategi der lever" fortæller hvorfor det har været vigtigt for AstraZeneca at få knyttet HR-strategien tæt sammen med forretningsstrategien og hvilke HR-initiativer, som er afgørende for at få strategien implementeret og nå i mål.

For mere information, venligst kontakt:
Rasmus Toft-Nielsen, Nordic HR Director, AstraZeneca, 23 20 50 42 eller rasmus.toft@astrazeneca.com
Marie Korsgaard, Communication Manager, PID–Personalechefer I Danmark, 86 21 61 11 eller mko@pid.dk

Om Træfpunkt Human Resources
Træfpunkt er Danmarks største og mest velbesøgte HR-messe. Messen arrangeres af PID–Personalechefer I Danmark. Besøgende har gratis adgang til messen, og her kan HR-folk opleve de nyeste tendenser inden for HR hos de mere end 140 udstillere. Med udgangspunkt i messens temaer Vindermentalitet og Værdiskabende HR kan besøgende høre om den nyeste forskning og erfare, hvordan de bedste eksperter på området arbejder samt opleve sjove og energiske indlæg fra nogle af Danmarks bedste foredragsholdere bl.a. Thyra Frank, Christina Hembo, Bubber og Thorkild Thyrring.

Hvert år til HR-messen uddeler PID–Personalechefer I Danmark Personalechefprisen til en personalechef, som har gjort en ekstraordinær indsats / opnået ekstraordinære resultater inden for sit felt. I år uddeler PID prisen for 16. gang og prismodtageren bliver offentliggjort og modtager Personalechefprisen 2012 torsdag d. 4. oktober 2012 kl. 15.15 på Keynotes Corner scene 1.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • personalechefpris
  • tvilum
  • orifarm
  • toms
  • søren ikast pedersen
  • per krogager
  • annabeth aagaard
  • jesper møller
  • jesper bank
  • kim krístensen
  • steen hildebrandt
  • henrik holt larsen
  • thyra frank
  • christina hembo
  • thorkild thyrring
  • bubber
  • værdiskabende hr
  • vindermentalitet
  • forandring
  • rasmus toft-nielsen
  • medicinalindustri
  • astrazeneca
  • pid
  • human resources
  • hrm
  • hr

PID er Danmarks største forening og faglige netværk for personalechefer og andre personaleansvarlige. PID's formål er at varetage interesserne for danske personalechefer fra både den private og offentlige sektor. Hos PID arbejder vi for at forbedre virksomhedernes kendskab og brug af personale til personaleudviklings- og administrative opgaver. Vi arbejder for at udbygge samarbejdet mellem personer, som dagligt arbejder med organisationsudvikling og personaleadministration og for at udvikle medlemmerne på deres arbejdsområde gennem en række medlemsservices.
PID har ca. 1045 medlemmer.

Kontakt

Kim Staack Nielsen

Pressekontakt Chairman & CEO 86216111

Marie Korsgaard

Communication Manager Redaktion, kommunikation, presse 86216111

Relateret materiale

Relaterede events