Pressemeddelelse -
Ny, elegant Eaton 3S UPS beskytter hjemmecomputere og kontorudstyr
Eaton Power Quality lancerer en ny UPS (Uninteruptible Power Supply), Eaton 3S, der giver prisrigtig og driftssikker beskyttelse mod de hyppigst forekommende problemer med strømkvalitet til computere på kontoret og i boligen. Det flotte design og den blanke finish på Eaton 3S gør, at enheden uden problemer passer ind i et moderne kontormiljø.
Eaton 3S UPS beskytter computerudstyr mod de mest alvorlige strømproblemer, herunder strømsvigt, strømfald og strømudsving. Den dækker også periferiudstyr, som f.eks. printere, via en transformer. Den nye kompakte offline UPS fås med 6 franske stik eller Schuko-stik eller med 8 IEC-stik.
I det designmæssige udtryk er 3S mere moderne og elegant end forgængeren, Eaton 3105 UPS. "Vi har været særligt opmærksomme på designet af Eaton 3S," siger produktchef Christophe Jammes hos Eatons division for Power Quality.
"UPS enheden er målrettet private hjem og mindre kontorer, og derfor ønskede vi, at produktet skulle se pæn ud for at passe godt til disse miljøer."
Effekten for Eaton 3S er blevet opgraderet fra niveauet i Eaton 3105 til 550 og 700 VA og lever dermed op til de nuværende markedskrav. 3S inkluderer også datalinjebeskyttelse og USB-konnektivitet.
Det er utroligt nemt at implementere 3S, da enheden automatisk integreres med operativsystemerne Windows, Mac og Linux, så det ikke er nødvendigt at installere drivere. Det betyder, at 3S uden problemer kan samarbejde med disse store operativsystemers strømstyring. Et udskifteligt batteri er også medvirkende til at forlænge UPS-enhedens levetid. Avancerede brugere kan også overvåge 3S via Eatons strømstyringssoftware.
Læs mere på www.eaton.dk/powerquality
Emner
- Erhverv
Kategorier
- på kontoret
- computere
- strømkvalitet
- problemer
- uninteruptible power supply
- ups
- kontorudstyr
- hjemmecomputere
- beskytte