Pressemeddelelse -

Tilmelding til Psykiatritopmøde 2017 er åben

Vanen tro holder PsykiatriNetværket topmøde den første lørdag i oktober. 

Temaet for årets Psykiatritopmøde er:

’Valgfrihed – hvem vælger for dig?’

Årets Psykiatritopmøde handler om valgfrihed og medindflydelse. Topmødet sætter fokus på, hvordan psykiatriens brugere kan inddrages mere i egen behandling ud fra princippet om at lade pengene følge den enkelte og skabe rum til, at man som bruger af psykiatrien får indflydelse på, hvad pengene skal gå til.

Flere steder i udlandet er man allerede langt med borgerstyrede budgetter. Derfor har Psykiatrinetværket inviteret Karen Mellanby fra "MIND UK" som årets hovedtaler for at præsentere Choice and Control som metode. En metode, der giver den enkelte bruger større valgfrihed og ansvar – men som også bryder med mange af de ”siloer”, der i dag præger behandlingssystemet.

På årets Psykiatritopmøde vil vi gennem oplæg, debat og dialoggrupper sætte fokus på, om medindflydelse kan betyde bedre behandling for de samme midler. Kan ressourcerne bruges anderledes og mere målrettet, og betyder medindflydelse, at brugere og pårørende i højere grad får mulighed for at tage ansvar, forpligte sig og dermed få det bedre?

PsykiatriNetværket ser Choice and Control som en mulighed for at skabe større lighed i behandlingssystemet, og som en metode der kan skabe innovation og helt andre måder at tænke psykiatri, socialpsykiatri og behandling på.

På Psykiatritopmødet bliver der også præsenteret forskellige danske projekter, der alle vil kunne passe ind i Choice and Control-metoden – for at illustrere, at det faktisk er muligt at gå den vej. Ligesom det er PsykiatriNetværkets håb, at vi snart får en psykiatriplan 2, hvor borgerstyrede budgetter bør tænkes ind: Her kan årets tema for Psykiatritopmødet forhåbentligt bruges som inspiration af både brugerorganisationer, fagpersoner og politikere. 

Psykiatritopmøde 2017 foregår i år lørdag den 7. oktober 2017 på Skt. Annæ Gymnasium.

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • psykiatrinetværket
  • frivillighed
  • mental sundhed
  • psykisk sårbar
  • psykisk sårbarhed
  • sundhed
  • sind
  • valgfrihed
  • mind uk
  • psykiatri
  • bedre psykiatri
  • recovery
  • choice and control
  • brugerstyrede budgetter

Regions

  • Hovedstaden

Det Sociale Netværk blev etableret i 2009 af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er protektor for foreningen. I dag er formanden Benedikte Kiær (K), der til dagligt er borgmester i Helsingør.

Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare.

Det Sociale Netværk står for en lang række projekter, der primært hjælper børn og unge, men fokus er også pårørende og psykisk sårbare. Det Sociale Netværk står bag initiativet headspace, der i dag findes i 16 forskellige byer, og som yder uvildig rådgivning til børn og unge mellem 12-25, der savner nogen at tale med. headspace er båret af frivillige. Her er ingen journaler, du kan være anonym og ingen problemer er for store eller små.

Kontakt

Relateret materiale

  • Forebyggelse fungerer: Ungerådgivningen headspace kan spare det offentlige for millioner

    Ny rapport, der analyserer rådgivningstilbuddet headspace, fastslår, at tidlig forebyggelse betaler sig. Især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse, reducere ledighed og mindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for headspace, omtaler rapporten på KL's social og sundhedspolitiske forum i dag.

  • Biskop: mindU styrker den ægte samtale

    Med den nye konfirmandsæson udvider Det Sociale Netværk projektet ”mindU – tro, tanker og trivsel” til endnu et stift. Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, fortæller, hvorfor stiftet har valgt at støtte mindU.

  • Vi kan ikke blive ved med at lade vores børn og unge mistrives

    Et stigende antal børn og unge kæmper med svigtende mentalt helbred og ondt i livet. Det har fået Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Socialrådgiverforening og Det Sociale Netværk/headspace Danmark til at gå sammen om en workshop, der skal gøre op med den mentale mistrivsel og bringe løsninger på bordet.

  • Psykiatritopmøde 2017: Lad pengene følge borgeren

    Den røde løber rulles ud på Sankt Annæ Gymnasium i København, når PsykiatriNetværket inviterer brugere, pårørende, eksperter, fagpersoner og presse til Psykiatritopmøde 2017.

  • Socialministeren besøger headspace Odense

    Den 24. august vil socialminister Mai Mercado (K) besøge headspace Odense for at suge til sig og lære mere om det unikke forebyggende arbejde, som rådgivningsinitiativet headspace laver for børn og unge. Resultater der forhåbentlig kan tjene som inspiration til en landsdækkende forebyggende indsats.

  • Frivillig rådgivning sparer samfundet for millioner

    Ved hjælp af frivillige rådgivere og få fagfolk har rådgivningsinitiativet headspace formået at hjælpe tusindvis af børn og unge. Ny analyse fra Økonomer Uden Grænser viser, at det ikke bare er godt for de unge, men også for samfundet – for hver krone, der investeres i headspace, får samfundet syv igen.

  • Psykiatritopmøde: politikere lytter til brugernes fortællinger

    Et panel af politikere fra både Christiansborg, regioner og kommuner vil på Psykiatritopmødet 2017 overvære og kommentere oplæg og de gode eksempler på ”Choice and Control”. Politikerpanelet vil også tage mod spørgsmål fra salen.