Pressemeddelelse -
Eaton giver it-kanalen en fordel i forhold til strømbeskyttelse
Eaton Power Quality, en del af Eaton Corporation lancerer et nyt partnerprogram rettet mod alle it-forhandlere i Danmark.
PowerAdvantage Partner Programmet tilbyder partnere simple og effektive værktøjer til at maksimere deres omsætningspotentiale, samt forbedre indtjeningen markant. Server- storage produkter og switches bliver stadig solgt uden den rette strømbeskyttelse som moderne virksomheder kræver. Derfor er programmet designet til at styrke samarbejdet mellem Eaton og it-forhandlere og dermed støtte forhandlernes kompetence på området UPS og nødstrøm.
”Vi er sikre på at dette tiltag vil være til stor fordel for vores partnere og i sidste ende være til fordel for kunderne”, siger Bozidar Dedic, IT & ET Channel Manager. ”Vi tilbyder partnerne kontante fordele, hjælp til forretningsudvikling samt marketing og salgsstøtte.”
Eaton vil hjælpe it-forhandlerne med at øge omsætningen, udvikle deres UPS forretning, samt optimere indtjeningen. Derudover er det nemt at tilmelde sig, og udnytte fordelene i programmet.
Programmet har 2 partnerniveauer: Authorised Partner og Premium Partner, som hver har en række fordele, som vil afspejle forhandlerens engagement. Authorised partnerniveau er til forhandlere, der ser en fordel i at samarbejde tættere med Eaton i dagligdagen, og som ønsker at optimere deres indsats på UPS/nødstrøm. Premium partnerniveau er for forhandlere, som vil yde en dedikeret og målbar indsats på UPS/nødstrøm. Alle Partnere vil dog have klare kontante fordele ved at deltage. Produkttræning og dedikeret salgssupport vil også være en vigtig del af partner programmet.
For yderligere information kontakt Eaton Power Quality på tlf 36 86 79 10 eller besøg www.eaton.dk/UPS og klik på ‘Bliv forhandler’.
Emner
- Erhverv
Kategorier
- it forhandlere
- partnerprogram
- strømbeskyttelse