Pressemeddelelse -

I dag er Berendsen Danmarks CSR-rapport for 2018 offentliggjort

44 % reduktion i ulykkesfrekvensen; Vaskevand opvarmet af overskudsvarme fra tørretumblere; Måtter fremstillet af genbrugsnylon fra fiskenet, der opsamles på bunden af verdens have; Tusindvis af kasserede tekstiler doneret til landets udsatte. Dét er nogle af de 2018-resultater, Berendsen Danmark fortæller om i CSR-rapporten, der er offentliggjort i dag.

Landets førende tekstilservicevirksomhed har et stort miljømæssigt og menneskeligt ansvar

Når Berendsens 18 landsdækkende industrivaskerier dagligt vasker bl.a. arbejdstøj og linned for danske kommuner og virksomheder, sker det miljøvenligt – men som landets førende tekstilservicevirksomhed kan Berendsen naturligvis ikke undgå at forbruge en del af naturens ressourcer. Dét forpligter, og Berendsens bæredygtigheds-performance bliver nøje fulgt af både erhvervslivet og den offentlige sektor. I dag har Berendsen Danmark offentliggjort deres CSR-rapport for 2018 – og i dén kan det tydeligt ses, at Berendsen både opnår miljøbesparelser, medarbejderengagement og forretningsfordele ved at arbejde seriøst og målrettet med FN's verdensmål og CSR.

"Berendsens nye CSR-rapport er et rigtig godt bevis på, at miljøoptimeringer af produktionen og velovervejede investeringer i at drive ansvarlig forretning giver et reelt afkast, der kan bruges til at vækste virksomheden. Det er inspirerende at læse om, at Berendsens måttevaskeri opnår massive energibesparelser ved at opvarme vaskevandet med overskudsvarme fra tørretumblere, og at antallet af ulykker er reduceret med 44 pct.", siger branchedirektør Jakob Scharff, DI Service.

Læs Berendsen Danmarks nye CSR-rapport for 2018 her

Berendsen er på forkant med den bæredygtige udvikling

Siden 2004 har Berendsen mere end halveret vandforbruget, og deres industrivask er langt mere miljøvenlig, end hvis landets medarbejdere f.eks. skulle vaske deres arbejdstøj selv i almindelige maskiner. Den nye CSR-rapport fortæller også om, hvordan Berendsens adskillige certificeringer sikrer, at de altid er på forkant med den bæredygtige udvikling.

Berendsen har i mange år haft certificeret deres vaskeriservice med Svanemærket – og er hver dag med til at gøre en forskel for miljøet ved at leve op til skrappe krav for bl.a. vand, kemikalier, energi og transport. Det sker med en innovativ tilgang til at drive virksomhed, som går hånd i hånd med Svanemærkets løbende stramning af kravene. Berendsen er også med til at skubbe omverdenen i en mere bæredygtig retning. Dels ved at stille krav til deres leverandører. Dels ved at tilbyde professionelle indkøbere en svanemærket løsning, der fremmer cirkulær økonomi og bidrager til FN's verdensmål”, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Åben kommunikation om udfordringer i 2018

Udover alle de gode resultater fortæller rapporten også åbent om de CSR-udfordringer, virksomheden var oppe imod i 2018. I CSR-rapporten kan du bl.a. læse om, at Berendsen mistede muligheden for at få deres kasserede tekstiler afsat bæredygtigt via deres centrale tekstilaftager, selvom Berendsen fortsat får tekstilerne afsat gennem mindre samarbejdsprojekter.

"Vores CSR-rapport skal give et seriøst og nuanceret billede af vores bæredygtighedsarbejde. Ingen virksomhed kan løse alle udfordringer, de møder på vejen mod deres CSR-mål, alene – men i fællesskab kan vi nå langt. Derfor har vi også valgt at fokusere på verdensmål 17, Partnerskab for handling. At vi i hele 2018 har kommunikeret åbent om behovet for at få afsat vores kasserede tekstiler har ført til, at tusindvis af vores tekstiler i dag har fået et nyt liv hos bl.a. landets udsatte, i stedet for at de bliver smidt ud – og i 2019 arbejder vi naturligvis videre med de nuværende og forhåbentlig også nye partnerskaber", siger Louise Elver, CSR-chef hos Berendsen Danmark.

