Gå til indhold
Vores medlemmer er blandt de førende på lynladning til persontransport, og vi forventer, at de også vil kunne tilbyde det største åbne netværk af lynopladning til el-lastbiler.
Vores medlemmer er blandt de førende på lynladning til persontransport, og vi forventer, at de også vil kunne tilbyde det største åbne netværk af lynopladning til el-lastbiler.

Pressemeddelelse -

Drivkraft Danmark opruster inden for elektrisk mobilitet

Branche- og arbejdsgiverorganisationen for danske brændstofleverandører og ladeoperatører Drivkraft Danmark har store ambitioner inden for den eldrevne mobilitet. For bedre at kunne understøtte den fulde elektriske omstilling af transportsektoren udvider organisationen sit sekretariat med en ny position med enefokus på elektrisk transport.

Eldrevne køretøjer inden for både den lette og tunge transport fylder mere end nogensinde på de danske veje. Det er godt nyt, hvis vi i Danmark skal nå de ambitiøse klimamål om en 70 pct. CO2 reduktion i 2030.

Med målet om at sætte endnu mere skub på omstillingen af transportsektoren opruster brancheorganisationen Drivkraft Danmark nu inden for e-mobilitet ved at ansætte en decideret ansvarlig for e-mobilitet.

Det er et rigtigt vigtigt skridt, mener Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark:

"Vi arbejder allerede intensivt med e-mobilitet i dag, men det er også en dagsorden, som fylder mere og mere. Vores medlemmer er blandt de førende på lynladning til persontransport, og vi forventer, at de også vil kunne tilbyde det største åbne netværk af lynopladning til el-lastbiler", fortæller Jacob Stahl Otte.

Han peger desuden på, at allerede i 2024 forventer Drivkraft Danmarks medlemmer at have 14 åbne lynladestationer til den tunge transport.

Medlemmerne spiller allerede en central rolle i den grønne omstilling af transportsektoren. Organisationen repræsenterer bl.a. de mange ladeoperatører, der muliggør, at danskerne let kan oplade elbilen på farten. Det er både ved supermarkeder, boligforeninger og ikke mindst hos de mange tankstationer rundt omkring i landet. Og med en ekstra dedikeret ressource til e-mobilitetsområdet kommer organisationen til at kunne udvikle og drive flere projekter, der fremmer medlemmers løsninger til elektrificeringen af let og tung transport.

Der sker rigtig meget inden for e-mobilitet de her år, og det sker inden for mange forskellige arenaer. Markedet kommer med nye og innovative løsninger på grønne udfordringer. Og borgerne stiller større krav til klimavenlige løsninger og produkter,” siger Jacob Stahl Otte, og fortsætter:

Vores branche satser benhårdt på e-mobilitet i fremtiden, og investeringslysten er stor. Derfor er det centralt, at vi som repræsentant for branchen fortsat kan skabe resultater på området. Og det gør vi ved at dedikere endnu flere ressourcer til opgaven,” afslutter han.

Hvis man er interesseret i at søge stillingen, kan læse mere om den her: https://searchkompagniet.recru...

Om Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark er en branche- og arbejdsgiverorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet. Drivkraft Danmark har omkring 40 medlemmer, og sekretariatet beskæftiger pt. 13 personer.

Emner


Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.

Kontakt

Jacob Stahl Otte

Jacob Stahl Otte

Direktør 33 45 65 16

Relateret materiale

Energi til mennesker og samfund i bevægelse

Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.