Nyhed -

Her kan du møde Det Sociale Netværk/headspace Danmark på årets folkemøde

Igen i år tager Det Sociale Netværk og en række af vores initiativer til Folkemødet i Allinge på Bornholm. Du kan finde DSN-teltet på Kæmpestranden J19. Nedenfor finder du en række udvalgte debatter og arrangementer, som vi deltager i.

Program:

Torsdag 15. juni

13.00-13.45: headspace - et samarbejde mellem Det Sociale Netværk, kommuner og regioner
Når civilsamfundet, kommuner og regioner samarbejder, så skaber det helt nye muligheder for at hjælpe unge. Det gælder den tidlige indsats, der skal forebygge mistrivsel, og som skal fastholde unge i uddannelse eller job, men også når unge er ramt af sårbarhed og bliver en del af behandlingssystemet.

Deltagere: Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Steen Møller (K), rådmand for for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense og Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

13.45-14.45: Hvem har ansvaret for unges skilsmisser?
Skilsmissen mellem forældre kan være svær for unge at håndtere ikke mindst i deres teenageår, hvor de ofte har brug for trygge rammer til deres egen personlige udvikling. Forskning viser tydeligt, at skilsmisser kan udgøre en risikofaktor for unges psykosociale udvikling og kan påvirke deres trivsel, skolegang og chancer for videre uddannelse. Det er vigtigt, at vi som samfund ser de unges udfordringer tidligt for at forhindre, at problemerne vokser og måske endda ender i regulære diagnoser. Vi ved fra egen praksis og projekter, at forebyggelse virker – men hvordan sikrer vi hjælp til alle? Og hvem har ansvaret?

Deltagere: Per Larsen, formand, Børnerådet. Jan Kaa Kristensen, konstitueret centerchef og psykolog, Center for Familieudvikling. Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk. Martin Ågerup, direktør, CEPOS.

15.00-16.00: Nye løsninger og visioner på psykiatriområdet
Hvordan nytænker vi psykiatriområdet, så den enkelte kommer i centrum, og brugernes forløb bliver så gode som mulige? Rundt i kommunerne, på afdelinger og bosteder afprøves nye metoder og tilgange, men hvordan sørger vi for, at de gode ideer og initiativer spredes og deles, så vi sammen kan udvikle psykiatrien?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive stillet skarpt på, når PsykiatriNetværket inviterer til debat om fremtidens psykiatri. Vi vil også komme med gode eksempler på projekter, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte.

Bemærk, debatten foregår ikke i DSN-teltet men ved B1 Brandstationens Eventtelt - Nordlandspladsen

Deltagere: Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatriudvalg og Jesper Christensen, socialborgmester i København. Panelet vil blive suppleret af spørgsmål fra de tilstedeværende formænd fra PsykiatriNetværket - blandt andre Knud Kristensen, Birgit Elgaard, Steen Ledsager Andersen og Mogens Seider.

15.00-16.00: Quiz med headspace

Kom, mød og quiz med ansatte og frivillige fra headspace.

16.30-17.15: Hvordan spotter du mistrivsel hos børn og unge?
Samtalesalon, hvor forskellige centerchefer fra headspace sætter ord på deres erfaringer med de udfordringer, som børn og unge har. Herudover vil vi også løfte sløret for og stille skarpt på, hvordan vi alle kan blive bedre til at hjælpe børn og unge i tide. Tidlig indsatser er vigtige - og vi kan alle gøre en forskel!

17.30-19.30: "Nogen at tale med"-bar

Alle kan få brug for nogen at tale med - også på Folkemødet på Bornholm. Derfor inviterer Det Sociale Netværk/headspace Danmark til torsdagsbar. Kom forbi og få en fadøl - eller to - eller en sodavand og hør mere om headspaces arbejde. Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer tager guitaren med og giver et par numre.

Fredag 16. juni

10.45-11.45: Ensomhed på videregående uddannelser – årsager og løsninger
Trivsel og fagligt udbytte hænger sammen, og derfor er det et klart faresignal, når 60 procent af de studerende angiver, at de føler sig stressede. Præstationspres og stress får mange studerende til at nedprioritere sociale relationer, og en fjerdedel af de stressede studerende fortæller, at de føler sig socialt isolerede. 17 procent føler sig direkte ensomme.

Debat i samarbejde med Ventilen.

Deltagere: Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk, Anders Overgaard Bjarklev, rektor Danmarks Tekniske Universitet - DTU, Christian Nør Larsen, formand for Djøf Studerende.

12.00-13.00: Tidlig indsats der virker!
Hvordan får vi bedre forebyggelse, når det kommer til børn og unges mentale mistrivsel, og hvordan kan vi sammen skabe tidlige indsatser, der virker, så færre unge falder ud af uddannelsessystemet, og flere får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver en del af meningsgivende fællesskaber.

Deltagere: Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykolog Forening, Niels Christian Barkholt næstformand Dansk Socialrådgiverforening, Kim Valentin borgmester, Gribskov Kommune, Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk.

15.00-16.00: Quiz med headspace
Kom, mød og quiz med ansatte og frivillige fra headspace.

16.30-17.15: Hvad er headspace?
Samtalesalon. Mange børn og unge i Danmark mistrives. Og rigtig mange af dem får hjælp i headspace. Kom og hør hvordan headspace arbejder, hvilke unge der kommer i headspace, og hvad headspace kan gøre for de unge.

Lørdag 17. juni

10.45-11.45: Hvordan spotter du mistrivsel hos børn og unge?
Samtalesalon, hvor headspace sætter ord på deres erfaringer og løfter sløret for, hvordan vi alle kan blive bedre til at hjælpe børn og unge i tide. Tidlig indsats er meget vigtig - og vi kan alle gøre en forskel!

13.45-14.45: Hvad er headspace?
Samtalesalon. Mange børn og unge i Danmark mistrives. Og rigtig mange af dem får hjælp i headspace. Kom og hør hvordan headspace arbejder, hvilke unge der kommer i headspace, og hvad headspace kan gøre for de unge.

15.00-16.00: mindU - tanker, tro og trivsel
Kom og oplev, hvordan vi taler med konfirmanderne om mental sundhed - på en utraditionel måde! mindU er det eneste projekt af sin art. Vi bruger konfirmandundervisningen i et forebyggelsesøjemed til at fremme mental sundhed hos unge i og omkring konfirmationen – en atypisk men virkningsfuld kombination.

Søndag 18. juni

10.30-11.30: Quiz med headspace
Kom, mød og quiz med ansatte og frivillige fra headspace.

12.00-13.00: mindU - tanker, tro og trivsel
Kom og oplev, hvordan vi taler med konfirmanderne om mental sundhed - på en utraditionel måde! mindU er det eneste projekt af sin art. Vi bruger konfirmandundervisningen i et forebyggelsesøjemed til at fremme mental sundhed hos unge i og omkring konfirmationen – en atypisk men virkningsfuld kombination.

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • psykiatri
  • psykisk sårbar
  • det sociale netværk
  • trine hammershøy
  • folkemødet
  • værdig
  • mindu
  • headspace

Kontakt

Jakob Risom

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef i Det Sociale Netværk/headspace Danmark +45 61 65 65 40

Relateret materiale

Relaterede events