I CSR-rapporten sætter Berendsen også konkrete tal på deres fremtidsmål, bl.a. at 80 % af deres tekstilaffald i 2023 skal genanvendes, at medarbejdernes tunge løft skal reduceres med 30 % frem mod 2021, og at de har som ambition at være ulykkesfri i 2030.

Læs Berendsen Danmarks nye CSR-rapport for 2018 her 

Emner

  • Arbejdsmarked

---

Berendsen er en del af Elis – en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services.Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 professionelle medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. I en verden, der konstant bliver mere kompleks, er vi vores kunders foretrukne samarbejdspartner, som styrker deres daglige drift og succes. Elis er noteret på Euronext, Paris. Læs mere på: www.corporate-elis.com/en.

Berendsen Danmark tilbyder svanemærket vaskeriservice og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Berendsen-direktør sætter ambitiøse vækstmål

    I dag offentliggør Berendsen Danmark sit årsregnskab for 2017. Det kommer oven på et år, hvor Berendsen blev en del af den fransk Elis-koncern, fik ny ledelse og gennemgik en omfattende omstrukturering af virksomheden. Alt sammen på blot fire måneder.

  • Berendsen Danmarks årsregnskab for 2018 viser rekordhøje tal

    I dag har Berendsen Danmark offentliggjort sit årsregnskab for 2018, og dét viser, at virksomhedens vision om at drive CSR-agendaen på det danske marked er vejen frem. De rekordhøje tal for både omsætning og overskud skyldes bl.a., at kunderne i 2018 investerede mere i løsninger, der opfylder deres individuelle CSR-behov, som Berendsen er blevet bedre til at afdække efter en intern omorganisering.

  • De Gule Spejderes Korpslejr bliver miljøvenlig med genbrugte Berendsen-tekstiler

    I morgen samles spejdere fra hele Danmark til De Gule Spejderes Korpslejr i Nibe. Den yngste deltager er 5, og den ældste er 81 – men fællesskabsfølelsen og ønsket om at passe på naturen skaber sammenhold blandt alle. Sådan er det også hos den CSR-fokuserede tekstilservicevirksomhed Berendsen, der støtter lejren med deres kasserede tekstiler og samtidig styrker forretningens cirkulære økonomi.

  • På lørdag afholdes Løb Mellem Husene, hvor alle kan opleve det mangfoldige liv i almene boligområder

    Ved lørdagens Løb Mellem Husene kommer danskerne ikke ud på den sædvanlige turistrute langs havnefronten eller byens arkitektperler. Det atypiske løb går fra Sydhavnen til Valby tværs gennem nogle af byens almene boligområder – og alle deltagere får en bæredygtig gymnastikpose, der er syet hos den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden af kasserede tekstiler, som er doneret af Berendsen.

  • Berendsen lancerer ny ambitiøs CSR-strategi

    100 % genanvendelse af tekstiler; 100 % grøn bilpark; Danmarks bedste arbejdsplads. Dét er nogle af de 2030-mål, som Berendsen Danmark sætter kurs mod i den nye CSR-strategi, de har lanceret i dag.

  • 41 % af Berendsens ledere er kvinder – og diversiteten styrker trivslen

    Berendsen lykkes i høj grad med at få både kompetente kvinder og mænd ind på lederposterne. For Berendsen er opskriften på succes ikke at sætte specifikke måltal for kønsfordelingen – de har derimod skabt en organisation, hvor alle fra top til bund har forståelse for, at mangfoldighed er vejen til at trives og gøre det bedre sammen.

  • Unge med særlige behov konkurrerer i praktiske færdigheder med erhvervslivets opbakning

    I morgen samles udskolingselever, der får specialundervisning, til Special Skills, hvor de dyster i praktiske konkurrencer, som får deres ikke-boglige færdigheder frem i lyset. Berendsen er én af de virksomheder, der støtter op om arrangementet – og hos Berendsen oplever de hver dag, at unge med særlige behov kan være en værdifuld arbejdskraft for erhvervslivet.

  • Berendsen er på vej til Folkemødet i håb om at danne nye CSR-partnerskaber

    På torsdag starter Folkemødet, hvor temaet er FN's verdensmål, der frem mod 2030 skal sætte kursen for en mere bæredygtig udvikling på Jorden. Udover alle politikerne deltager flere virksomheder i Folkemødet – Berendsen vil bl.a. præsentere deres nye CSR-duge og stræbe efter at danne nye partnerskaber, som kan reducere erhvervslivets tekstilforbrug og gavne udsatte mennesker i Danmark.